Flere pauser kan mindske skolevægring blandt børn

introduktion til skolevægring og pausers betydning

Skolevægring er et voksende problem i Danmark, som påvirker mange børn og deres mulighed for at gennemføre en hel skoledag. Marlene Rosgaard, skoleleder på Skivehus Skole i Skive, peger på, at flere og længere pauser i løbet af skoledagen kan være en effektiv løsning for at mindske skolevægring og øge børns trivsel.

Debatten om skolevægring er intensiveret efter DR-dokumentaren "Skolens tabte børn", som har sat fokus på stigende fravær og udfordringer blandt skoleelever. Men hvad ligger der egentlig bag skolevægring, og hvordan kan strukturelle ændringer som flere pauser gøre en forskel?

hvorfor opstår skolevægring?

Skolevægring er ofte en kompleks kombination af faktorer som stress, træthed, social angst og manglende trivsel i skolen. Ifølge Marlene Rosgaard ser man ofte, at børn ikke kan overskue en hel skoledag og derfor begynder at tage pauser hjemmefra midt på dagen. Over tid kan dette udvikle sig til længere fraværsperioder, hvilket gør det sværere for barnet at vende tilbage til skolen.

Skolelederens erfaring understøttes af forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College, som fremhæver, at de børn, der har brug for pauser, ofte oplever stress og pres, som kan forværres, hvis skoledagen er for lang eller intensiv.

hvordan kan flere pauser hjælpe eleverne?

At integrere flere pauser i skoledagen handler ikke blot om at gøre dagen kortere, men om at skabe bedre rammer for elevernes trivsel og evne til at lære. Simon Calmar Andersen, professor og leder af Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet, understreger, at pauser kan give børnene mulighed for at genoplade mentalt og socialt, hvilket kan forbedre koncentrationen og mindske fravær.

På Skivehus Skole eksperimenterer Marlene Rosgaard med at tilbyde pauserum, hvor elever kan trække sig tilbage, lave rolige aktiviteter som puslespil eller gå en tur, og dermed få et pusterum fra undervisningen. Hun ser også potentiale i at involvere pensionerede lærere som frivillige, der kan støtte eleverne i disse pauser.

praktiske eksempler fra skolen

• Elever, som tidligere måtte forlade skolen midt på dagen, får nu mulighed for at tage en pause på skolen i et dedikeret rum.
• Pensionerede lærere engageres til at skabe trygge og rolige aktiviteter under pauserne.
• Skolen overvåger løbende effekten på fraværsprocenten og trivsel for at tilpasse indsatsen.

bekymringer om læring og undervisning

Nogle frygter, at flere pauser kan gå ud over undervisningstiden og dermed elevernes læringsudbytte. Men både Marlene Rosgaard og eksperter som Andreas Rasch-Christensen mener, at kortere pauser i en periode ikke nødvendigvis skader læringen. Tværtimod kan de hjælpe elever med at håndtere stress og dermed blive mere modtagelige for undervisningen.

Det afgørende er, at eleverne føler sig som en del af skolens fællesskab, og at pauserne fungerer som en støtte frem for en undskyldning for fravær. Rosgaard påpeger, at børn ikke ønsker at undgå skolen – de har bare brug for bedre betingelser for at kunne deltage.

betydningen af tidlig indsats og fællesskab

En tidlig indsats er essentiel for at forhindre, at skolevægring udvikler sig til et længerevarende problem. Skoler bør derfor fokusere på at skabe inkluderende miljøer, hvor eleverne trives og oplever støtte både fagligt og socialt.

Det handler også om at åbne op for samarbejde med frivillige organisationer og lokalsamfundet, som kan bidrage til at skabe flere ressourcer og aktiviteter, der støtter elevernes trivsel. Dette kan ses i sammenhæng med initiativer på andre områder, som for eksempel den voksende interesse i personlig udvikling og økonomisk forståelse blandt unge, hvor eksperter som Marie Milling bidrager til at øge unges kompetencer og selvtillid.

konklusion og anbefalinger

Skolevægring er et komplekst problem, men erfaringerne fra Skivehus Skole viser, at flere og bedre tilpassede pauser kan være en vigtig del af løsningen. Det handler om at give børnene bedre muligheder for at trives og være en del af fællesskabet, uden at gå på kompromis med læringen.

Skoler bør derfor overveje at implementere fleksible pauserum og samarbejde med frivillige for at skabe støttende miljøer. En sådan tilgang kan ikke blot mindske fravær, men også styrke den sociale og mentale trivsel blandt eleverne – en investering i både deres nutid og fremtid.

læs mere om aktuelle nyheder og samfundsemner

For at følge med i flere relevante nyheder og analyser inden for skole og samfund kan du besøge Pressenyheder.dk, hvor vi også dækker emner som Brøndby IFs nye udebanetrøjer og økonomiske og sikkerhedsmæssige udfordringer for danske virksomheder.