Droner over Skrydstrup: Udfordringer for dansk forsvar

droner over skrydstrup afslører nye udfordringer

Den seneste tids hændelser med droner, der har fløjet over flere vitale danske militære anlæg, herunder den højt sikrede flyvestation Skrydstrup, har sat fokus på Forsvarets evne til at håndtere nye trusler. Tidligere var ordførere overbeviste om, at Forsvaret havde styr på situationen, men nattens hybridangreb har skabt alvorlig usikkerhed og kritik.

Skrydstrup huser Danmarks F-35 kampfly, en af de mest avancerede militære baser i landet, og derfor har det vakt opsigt, at droner kunne flyve uhindret over området. Selvom Forsvarschefen Michael Hyldgaard forklarede, at man valgte ikke at nedskyde dronerne af hensyn til træfsikkerhed og samlet vurdering, er denne beslutning langt fra ukontroversiel.

kritik fra politikere og eksperter

Ordførere som Alex Ahrendtsen (Dansk Folkeparti) og Carsten Bach (Liberal Alliance) har udtrykt stærk bekymring. De mener, at Forsvaret burde have været forberedt, især efter ændringer i lovgivningen tidligere i år, som netop giver mulighed for at skyde droner ned. Ahrendtsen kalder situationen for "forargelig" og understreger, at militære installationer skal kunne håndtere sådanne trusler.

Carsten Bach peger på manglende præcision som en kritisk faktor for Forsvarets tilbageholdenhed med at nedskyde dronerne. Han stiller spørgsmål ved, om Forsvarets svar på mødet tidligere på ugen var fyldestgørende, og påpeger, at vi tilsyneladende er forsvarsløse over for denne type angreb.

forsvarschefens vurdering og reaktion

Forsvarschef Michael Hyldgaard har forklaret, at beslutningen om ikke at skyde dronerne ned blev truffet ud fra en samlet vurdering, som omfattede risikoen for utilsigtede skader, når man skyder op i luften. Denne tilgang har dog ikke beroliget kritikerne, der savner mere proaktiv handling.

Derudover undrer forsvarsordfører Lise Bech fra Danmarksdemokraterne sig over, at Forsvaret ikke sendte efterfølgende overvågningsdroner eller andet udstyr for at spore oprindelsen af de indkommende droner. Hun mener, at sådan en hurtig reaktion kunne have afdækket trusselens oprindelse og dermed styrket Danmarks beredskab.

historisk og taktisk kontekst

Eksperter som lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet mener, at situationen afslører en gammel tankegang, hvor Forsvaret primært har forberedt sig mod klassiske militære angreb med kampfly og missiler. Droner, som flyver i cirkler over baser uden at angribe direkte, var ikke tidligere tænkt som en væsentlig trussel.

Han påpeger dog, at Danmark teknisk set har kapacitet til at nedskyde droner, hvilket bl.a. ses i Ukraines succes med at bruge militært udstyr til at bekæmpe droneteknologi. Polen har også vist, at kampfly kan bruges effektivt mod droner, hvilket burde være en model for Danmark.

hvad betyder hybridangreb for dansk sikkerhed?

Disse hændelser med droner kan betegnes som hybride angreb, hvor fjenden anvender uortodokse midler for at skabe usikkerhed og forstyrrelser uden at erklære krig direkte. Det betyder, at Forsvarets traditionelle beredskab skal tilpasses nye trusselsbilleder, hvor teknologi og små, svære at opdage enheder som droner spiller en central rolle.

Hybridangreb kan skabe store forstyrrelser som vi så ved lukningen af Københavns Lufthavn i flere timer, hvilket påvirker både civil og militær infrastruktur. Derfor er det vigtigt, at både politiske beslutningstagere og Forsvaret samarbejder om at udvikle strategier, der kan imødegå denne type trusler effektivt.

tiltag og fremtidige løsninger

For at styrke Danmarks forsvar mod droner og lignende trusler, bør der investeres i avancerede overvågnings- og nedskydningssystemer, der kan reagere hurtigt og præcist. Derudover er træning og opdatering af taktikker vigtig, så militære og civile myndigheder kan handle samstemt.

Implementering af automatiserede droneforsvarssystemer og øget brug af efterretningsteknologi kan give Forsvaret et forspring. Samtidig bør lovgivningen fortsat udvikles for at sikre, at Forsvaret har de nødvendige beføjelser til at handle hurtigt, når trusler opstår.

konklusion: nødvendigheden af et moderne forsvar

De seneste droneangreb over Skrydstrup og andre danske anlæg har tydeligt vist, at Forsvaret skal modernisere sin tilgang til sikkerhed. Det er ikke længere nok kun at forberede sig på traditionelle angreb. Danmark står over for nye, komplekse trusler, som kræver opdateret teknologi, klare retningslinjer og styrket samarbejde mellem militær og politik.

For mere indsigt i aktuelle politiske og sikkerhedsmæssige begivenheder kan du læse mere om politiets indsats på Tjærebyvej og trafikuheld på Kalundborgvej og den russiske talsmands gentagne udsagn, der begge sætter fokus på sikkerhed og politiske reaktioner i Danmark.