Bekymring over stigning i voksne på ADHD-medicin

introduktion til stigningen i voksne på adhd-medicin

Antallet af voksne danskere, der får ordineret ADHD-medicin, er steget markant de seneste år. Denne udvikling vækker bekymring blandt eksperter og psykiatere, som opfordrer til en dybere undersøgelse af årsagerne. Samtidig oplever mange med ADHD, at medicinen giver dem en ny chance for at fungere i hverdagen.

hvad er adhd, og hvordan behandles det?

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en neuropsykiatrisk lidelse karakteriseret ved opmærksomhedsproblemer, impulsivitet og hyperaktivitet. Mens diagnosen tidligere hovedsageligt blev stillet hos børn, især drenge, er fokus i dag også på voksne og piger, der ofte har været underdiagnosticerede.

Behandlingen af ADHD omfatter ofte medicin som methylphenidat og lisdexamfetamin, som virker ved at regulere signalstoffer i hjernen, især dopamin, for at forbedre koncentration og impulskontrol.

udviklingen i medicinforbruget blandt voksne

Siden 2020 er forbruget af ADHD-medicin blandt voksne danskere mere end fordoblet. Professor Julie Nordgaard fra Københavns Universitet og ledende overlæge i Roskilde psykiatri fremhæver, at både diagnosticering og medicinudskrivning stiger markant, men årsagerne er stadig uklare.

Hun påpeger, at selvom der tidligere har været en underdiagnosticering, kan det ikke alene forklare den hurtige stigning. Der er også tegn på overdiagnosticering, hvilket skaber bekymring for, om medicinen bliver udskrevet for hurtigt uden grundig vurdering.

bekymringer om langtidsbivirkninger og overbehandling

ADHD-medicin tilhører gruppen af amfetaminlignende stoffer, som kan have bivirkninger, især ved langtidsbrug. Ifølge Julie Nordgaard er der begrænset viden om de langsigtede konsekvenser af medicinen, hvilket gør det nødvendigt at være forsigtig.

Professor Per Hove Thomsen fra Aarhus Universitet understreger, at kun cirka 2,1 procent af den voksne befolkning får medicinen, men han anbefaler samtidig, at man overvejer alternative tilgange til håndtering af symptomer.

Han spørger, om man i nogle tilfælde kunne tilpasse arbejdsliv eller familieliv i stedet for at ty til medicin som første løsning.

eksempel på alternative tilgange

For nogle kan psykoedukation og mestringsstrategier være effektive supplementer eller alternativer til medicin. Disse metoder kan inkludere samtaleterapi, gruppeforløb og undervisning i at håndtere daglige udfordringer, som mange ADHD-ramte oplever.

synspunkter fra adhd-foreningen

Camilla Ganzhorn, direktør i ADHD-foreningen, hilser diskussionen omkring medicin velkommen, men advarer mod, at debatten fokuserer for meget på, om der er 'for mange' på medicin. Hun peger på, at mange voksne med ADHD har oplevet et svært liv med nederlag og føler sig ofte stigmatiserede.

For dem er diagnosen og medicinen en lettelse og en vej til bedre livskvalitet. Ganzhorn efterlyser mere støtte ud over medicin, f.eks. psykoedukation, som kan hjælpe folk med at forstå deres diagnose og lære at leve med den.

behovet for øget hjælp og støtte

Den nuværende samfundsindsats for ADHD-ramte består primært af diagnoser og medicin, hvilket ikke er tilstrækkeligt. Ganzhorn ønsker, at der satses mere på støtte både før og efter diagnosen for at give bedre muligheder for mestring og trivsel.

mulige årsager til stigningen i medicinudskrivning

Ud over under- og overdiagnosticering peger professor Nordgaard på, at samfundets høje krav kan spille en rolle i stigningen. Når det er svært at leve op til forventninger i arbejdsliv og privatliv, kan flere søge hjælp gennem medicinsk behandling.

Dette kan skabe en følelse af, at der er noget galt med én selv, hvis man ikke formår at følge med, hvilket kan forstærke behovet for medicin.

hvordan kan vi skabe en bedre balance?

Der er behov for en nuanceret tilgang til ADHD og behandling. Det indebærer at:

• Undersøge de bagvedliggende årsager til stigningen i medicinforbruget.
• Udvikle alternative eller supplementerende behandlingsformer som psykoedukation og mestringsstrategier.
• Undgå stigmatisering af personer med ADHD og anerkende medicinens positive effekt for mange.
• Tilpasse samfundets forventninger og skabe større fleksibilitet i arbejdsliv og uddannelse.

Læs også om nabostrid i Tisvildeleje for at forstå, hvordan samfundsudfordringer kan påvirke trivsel og mental sundhed.

konklusion og fremtidige perspektiver

Stigningen i antallet af voksne på ADHD-medicin er et komplekst fænomen, der kræver både faglig og samfundsmæssig opmærksomhed. Mens medicinen hjælper mange til et bedre liv, er det vigtigt at forstå de underliggende årsager til den hurtige vækst og sikre, at behandlingen sker med omtanke og i kombination med andre støtteformer.

På Pressenyheder følger vi udviklingen tæt og bringer løbende nyheder, der berører sundhed og samfund.