Ekspert kritiserer regeringens håndtering af droneangreb og hybridkrig

introduktion til kritik af regeringens forsvarspolitik

Den seneste tids hændelser med droner over dansk luftrum har skabt stor debat om Danmarks beredskab og regeringens håndtering af hybridkrig. En fremtrædende dansk forsvarsekspert, Peter Ernstved Rasmussen, udtrykker stærk kritik af statsminister Mette Frederiksens og regeringens tilgang til truslen og beslutningsprocesserne omkring nedskydning af droner.

I denne artikel dykker vi ned i baggrunden for kritikken, analysens vigtigste pointer og perspektiverer til Danmarks forsvarsevne i en tid med øgede hybride trusler.

uklarhed om beslutningskompetencer ved droneangreb

Peter Ernstved Rasmussen, redaktør på forsvarsmediet OLFI, er bekymret over, hvordan beslutninger om at skyde droner ned træffes i Danmark. Han beskriver et billede, hvor der mangler klare procedurer og autoritetsskift mellem regeringen, forsvarschefen og de operative enheder i marken.

Som han siger: »Når pressen spørger, hvem der beslutter, om en drone skal tages ud, lyder svarene uafklarede – statsministeren siger, der er mandat, forsvarschefen peger på en operativ beslutning, men hvem konkret træffer den?«

Dette skaber ikke kun forvirring internt, men også i offentligheden, som står uden klare svar i en tid med øget trusselsniveau.

hvorfor var droneangreb ikke en overraskelse?

Det kommer ikke bag på eksperten, at droneangreb har fundet sted. PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har gennem de seneste år gentagne gange advaret om hybridkrig og trusler fra droner. Disse advarsler er blevet mere alvorlige, men ifølge Ernstved synes regeringens reaktion at være utilstrækkelig.

Han mener, at myndighederne burde have forberedt sig bedre på sådanne hændelser, og at de seneste uger blot har bekræftet behovet for en mere robust håndtering af hybride trusler.

hybridkrig i dansk kontekst

Hybridkrig defineres som en kombination af militære og ikke-militære midler, f.eks. cyberangreb, misinformation og droneteknologi, der bruges til at destabilisere modstandere uden åben krigserklæring. Danmark, som en del af NATO og EU, står over for sådanne trusler, især i lyset af krigen i Ukraine.

Det danske forsvar har dog ikke et fuldt udviklet droneforsvar, hvilket er en væsentlig svaghed i denne nye trusselsdynamik.

kritik af regeringens retorik og beredskab

Ernstved vurderer, at statsministeren og regeringen har medvirket til at piske en stemning op omkring truslerne, samtidig med at den faktiske handlekraft og beredskab halter bagefter.

»Mette Frederiksen kan råbe og skrige, men vi har hverken atomvåben, missiler, et jordbaseret luftforsvar eller et droneforsvar,« siger han og tilføjer, at det virker som om, man puster sig op uden reelt at have midlerne til at bakke truslerne op.

Dette kan skabe unødvendig frygt og usikkerhed blandt befolkningen, mens de reelle sikkerhedsproblemer forbliver uløste.

den politiske kontekst og konspirationsteorier

En del af kritikken går også på, at statsministeren har advaret mod kritik af regeringen og beskyldt andre for at skabe krisestemning. Ernstved finder denne dobbelthed problematisk og mener, det er vigtigt, at ledere taler åbent og ærligt til offentligheden om både trusler og egne begrænsninger.

Han peger på, at en sådan kommunikation er essentiel for tilliden i samfundet, især i en tid med geopolitisk uro.

hvad kan Danmark gøre for at styrke sit forsvar?

For at imødekomme truslerne fra hybridkrig og droner bør Danmark overveje en række tiltag:

• Investere i moderne droneforsvarssystemer og luftforsvar.
• Styrke samarbejdet mellem efterretningstjenester og Forsvaret for bedre varsling og respons.
• Udvikle klare beslutningsprocedurer, så det er tydeligt, hvem der har kompetencen til at handle i kritiske situationer.
• Øge offentlighedens forståelse for trusselsbilledet gennem gennemsigtig kommunikation.

Disse tiltag vil ikke kun forbedre Danmarks sikkerhed, men også øge befolkningens tillid til, at truslerne håndteres professionelt.

perspektiv: krigen i Ukraine og dansk forsvar

Den russiske invasion af Ukraine har forstærket behovet for at forstå og modstå hybridkrig. Danmark har allerede mistet to mineryddere fra Dansk Flygtningehjælp i Ukraine, hvilket understreger krigens alvor og betydning for danske interesser To mineryddere fra Dansk Flygtningehjælp dræbt i Ukraine.

Det er derfor afgørende, at Danmark opgraderer sit forsvar og tilpasser sig nye trusselsformer for at undgå at stå magtesløse i lignende krisesituationer.

konklusion: behov for klarhed og handling

Ekspertens kritik af regeringens håndtering af droneangreb og hybridkrig belyser et større problem: en mangel på klarhed, beredskab og realisme i Danmarks forsvarspolitik. Mens truslerne er reelle og voksende, synes den politiske og militære ledelse ikke fuldt ud at have tilpasset sig denne nye virkelighed.

For Danmarks sikkerhed og befolkningens tryghed er det altafgørende, at denne situation ændres hurtigt. Det kræver investeringer, bedre koordinering og ikke mindst ærlig og tydelig kommunikation – noget som også kan ses i andre samfundsmæssige debatter, som f.eks. i personlige beretninger om kamp mod sygdomme eller sociale udfordringer Bjorn Borgs kamp mod kræft en personlig beretning.