Dansk forsvar udfordret af droneangreb i Kastrup lufthavn

indledning til dronehændelsen i kastrup

Mandag aften oplevede Københavns Lufthavn en usædvanlig og bekymrende situation, da tre uidentificerede droner fløj over lufthavnsområdet og tvang myndighederne til at lukke lufthavnen i fire timer. Denne hændelse afslørede markante svagheder i det danske forsvars og politiets evne til at håndtere moderne trusler som droner.

Forsvarsekspert Peter Ernstved Rasmussen, redaktør på forsvarsmediet OLFI, har kritiseret den danske indsats og påpeger, at myndighederne ikke er rustet til at imødegå sådanne trusler på en effektiv måde.

hvad gik galt under dronehændelsen?

Det mest påfaldende var, at omkring 30 politibetjente i fuldt udstyr stod passive og betragtede dronerne uden en klar strategi for, hvordan de skulle håndteres. Det viser en mangel på både træning og teknologi til at detektere og neutralisere droner tidligt.

Desuden var der tilsyneladende ingen overvågning af dronernes bevægelser efter, at de forlod lufthavnsområdet, hvilket rejser spørgsmål om myndighedernes evne til at følge op og forstå trusselsbilledet fuldt ud.

manglen på droneforsvar i danmark

En af de største udfordringer er, at Danmark i øjeblikket mangler et system til aktiv dronebekæmpelse. Det betyder, at civile myndigheder ikke har tilladelse til at neutralisere droner, og at der ikke findes effektive teknologier til at identificere og stoppe dem i luften.

Peter Ernstved Rasmussen nævner, at det mest oplagte forsvar i denne situation ville have været at sende Forsvarets kampfly på vingerne, som kunne nedskyde dronerne med maskinkanoner eller missiler. Dog erkender han også, at det ville være en overreaktion at bruge så kraftige våben mod små droner, og at Danmark mangler mere passende værktøjer til opgaven.

hvilke teknologier kan hjælpe?

Internationale erfaringer viser, at systemer baseret på radar, radiofrekvensdetektion og jamming kan bruges til at overvåge og neutralisere droner. Eksempler som Rennoa Steamcleaner viser, hvordan avanceret teknologi kan løse komplekse opgaver, og tilsvarende innovationer bør investeres i til droneforsvar.

Der findes også software-baserede løsninger, der kan kortlægge og spore droners bevægelser i realtid, hvilket kan hjælpe myndighederne med at få bedre overblik og reagere hurtigere.

er dronehændelsen et symptom på bredere sikkerhedsudfordringer?

Hændelsen ved Kastrup lufthavn peger på en større problematik: Danmark og dets myndigheder er ikke fuldt forberedte på nye typer trusler, der opstår i en digital og teknologisk udviklet verden. Fra sabotage til overvågning – droner kan bruges til mange formål, som traditionel sikkerhed ikke altid kan håndtere.

Erfaringer fra internationale sager, som sabotagen mod Nord Stream 1 og 2, illustrerer, at myndighederne ofte har svært ved at følge med i og dele information om sådanne komplekse trusler. Det skaber usikkerhed og mistillid blandt befolkningen.

hvordan kan danmark styrke sit droneforsvar?

For at imødegå fremtidige droneangreb bør Danmark prioritere følgende:

• Implementere avancerede overvågningssystemer til tidlig droneopdagelse.
• Udvikle lovgivning, der tillader civile myndigheder at neutralisere droner sikkert.
• Investere i specialiseret træning for politi og forsvar i dronehåndtering.
• Samarbejde med internationale partnere for at udveksle viden og teknologi.

Derudover er det vigtigt, at offentlige myndigheder er transparente omkring trusler og beredskab for at opbygge offentlig tillid og sikre bedre beredskab i fremtiden.

konklusion og fremtidige perspektiver

Dronehændelsen i Københavns Lufthavn var en wake-up call for Danmark. Den afslørede ikke blot teknologiske og taktiske mangler, men også et behov for at opdatere lovgivning og beredskab for at kunne håndtere moderne trusler effektivt.

Som Peter Ernstved Rasmussen pointerer, er det heldigt, at der ikke var onde hensigter denne gang, men det bør ikke afholde myndighederne fra at handle hurtigt. Det er essentielt, at Danmark følger udviklingen og investerer i droneforsvar for at sikre både civil og national sikkerhed.

For mere indsigt i aktuelle begivenheder og analyser kan man også læse om to mineryddere fra Dansk Flygtningehjælp dræbt i Ukraine, som illustrerer de komplekse sikkerhedsudfordringer, Danmark og verden står overfor.