Det gynækologiske spekulum: 150 år med det samme design

introduktion til det gynækologiske spekulum

Det vaginale spekulum, ofte beskrevet som et "andenæb", har i over 150 år været standardinstrumentet til gynækologiske undersøgelser. Selvom dets design stammer fra midten af 1800-tallet, er det stadig udbredt på klinikker verden over. Men hvorfor har der ikke været flere innovationer, og hvad betyder dette for kvinders oplevelse ved undersøgelsen?

historien bag det klassiske spekulum

Det oprindelige spekulum blev opfundet af James Marion Sims, en amerikansk læge, i 1845. Sims anses som faderen til moderne gynækologi, men hans metoder og baggrund har skabt debat og kritik. Han udviklede instrumentet for at kunne behandle fistler hos kvinder, en alvorlig fødselskomplikation, som tidligere ikke havde en effektiv behandling.

en kontroversiel arv

Sims' arbejde med spekulummet blev udført på slavegjorte kvinder uden deres samtykke, hvilket i dag betragtes som etisk problematisk. Kritik af hans metoder har ført til, at hans statue i New York blev flyttet væk fra Central Park og sat på kirkegården, hvor han er begravet.

Men konservator ved Medicinsk Museion, Amalie Suurballe Schjøtt-Wieth, peger på, at virkeligheden er mere nuanceret. Sims forbedrede ikke kun behandlingen af fistler, men lagde også grundstenen til gynækologi som fagområde og introducerede vigtige teknikker, som stadig bruges i dag.

det uændrede design og dets konsekvenser

Trods 150 år har spekulummets design ændret sig meget lidt. Det klassiske stålspekulum er fortsat det mest anvendte redskab i Danmark. Mette Hvilshøj Fabricius, formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, forklarer, at instrumentet findes i forskellige størrelser og kan anvendes skånsomt, men at der ikke er stor efterspørgsel efter nye versioner.

En væsentlig grund til den manglende innovation er lægernes tryghed ved kendte redskaber, men også økonomiske faktorer spiller ind. Stålspekulummets holdbarhed, hygiejne og genanvendelighed gør det til et praktisk valg.

kvinders oplevelse af gynækologiske undersøgelser

Ane Cortzen, kendt fra P1-programmet 'Divisionen', udtrykker stor utilfredshed med den fysiske ubehag, som den traditionelle undersøgelse kan medføre. Det kolde, hårde stål og selve følelsen af instrumentet i kroppen kan være smertefuldt og grænseoverskridende for mange kvinder.

Det er et aspekt, der igennem tiden har været overset, da kvinder og deres sundhed ofte har været underprioriteret, mener både Cortzen og Suurballe Schjøtt-Wieth.

moderne innovationer inden for spekulumdesign

Der er dog tegn på forandring. Flere forskere og designere verden over arbejder på alternative løsninger for at forbedre patientkomforten.

• Ved TU Delft i Holland har en ph.d.-studerende, Tamara Hoveling, udviklet en prototype på et blødere, semifleksibelt spekulum lavet af 3D-printet plastik, som kan mindske ubehaget ved undersøgelsen.
• I Danmark vandt en jordemoder i 2020 Danish Design Award for at skabe et specialdesignet spekulum til brug ved efterfødselsoperationer, som skal gøre proceduren mere skånsom.
• Den amerikanske designer Fahti Khosrowshahi har også udviklet et nyt spekulum, der forsøger at kombinere funktionalitet med bedre komfort.

Disse innovationer viser, at der er et stille oprør mod det gamle design, men nye produkter er endnu ikke bredt implementeret i Danmark.

udfordringer ved at introducere nye instrumenter

Selvom innovation er vigtig, er det ikke uden udfordringer at ændre på etablerede redskaber i sundhedsvæsenet. Ifølge Mette Hvilshøj Fabricius kræver det, at de nye instrumenter både er bedre for patienten og samtidig opfylder lægernes krav til funktionalitet og hygiejne.

Desuden kan økonomiske hensyn og vaner være barrierer. Mange læger foretrækker de redskaber, de er trygge ved, og som de har erfaring med at bruge effektivt.

betydningen for kvinders sundhed og rettigheder

Det er vigtigt at huske, at gynækologiske undersøgelser er en central del af kvinders sundhed. At gøre oplevelsen mere værdig og behagelig kan styrke tilliden til sundhedssystemet.

Der er en stigende opmærksomhed på kvinders rettigheder og behov, hvilket også ses i andre områder, som f.eks. interesseorganisationers kamp for borgerrettigheder. Det kan forventes, at innovationer inden for gynækologiske instrumenter vil få større prioritet i fremtiden.

konklusion: hvad kan vi forvente fremover?

Det klassiske gynækologiske spekulum har tjent sit formål i over 150 år, men tiden er moden til forandring. Nye designs med fokus på patientkomfort og funktionalitet er på vej, men det vil kræve både forskning, accept og investering for at udbrede dem.

For nuværende er det vigtigt, at både læger og patienter er opmærksomme på mulighederne, og at debatten om kvinders sundhed fortsætter – også på vores lokale hospitaler som beskrevet i oplevelsen af åbent hospital.

Hvordan kan vi som samfund støtte innovationer, der forbedrer komforten og værdigheden ved gynækologiske undersøgelser? Det er et spørgsmål, som kræver opmærksomhed og handling fremover.