Danmark investerer 1,6 mia. kr. i Grønlands fremtid

Introduktion til den nye aftale mellem Danmark og Grønland

I september 2025 blev en betydningsfuld rammeaftale underskrevet mellem Danmark og Grønland, som sikrer 1,6 milliarder kroner i støtte over fire år. Aftalen skal styrke Grønlands infrastruktur og velfærd og markerer et tættere politisk samarbejde mellem København og Nuuk.

Pengene skal blandt andet bruges på en ny landingsbane i Østgrønland og en dybvandshavn i Sydgrønland samt på at forbedre sundhedsvæsenet, herunder betaling for grønlandske patienters behandling på danske hospitaler.

Baggrunden for den øgede danske støtte

Det politiske klima mellem Danmark og Grønland har ændret sig markant efter det seneste grønlandske valg, hvor vælgerne viste utilfredshed med tidligere regeringers prioriteringer, især inden for sundhed og yderområder. Dette har skabt grobund for en mere konstruktiv dialog og øgede investeringer.

Den amerikanske præsidents interesse i Grønland har også haft indirekte indflydelse på samarbejdet. Ifølge seniorforsker Ulrik Pram Gad har Donald Trumps udtalelser om Grønland sat fokus på rigsfællesskabet og bidraget til, at Danmark i dag er mere villig til at investere i Grønlands udvikling.

Hvordan påvirker Donald Trumps interesse samarbejdet?

Donald Trumps udtalelser om mulige opkøb af Grønland skabte usikkerhed og øget opmærksomhed på Grønlands strategiske betydning. Dette pres har ført til, at Danmark ønsker at styrke sin position og samarbejdet med Grønland for at sikre stabilitet og fremtidig udvikling.

Fokus på infrastruktur i yderområder

Investeringerne i infrastruktur er nøje udvalgt for at adressere presserende behov i Grønlands yderområder. Landingsbanen i Ittoqqortoormiit og dybvandshavnen i Qaqortoq vil forbedre transportmuligheder og skabe bedre forbindelser til resten af landet og verden.

Disse initiativer skal ikke kun styrke lokalbefolkningens levevilkår, men også åbne op for øget økonomisk aktivitet såsom fiskeri og turisme, selvom ekspert Ulrik Pram Gad påpeger, at effekten på selvstændighed og økonomisk uafhængighed kan være begrænset.

Forbedringer i sundhedsvæsenet

En af de mest akutte udfordringer i Grønland er sundhedsvæsenet, som har været under pres i mange år. Aftalen betyder, at staten fremover betaler for grønlandske patienter, der modtager behandling på danske hospitaler, hvilket sikrer bedre adgang og økonomisk støtte til nødvendig behandling.

Dette tiltag er et direkte svar på kritik fra vælgerne og et forsøg på at løse nogle af de mest presserende problemer i Grønland i dag.

Selvstændighed og økonomisk udvikling

Aftalen sigter mod at gøre Grønland mere selvbærende på lang sigt, men investeringerne er primært rettet mod at løse akutte udfordringer fremfor at skabe øjeblikkelig økonomisk uafhængighed. Infrastrukturprojekterne skal skabe bedre rammer for vækst, men de store driftsudgifter, især inden for sundhed, kan stadig være en udfordring.

Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, fremhæver, at aftalen skal støtte målene i selvstyreloven og komme borgerne i Grønland til gode gennem langsigtede investeringer.

Kan investeringerne bane vejen for selvstændighed?

Selvom aftalen ikke direkte peger mod øjeblikkelig selvstændighed, kan den ses som et vigtigt skridt i retning af øget økonomisk robusthed. Tidligere investeringer i større lufthavne i Nuuk og Ilulissat har vist, at infrastruktur kan understøtte vækst i turist- og fiskerisektorerne, men den nuværende aftale fokuserer mere på stabilitet og velfærd.

Eksempler på lignende investeringer og deres effekt

Historisk set har danske investeringer i Grønland haft blandede resultater. For eksempel har investeringerne i lufthavnene i Nuuk og Ilulissat forbedret transportmulighederne og turismen, men den økonomiske selvstændighed er fortsat udfordret.

Den nye aftale lægger vægt på at løse de mest presserende problemer, hvilket kan skabe en bedre hverdag for borgerne, men også signalerer, at Grønlands økonomi stadig er afhængig af støtte fra Danmark.

Konklusion: En investering i Grønlands fremtid

Den nyligt underskrevne aftale på 1,6 milliarder kroner er et klart udtryk for et styrket samarbejde mellem Danmark og Grønland. Den adresserer både akutte behov og langsigtede mål om et mere selvbærende Grønland.

Med fokus på infrastruktur i yderområder og forbedringer i sundhedsvæsenet vil aftalen kunne gøre en reel forskel i borgernes liv. Samtidig viser den, hvordan geopolitik og interne politiske ændringer spiller en rolle i rigsfællesskabets dynamik.

Vil du vide mere om politiske og samfundsmæssige emner? Læs også vores artikel om danske virksomheders øgede trussel fra hackerangreb efter corona for at forstå, hvordan globale begivenheder påvirker Danmark.