Europas charmeoffensiv overfor Trump har slået fejl

europas sommer-charmeoffensiv har ikke båret frugt

Europa har i sommer forsøgt at genopbygge relationerne til den tidligere amerikanske præsident Donald Trump gennem en charmeoffensiv, men indsatsen har ikke haft den ønskede effekt. Det er den tidligere litauiske udenrigsminister Gabrielius Landsbergis, der med skarp kritik beskriver, hvordan Europas forsøg på at formilde Trump er slået fejl, og hvilke konsekvenser det kan få for kontinentets sikkerhed og samarbejde.

hvad gik galt i europas dialog med trump?

Landsbergis kritiserer især den måde, hvorpå flere europæiske ledere har nærmet sig Trump med ros og tilsyneladende underdanighed. For eksempel blev den hollandske Nato-generalsekretær Mark Rutte kritiseret for at kalde Trump 'Daddy', da NATO-landene aftalte at hæve deres forsvarsbudgetter til fem procent af BNP. Samtidig blev Europakommissionens formand Ursula von der Leyen mødt med kritik for sin håndtering af en toldaftale med USA. Flere europæiske topfigurer, inklusive Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, blev beskyldt for at opføre sig som pilgrimme under deres besøg i Det Hvide Hus.

tilbedelse eller nødvendighed?

Landsbergis omtaler denne tilgang som en form for 'tilbedelse' af Trump, der dog ikke har ført til de ønskede resultater. Han peger på, at USA har varslet reduktioner i deres militære tilstedeværelse i Baltikum og Østeuropa, samtidig med at der er frygt for, at Trump kunne lette sanktionerne mod Rusland. Dette sætter spørgsmålstegn ved, om Europas strategi har været effektiv i at sikre kontinentets sikkerhed.

konsekvenserne for ukraine og østeuropa

Situationen i Ukraine illustrerer tydeligt konsekvenserne af Europas mislykkede charmeoffensiv. På trods af Trumps udtalelser om mulige fredsforhandlinger, er der ikke sket nogen nedtrapning af konflikten, og Rusland har ikke reduceret sin krigsindsats. Den danske forsvarsanalytiker Claus Mathiesen understreger, at mens Europa ikke har formået at bringe Trump tilbage i den vestlige fold, har de i det mindste forhindret en total nedtrapning af støtten til Ukraine. Det betyder, at en katastrofe med fuldstændigt stop for militær og økonomisk støtte til Ukraine er blevet afværget.

hvordan påvirker det nato og europæisk sikkerhed?

Europas forsøg på at øge NATO-landenes forsvarsbudgetter til fem procent blev mødt med godkendelse, men ifølge eksperter har det ikke ændret Trumps holdning til alliancen. Claus Mathiesen påpeger, at det er et problem, at man ikke har formået at fastholde USA's engagement i Europa, især i de baltiske lande, hvor en neddrosling af amerikansk militær tilstedeværelse kan skabe usikkerhed.

europas fremtidige strategi mod usa

Med baggrund i Landsbergis og Mathiesens vurderinger må Europa genoverveje sin tilgang til USA og Donald Trump. Det er tydeligt, at en charmeoffensiv alene ikke er nok til at sikre langvarige strategiske alliancer. I stedet bør Europa satse på en mere selvstændig og robust sikkerhedspolitik, der ikke er afhængig af politiske skift i Washington.

Det kan blandt andet betyde styrkelse af egne forsvarskapaciteter, øget samarbejde inden for EU og en mere kritisk tilgang til handels- og sikkerhedsaftaler. Samtidig kræver det en mere nuanceret og realistisk dialog med USA, hvor man ikke blindt tilpasser sig, men søger gensidig respekt og fordelagtige løsninger.

case study: orsteds kamp mod amerikansk beslutning

Et konkret eksempel på europæisk modstand mod USA's beslutninger er Orsteds retssag mod Trump-administrationen, der handler om et havvindprojekt i USA. Dette viser, at europæiske aktører begynder at stå mere fast og kæmpe for egne interesser, også når det gælder relationen til USA.

konklusion: hvad kan europa lære af sommerens erfaringer?

Europa står over for store udfordringer i sin relation til USA og i håndteringen af sikkerhedssituationen i Østeuropa. Sommerens charmeoffensiv overfor Trump har ikke ført til de ønskede resultater, og det er vigtigt at trække klare læringer fra denne periode.

• Europa må udvikle en mere selvstændig sikkerhedspolitik og ikke være for afhængig af enkeltpersoner i amerikansk politik.
• Dialogen med USA skal baseres på gensidig respekt og klare strategiske mål fremfor smiger og tilbedelse.
• Styrket europæisk samarbejde og kapacitetsopbygning er nødvendigt for at sikre kontinuitet i sikkerhedspolitikken.
• Eksempler som interesseorganisationer, der kæmper for borgernes rettigheder, viser, at Europa også må engagere sig bredt og helhedsorienteret for at styrke sin position globalt.

Det er en udfordring, men også en mulighed for Europa at redefinere sin rolle i verden og sikre, at fremtidige relationer med USA og andre stormagter bygger på solidt grundlag og fælles interesser.