Droner lukker Københavns Lufthavn – en alvorlig sikkerhedstrussel

droner lukker københavns lufthavn midlertidigt ned

Mandag aften den 22. september 2025 blev Københavns Lufthavn lukket i flere timer på grund af observationer af to til tre uidentificerede droner i luftrummet over området. Dette førte til, at al flytrafik blev indstillet klokken 20.30 og først genoptaget omkring 00.20 natten til tirsdag. Politiet var massivt til stede for at sikre området og håndtere situationen, der hurtigt blev klassificeret som et alvorligt sikkerhedsbrud.

hvad ved vi om dronerne og deres oprindelse?

Jacob Kaarsbo, tidligere chefanalytiker ved Forsvarets Efterretningstjeneste, vurderer, at der er tale om fastvingede droner, som ikke kan styres af privatpersoner fra eksempelvis Amager Fælled. Disse droner styres på lang afstand og kræver avanceret militær kapacitet. Derfor er det ifølge Kaarsbo med stor sikkerhed en statslig aktør, der står bag angrebet.

Eksperten peger på Rusland som den mest sandsynlige bagmand, især i lyset af lignende droneaktivitet over Polen og Estland i den forgangne uge. Denne antagelse underbygges af, at dronerne sandsynligvis blev lanceret fra et skib i Østersøen eller Køge Bugt, da de ikke forventes at kunne flyve hele vejen fra Kaliningrad uden at blive opdaget.

hybridkrig og sikkerhedspolitik i Danmark

Hændelsen i Københavns Lufthavn er et tydeligt eksempel på hybridkrig – en form for krigsførelse der kombinerer militære og ikke-militære midler for at destabilisere en modstander. Jacob Kaarsbo understreger, at dette angreb sandsynligvis er planlagt over længere tid og kan være et “target of opportunity” uden direkte forbindelse til Danmarks aktuelle politiske tiltag.

I den seneste tid har den danske regering meddelt køb af længeretrækkende præcisionsvåben, og EU’s topmøder ventes i København i forbindelse med Danmarks formandskab. Dog mener eksperten, at disse begivenheder ikke nødvendigvis er årsagen til angrebet, da lignende droneoperationer har fundet sted i andre lande uden relation til EU eller Danmark.

konsekvenser for lufthavnen og flytrafikken

Den midlertidige lukning af Københavns Lufthavn havde store konsekvenser for både passagerer og flyselskaber. Hundredvis af flyafgange blev forsinkede eller aflyste, hvilket skabte kaos for rejsende og logistiske udfordringer for lufthavnsmyndighederne.

En situation som denne understreger behovet for øget sikkerhedsinfrastruktur og bedre overvågning af luftrummet, især over kritiske transportknudepunkter. Det er også en påmindelse om, hvor sårbare civile faciliteter kan være over for moderne trusler som droner.

hvordan kan Danmark styrke sin droneforsvarskapacitet?

For at imødegå lignende angreb i fremtiden er det nødvendigt med en styrket droneovervågning og hurtig responskapacitet. Dette kan inkludere:

• Investering i avancerede radar- og sensorsystemer, der kan opdage små og hurtige droner.
• Udvikling af modforanstaltninger som elektronisk forstyrrelse og nedskydning af fjendtlige droner.
• Øget samarbejde med NATO og EU om deling af efterretninger og fælles forsvarsinitiativer.

Disse tiltag vil ikke kun beskytte lufthavne men også andre kritiske infrastrukturer mod hybride trusler.

internationale perspektiver og samfundsmæssige reaktioner

Incidenten i København er ikke unik. Flere europæiske lande har oplevet lignende droneangreb, hvilket peger på en stigende brug af droner i moderne konflikter. Det internationale samfund står over for nye udfordringer i forhold til regulering, overvågning og forsvar mod denne teknologi.

På den danske mediescene har hændelsen skabt debat om landets beredskab og sikkerhedsstrategier. Det er vigtigt, at offentligheden holdes informeret uden at skabe unødig frygt. For yderligere indsigt i internationale sikkerhedsspørgsmål anbefales artiklen Den russiske talsmands gentagne udsagn hvad betyder det for os, som belyser de geopolitiske spændinger i regionen.

afsluttende tanker og fremtidige perspektiver

Angrebet mod Københavns Lufthavn med droner markerer en ny æra i sikkerhedstrusler mod Danmark. Det understreger nødvendigheden af at forstå og håndtere hybridkrig og nye teknologier i forsvarspolitikken.

Det danske samfund må derfor følge udviklingen nøje, investere i moderne forsvarsløsninger og styrke samarbejdet både nationalt og internationalt for at sikre, at kritisk infrastruktur forbliver sikker.

Vil du holde dig opdateret om lignende nyheder, kan du følge vores liveopdateringer og læse mere om aktuelle begivenheder på Pressenyheder.dk.