Danmark under pres fra russisk hybridkrig

Hvad er hybridkrig, og hvorfor rammer Danmark?

Hybridkrig er en kompleks trussel, hvor militære, politiske, økonomiske og cybermetoder blandes for at destabilisere et land uden at erklære en åben krig. Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmark i dag udsat for netop denne type trussel fra Rusland. Det betyder, at Danmark oplever både fysiske militære provokationer og skjulte angreb i cyberspace, som tilsammen skaber usikkerhed og pres.

Eksempler på russiske hybridangreb mod Danmark

FE-chef Thomas Ahrenkiel har delt konkrete eksempler på, hvordan Rusland har forsøgt at påvirke Danmarks sikkerhed. Blandt andet har russiske krigsskibe sejlet på kollisionskurs med danske flådefartøjer i de danske stræder. Det er ikke blot en provokation, men også et signal om vilje til at teste Danmarks beredskab.

Desuden har russiske landgangsfartøjer ligget for anker syd for Langeland, hvilket vurderes at være en afskrækkelsesstrategi mod danske forsøg på at standse skibe fra den russiske skyggeflåde. Denne skyggeflåde opererer i det skjulte og kan true regionens sikkerhed.

Cyberangreb og sabotage mod kritisk infrastruktur

Udover militære provokationer har Danmark været udsat for cyberangreb, blandt andet mod danske vandværker. Her har prorussiske hackergrupper angrebet kritiske systemer, hvilket ifølge FE rent faktisk har ført til sprængte vandrør. Denne form for sabotage kan ramme civilbefolkningen hårdt og skabe kaos.

Sådanne cyberangreb er en del af en større strategi, hvor Rusland forsøger at skabe usikkerhed uden at udløse en egentlig væbnet konflikt. Det er vigtigt at forstå, at disse angreb ikke blot er teoretiske trusler, men reelle hændelser, som danske myndigheder tager meget alvorligt.

FE's vurdering af trusselsniveauet mod Danmark

Forsvarets Efterretningstjeneste har offentliggjort en detaljeret vurdering af de hybride trusler mod Danmark. Den opsummeres således:

• Truslen fra sabotage mod Forsvaret vurderes som høj.
• Truslen fra destruktive cyberangreb mod Danmark er middel.
• Truslen fra militære provokationer mod NATO-lande er høj.
• Truslen fra påvirkningsoperationer mod Danmark er lav.
• Truslen fra regulære militære angreb mod Danmark vurderes som ingen.

Disse vurderinger viser, at Danmark er i en sårbar situation, men at en egentlig krig fortsat anses for usandsynlig. Det understreger dog nødvendigheden af at styrke både militær beredskab og cyberforsvar.

Hvordan påvirkes Danmark på det praktiske plan?

De seneste hændelser med russiske krigsskibe, som sejler provokerende gennem danske farvande, er blot ét aspekt af truslen. Derudover har FE observeret, at russiske skibe har benyttet sonar og jamming-udstyr, som i mindst ét tilfælde har forstyrret GPS-signaler i Danmark. Det kan have alvorlige konsekvenser for både civil og militær navigation.

Endvidere har russiske helikoptere rettet våben og radarer mod danske orlogsfartøjer, hvilket øger risikoen for utilsigtede sammenstød. Denne form for aggressiv adfærd er med til at skrue op for spændingerne i regionen.

Den russiske informationskrig

Rusland fører også en aktiv informationskrig mod Danmark og Vesten. De forsøger at skabe frygt og splid ved at sprede misinformation og overdrive truslen om krig. Ifølge FE-chefen ønsker Rusland ikke en direkte væbnet konflikt med Danmark, men vil skabe usikkerhed og udnytte frygt til egen fordel.

Det er derfor vigtigt at forholde sig kritisk til det informationstryk, der kommer via russiske medier og prorussiske aktører i Danmark.

Hvad kan Danmark gøre for at styrke sin modstandskraft?

Danmark er nødt til at styrke både sin militære og civile beredskab for at kunne håndtere hybride trusler effektivt. Det inkluderer:

• Øget overvågning og patruljering i danske farvande for at forhindre militære provokationer.
• Styrket cyberforsvar for at beskytte kritisk infrastruktur som vandværker og energinetværk.
• Offentlig oplysning om informationskrig og hvordan borgere kan identificere misinformation.
• Internationalt samarbejde, især inden for NATO, for at koordinere indsatsen mod hybride trusler.

Det er også relevant at lære af andre landes erfaringer med hybride angreb. For eksempel har vi set, hvordan prorussiske grupper i Storbritannien har udført sabotageaktioner mod ukrainske forsyninger, hvilket illustrerer faren ved uformelle militser og cyberkriminelle i denne kontekst.

Hvordan påvirker hybridkrig den danske befolkning?

Hybridkrig kan skabe usikkerhed i hverdagen. Når vandforsyningen risikerer at blive angrebet, eller når GPS-signaler forstyrres, mærker borgerne konsekvenserne direkte. Det skaber en følelse af sårbarhed, som er præcis det, Rusland ønsker at opnå.

Det er derfor vigtigt, at danske borgere er informerede og ikke lader sig skræmme af overdrevne trusselsbilleder. Samtidig skal man støtte op om myndighedernes arbejde for at beskytte landet.

Hvis du ønsker at lære mere om, hvordan du kan styrke din egen økonomi i en usikker tid, kan du læse vores artikel om sadan styrer du din økonomi effektivt i Danmark, hvor eksperter giver gode råd til personlig økonomi i en verden med geopolitisk uro.

Konklusion: Danmark skal være forberedt og opmærksom

Den hybride krig, som Rusland fører mod Danmark og Vesten, er en reel trussel, der kræver årvågenhed og beredskab. Militære provokationer, cyberangreb og informationskrig udfordrer landets sikkerhed på flere fronter.

Danmark må derfor fortsætte med at investere i både forsvar, cyberkapaciteter og befolkningens oplysning for at stå stærkt i denne nye type konflikt. Samtidig skal vi huske, at direkte militær konflikt stadig vurderes som usandsynlig, men at risikoen for hybride angreb vil fortsætte i den nærmeste fremtid.