Danskerne ønsker flere skattelettelser: En analyse af meningsmålingen

Introduktion til danskernes holdning til skat

En ny meningsmåling foretaget af Epinion for foreningen Skattebetalerne afslører en tydelig tendens: Danskerne ønsker, at staten prioriterer skattelettelser højere end flere offentlige udgifter. Denne undersøgelse sætter fokus på, hvordan det økonomiske råderum bør anvendes frem mod 2030, og den udfordrer regeringens nuværende finanspolitiske strategi.

Hvad forstås ved det økonomiske råderum?

Det økonomiske råderum defineres som den del af statens samlede indtægter, som ikke allerede er bundet til faste udgifter. Ifølge cheføkonom Sofie Holme Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgør råderummet de midler, staten kan disponere frit over frem mod 2030. Finansministeriet har senest opjusteret dette råderum til 107,75 milliarder kroner, en væsentlig stigning på 58 milliarder kroner sammenlignet med tidligere estimater.

Betydningen af et opjusteret råderum

Den markante opjustering af råderummet giver staten flere muligheder for at balancere mellem skattelettelser og offentlige investeringer. Det rejser spørgsmålet: Hvordan ønsker danskerne egentlig, at disse ekstra midler skal anvendes?

Resultater fra meningsmålingen

Undersøgelsen, som er baseret på svar fra 1.008 repræsentative danskere, giver et klart billede af befolkningens præferencer. Hele 8 % ønsker, at hele råderummet skal bruges på skattelettelser, mens 12 % ønsker 75 % af råderummet brugt på skattelettelser og 25 % til offentlige udgifter. En større gruppe på 25 % ønsker en ligelig fordeling, og 22 % foretrækker, at kun en fjerdedel anvendes til skattelettelser.

Modsat ønsker 19 % af respondenterne, at hele råderummet bruges på offentlige udgifter. Det understreger, at der stadig er en betydelig del af befolkningen, som prioriterer investeringer i velfærd og offentlige tjenester.

Danskernes gennemsnitlige ønske

Ser man på det samlede billede, ønsker danskerne i gennemsnit, at 41 % af råderummet anvendes til skattelettelser, hvilket svarer til cirka 44 milliarder kroner. Dette står i skarp kontrast til regeringens forslag til finanslov for 2026, hvor kun cirka 3 milliarder kroner foreslås anvendt til skattelettelser, herunder afskaffelse af kaffe- og chokoladeafgifter samt en midlertidig lempelse af elafgiften.

Regeringens respons og kritik

Finansminister Nicolai Wammen har henvist kritik og spørgsmål til Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht, som har kaldt meningsmålingen for »stærkt vildledende«. Engelbrecht påpeger, at spørgsmålets formulering ikke giver respondenterne tilstrækkelig information til at træffe et velinformeret valg. Endvidere kritiserer han initiativtageren Martin Ågerup for ikke at sikre faglig robusthed i undersøgelsen, og han sammenligner med tidligere analyser fra CEPOS, som han vurderer som mere videnskabeligt funderede.

Sådan påvirker skattelettelser danskernes økonomi

Skattelettelser kan have direkte indvirkning på privatøkonomien ved at øge forbrugernes disponible indkomst. For mange danskere betyder lavere skatter bedre muligheder for opsparing, investering eller øget forbrug. Det kan også stimulere økonomisk aktivitet og vækst, men der er samtidigt en balance mellem skatteindtægter og finansiering af offentlige ydelser.

Eksempler på skattelettelser og deres effekt

• Afskaffelse af afgifter: Lempelser som afskaffelse af kaffe- og chokoladeafgifter har en symbolsk betydning, men giver også mærkbare besparelser på dagligvarer.
• Midlertidig elafgiftslempelse: Kan afhjælpe høje energipriser i en periode, hvilket er særligt relevant i lyset af stigende leveomkostninger.
• Skattelettelser på arbejdsindkomst: Kan motivere til øget arbejdsudbud og forbedre konkurrenceevnen.

Debatten om prioritering i finansloven

Debatten om brugen af det økonomiske råderum er langt fra ny. Finanslovsforslaget for 2026 har mødt kritik for at prioritere hurtige løsninger frem for langsigtede skattelettelser. Det sætter fokus på, hvordan politiske beslutninger afspejler borgernes ønsker, og hvordan man skaber en balanceret økonomisk politik.

Læs også om sådan styrer du din økonomi effektivt i Danmark for praktiske råd til privatøkonomien i en tid med økonomisk usikkerhed.

Konklusion og perspektiver

Meningsmålingen peger klart på, at danskerne ønsker en større andel af råderummet anvendt på skattelettelser end regeringen foreslår. Med et økonomisk råderum på over 100 milliarder kroner åbner det op for en debat om, hvordan man bedst balancerer skattepolitik og offentlige investeringer.

For at skabe en mere oplyst debat bør fremtidige undersøgelser sikre, at spørgsmålsformuleringen giver respondenterne tilstrækkelig baggrund for at træffe informerede valg. Det vil hjælpe med at afspejle befolkningens reelle ønsker mere præcist.

Endelig er det vigtigt at følge, hvordan denne debat vil udvikle sig i takt med de kommende finanslovsforhandlinger og politiske prioriteringer.

Er du interesseret i kultur og medier, kan du også læse om lykke buhl, en alsidig stemme i dansk kultur og medier, som giver et nuanceret billede af dansk samfundsliv.