Danskere med psykiatriske diagnoser oplever udbredt diskrimination
6 ud af 10 danskere med psykiatrisk diagnose oplever diskrimination, især på arbejdspladsen og i sundhedsvæsenet. Få indsigt i problemets omfang og løsninger.

Af Redaktionen
Indledning: et overset samfundsproblem
Danskere med psykiatriske diagnoser som depression, ADHD eller skizofreni møder ofte diskrimination i dagligdagen. En nylig undersøgelse lavet af Epinion for Psykiatrifonden viser, at seks ud af ti med en sådan diagnose oplever forskelsbehandling – især på arbejdspladsen, hos lægen eller i forbindelse med jobsøgning. På trods af øget åbenhed om psykisk sygdom er diskrimination stadig et stort problem i Danmark.
Hvor og hvordan opleves diskrimination?
Undersøgelsen, der bygger på interviews med 1.000 danskere med psykiatriske diagnoser, belyser flere områder, hvor diskriminationen er tydeligst:
- Arbejdspladsen: Mange oplever, at kollegaer og ledere opfører sig anderledes eller udviser mistillid, når deres diagnose bliver kendt. Det kan føre til dårligere arbejdsmiljø, mobning eller begrænsede udviklingsmuligheder.
- Jobcentre og a-kasser: Her stilles ofte irrelevante spørgsmål, og mange vælger at skjule deres diagnose af frygt for afvisning.
- Sundhedsvæsenet: Psykiatrifolks symptomer tolkes ofte ensidigt ud fra deres diagnose, hvilket kan medføre manglende behandling eller fordomsfuld behandling. En tidligere diagnosticeret med skizofreni, Anne Kragh Selzer, fortæller om at blive mødt med mistillid hos vagtlægen og opleve, at hendes smerter blev afvist som opmærksomhedssøgende adfærd.
Åbenhed og tabu – hvorfor er det svært at tale om diagnosen?
Hele 80 procent af de adspurgte har været tilbageholdende med at fortælle om deres psykiatriske diagnose til familie, venner eller på arbejdspladsen. Dette skyldes ofte frygt for stigmatisering og diskrimination, hvilket kan føre til isolation og forringet mental trivsel.
Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden, understreger, at det er problematisk, fordi psykisk sygdom er udbredt. Hun påpeger, at vi alle på et tidspunkt i livet kan blive berørt af psykisk sygdom, og derfor er det vigtigt at skabe et mere inkluderende samfund.
Fakta om psykiatriske diagnoser i Danmark
Antallet af danskere i psykiatrisk behandling er steget med cirka 20 procent over det seneste årti. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen har omkring 420.000 danskere inden for de seneste fem år fået stillet en psykiatrisk diagnose – et tal der kun dækker hospitalspsykiatrien.
Forskning fra Københavns Universitet viser, at hele 82 procent af befolkningen på et tidspunkt vil komme i behandling for en psykisk lidelse. Diagnoser som angst, depression, bipolar lidelse, ADHD og skizofreni er blandt de mest udbredte.
Eksempelvis er antallet af danskere på ADHD-medicin steget markant fra omkring 40.000 i 2013 til over 133.000 i 2024, ifølge medstat.dk.
Fordomme og stigmatisering – hvad ligger bag diskriminationen?
Fordomme om mennesker med psykiske lidelser er dybt rodfæstede i kulturen og sproget. Mange forbinder fejlagtigt skizofreni med farlighed eller mistænkeliggør folks symptomer som opmærksomhedssøgende.
Martin Marchman Andersen, forsker i stigmatisering ved Statens Institut for Folkesundhed, forklarer, at personer med psykisk sygdom ofte ikke bliver set som hele mennesker, men kun gennem deres diagnose. Det betyder, at deres personlige egenskaber og livsroller overskygges.
Den usynlige natur af psykisk sygdom bidrager til mystificering og misforståelser, hvilket Psykiatrifondens Marianne Skjold mener er en væsentlig årsag til fortsat diskrimination.
Konsekvenser for den enkelte og samfundet
Diskrimination har alvorlige konsekvenser for de berørte og samfundet som helhed. Når folk skjuler deres diagnose, fravælger de ofte behandling, hvilket kan forværre deres tilstand.
På arbejdsmarkedet kan diskrimination føre til højere sygefravær, lavere arbejdsglæde og begrænsede karrieremuligheder. Dette er ikke kun et tab for den enkelte, men også en økonomisk udfordring for virksomheder og det offentlige.
Derfor er det vigtigt at arbejde målrettet med inklusion og oplysning, som blandt andet kan ske gennem kampagner og samarbejde med arbejdspladser. For mere viden om arbejdspladsers rolle i samfundet, kan du læse artiklen om Oplev åbent hospital – en unik dag på danske hospitaler.
Hvordan kan vi bekæmpe diskrimination?
Uddannelse og oplysning
Det er essentielt at øge kendskabet til psykisk sygdom og nedbryde myter gennem uddannelsesinitiativer rettet mod både offentligheden og professionelle i sundhedsvæsenet og på arbejdspladser.
Styrkelse af lovgivning og politik
Der bør være klare regler og håndhævelse mod diskrimination på grund af psykiatriske diagnoser, både i ansættelsesprocesser og i arbejdsmiljøet.
Skabe inkluderende arbejdspladser
Virksomheder skal arbejde aktivt med inklusion og støtte til medarbejdere med psykiske lidelser. Dette kan øge trivsel og produktivitet, som vist i flere cases fra danske arbejdspladser.
Afslutning: vejen mod et mere inkluderende Danmark
Diskrimination af mennesker med psykiatriske diagnoser er et vedvarende problem, der rammer mange danskere dagligt. En åben og inkluderende tilgang kan mindske stigmatiseringen og forbedre livskvaliteten for de berørte.
Det kræver samarbejde mellem politikere, arbejdsgivere, sundhedsfaglige og civilsamfundet at ændre holdninger og praksis. På den måde kan vi skabe et Danmark, hvor alle føler sig set og værdsat – ikke kun som deres diagnose.
Vil du vide mere om, hvordan du beskytter dig mod diskrimination og svindel, kan du også læse vores guide om sådan beskytter du dig mod bedrageri mod ældre i Sydsjælland og Lolland Falster.
TAGS:
Redaktionen
Journalist hos PresseNyheder