Politik 3 min. læsning

170 stjålne russiske bøger ryster europæiske biblioteker

170 sjældne russiske bøger er blevet stjålet fra europæiske biblioteker. Sagen involverer georgiere og mulig statsstøtte – læs den dybdegående analyse her.

170 stjålne russiske bøger ryster europæiske biblioteker

Af Redaktionen

indledning til det store bogtyveri i europa

Mellem 2022 og 2023 blev 170 sjældne russiske bøger stjålet fra biblioteker i flere europæiske lande. Tyverierne, som har fået tilnavnet "Pushkin-kuppet", har afsløret et komplekst netværk af forbrydere med mulige forbindelser til statslige aktører. Denne artikel dykker ned i sagen, dens betydning og de efterforskninger, der har fundet sted på tværs af Europa.

hvad blev stjålet, og hvorfor er det vigtigt?

De fleste af de stjålne bøger er værker af Alexander Pushkin, en af Ruslands mest ikoniske forfattere fra 1800-tallet. Pushkin anses som grundlæggeren af den russiske litteratur og er et kulturelt symbol på russisk stolthed og national identitet. Derudover er bøger af forfattere som Nikolaj Gogol og Mikhael Lermontov også blevet fjernet fra samlingerne.

Disse bøger findes i biblioteker i Letland, Estland, Litauen, Polen, Finland, Tjekkiet, Frankrig, Schweiz og Tyskland. Tyvene har ofte udskiftet originalerne med falske kopier og fjernet alarmer for at undgå opdagelse. Værdien af de stjålne bøger anslås til omkring 21 millioner kroner.

mistanke om statslig involvering

Efterforskningen har rejst tvivl om, hvorvidt tyverierne blot er en kriminel handling for økonomisk gevinst, eller om der er større politiske motiver bag. Den polske chefanklager Bartosz Jandy har udtalt, at det virker umuligt, at en gruppe tyve kan udføre en så koordineret operation uden støtte fra en stat.

Pushkins status som symbol på russisk nationalisme har ført til spekulationer om, at tyverierne kan være en del af en større geopolitisk strategi, især i lyset af den aktuelle konflikt mellem Rusland og Ukraine. For eksempel har ukrainske soldater rapporteret om plakater med Pushkin i russisk-besatte områder i Ukraine.

georgiske mistænkte og efterforskningens fremskridt

Myndighederne har anholdt ti georgiere, der menes at være centrale i tyverierne. Beqa Tsirekidze blev anholdt i Letland efter DNA-spor blev matchet, og han blev idømt tre og et halvt års fængsel. Han ejede bibliotekskort i flere europæiske byer og værktøj til bogrestaurering, hvilket tyder på en velorganiseret operation.

En anden mistænkt, Mikheil Zamtaradze, blev i 2024 anklaget for at have stjålet bøger til en værdi af over fem millioner kroner. Han tilstod at have udskiftet de originale bøger med forfalskninger og sendt originalerne videre til Minsk i Hviderusland. Hans telefon viste også søgninger på det russiske auktionshus Litfund, som har solgt Pushkin-bøger til høje priser.

bibliotekernes rolle og sårbarheder

Tyverierne har afsløret en ny type trussel mod biblioteker, som traditionelt ikke har betragtet sig selv som mål for organiseret kriminalitet. Estiske myndigheder har udtalt, at omfanget og kompleksiteten af tyverierne er hidtil uset.

Flere biblioteker har nu indført strengere sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte deres sjældne samlinger. Det understreger vigtigheden af at opdatere sikkerhedspolitikker i takt med nye trusselsbilleder.

kan de stjålne bøger nogensinde findes igen?

Trods anholdelser og efterforskning er ingen af de originale bøger blevet fundet. Den polske anklager har udtalt, at chancerne for at få bøgerne tilbage er minimale, især på grund af den politiske situation og manglende samarbejde med Rusland.

Det understreger den vanskelige balance mellem kulturarv og geopolitik i dagens Europa. For biblioteker og kulturinstitutioner bliver opgaven at finde nye måder at beskytte vores fælles historie på.

hvad kan vi lære af pushkin-kuppet?

Denne sag illustrerer, hvordan kultur og politik kan krydse spor på uventede måder. Det er ikke kun et spørgsmål om kriminelle handlinger, men også om, hvordan kulturelle symboler kan blive brikker i større politiske spil.

For yderligere indsigt i politiske og kulturelle konflikter kan du læse vores historiske vurdering af Christian Xs moder og Hitler, som også diskuterer kompleksiteten i nationale fortællinger.

konklusion og fremtidige perspektiver

Tyverierne af de russiske bøger har sat fokus på sårbarheden i vores europæiske kulturarv og behovet for internationalt samarbejde om kulturkriminalitet. Selvom mange spørgsmål stadig står ubesvarede, er det tydeligt, at det kræver en koordineret indsats mellem lande og institutioner at beskytte værdifulde kulturelle genstande.

Mens sagen fortsat efterforskes, vil biblioteker og kulturinstitutioner i Europa forhåbentlig tage ved lære og styrke deres sikkerhed for at forhindre lignende hændelser i fremtiden.

Vil du følge flere lignende historier og aktuelle nyheder, kan du besøge vores artikler-sektion for opdateringer om både kultur, politik og samfund.

TAGS:

#Pushkin-kuppet #bibliotekstyverier #europæiske biblioteker #stjålne russiske bøger
R

Redaktionen

Journalist hos PresseNyheder