Forsvarets store investeringer presser økonomien

introduktion til forsvarsindkøb og finansieringsudfordringer

Danmarks forsvar gennemgår i disse år en betydelig opgradering med store investeringer i kampfly, fregatter og avancerede våbensystemer. Men mens ambitionerne er høje, presser økonomien på. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har erkendt, at den tilsyneladende bundløse forsvarspengekasse er ved at være tømt. Denne artikel dykker ned i, hvad der står på spil, hvilke investeringer der planlægges, og hvordan politiske partier reagerer på den økonomiske situation.

hvor store er investeringerne i det danske forsvar?

I forsvarsforliget for perioden 2024-2033 er der afsat næsten 315 milliarder kroner til at styrke forsvaret, fordelt på forliget selv, en accelerationsfond og en reserve til uforudsete udgifter. På trods af disse tal er der betydelig usikkerhed om, hvor mange midler der reelt er tilbage til kommende projekter. Ifølge en aftale om konstruktion af militære skibe i Danmark er der cirka 17 milliarder kroner tilbage i forligsperioden. Derudover har regeringen tilført yderligere 10 milliarder kroner på finansloven i 2026 til at styrke forsvaret.

En af de største enkeltinvesteringer er indkøbet af F-35 kampfly. Danmark har allerede købt 27 fly til en pris på omkring 20 milliarder kroner, men nye Nato-krav betyder, at der skal anskaffes op til 16 fly mere. Det vil koste flere milliarder kroner ekstra og lægge et stort pres på finansieringen.

nye våben og militære kapaciteter på indkøbslisterne

Ud over kampfly planlægger Danmark også at investere i langtrækkende præcisionsvåben, bedre luftforsvarssystemer og overvågningsfly. Det største våbenindkøb nogensinde er luftforsvaret, der er budgetteret til cirka 58 milliarder kroner – væsentligt mere end de oprindeligt afsatte 25 milliarder.

Derudover drøftes anskaffelse af nye fregatter, som kan koste et tocifret milliardbeløb. På topprioritetslisten står også straksanskaffelser af ammunition og investeringer i Arktis-sikkerhed, som er strategisk vigtig for Danmark og NATO.

politiske reaktioner på finansieringsudfordringer

De massive udgifter har skabt debat i Folketinget, hvor flere partier efterlyser klarhed om, hvordan pengene skal findes. Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, kalder det ”direkte uansvarligt”, at regeringen ikke har fremlagt en finansieringsplan. Han understreger, at danskernes sikkerhed er på spil, og at regeringen skylder borgerne en klar strategi.

Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale Venstre, efterspørger ligeledes en økonomisk plan og en mere fokuseret prioritering af midlerne. Han påpeger, at mens regeringen forbereder sig på potentielle fremtidige konflikter, er der akut behov for at investere i cyberforsvar, hvor Danmark oplever daglige angreb på kritisk infrastruktur som elforsyning og vandforsyning.

hvordan kan finansieringen løses?

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har ikke offentliggjort konkrete løsninger, men har erkendt, at der skal findes nye midler, hvis flere kampfly skal anskaffes. Mulighederne kan inkludere omprioriteringer i det eksisterende forsvarsbudget, øgede skatteindtægter eller lån, men ingen af delene er uden politiske og økonomiske konsekvenser.

En udfordring er, at investeringerne ikke kun er store i kroner og øre, men også kræver langvarige forpligtelser og planlægning. Det betyder, at beslutninger om nye kampfly eller fregatter skal træffes hurtigt for at overholde leverings- og implementeringstidsplaner.

forsvarets rolle i en moderne sikkerhedspolitik

Udviklingen i det danske forsvar skal ses i lyset af et ændret sikkerhedspolitisk landskab, hvor truslerne ikke længere kun er militære invasioner, men også cyberangreb og geopolitisk ustabilitet. Derfor er investeringer i både konventionelle våben og digitalt beredskab nødvendige.

For eksempel har situationen i Arktis skabt nye strategiske behov, som Danmark skal kunne håndtere med både overvågning og militær tilstedeværelse. Samtidig har cybertruslerne mod både offentlige og private danske aktører øget behovet for investeringer i cybersikkerhed – et område som ifølge Martin Lidegaard mangler tilstrækkelig opmærksomhed og finansiering.

konklusion og fremtidige perspektiver

Danmarks forsvar står ved en skillevej, hvor ambitiøse militære investeringer møder økonomiske realiteter. Finansieringen af kampfly, fregatter og avancerede våben er stadig uafklaret, og politisk pres på regeringen vokser. Samtidig peger eksperter og politikere på, at en bredere sikkerhedsstrategi også bør omfatte cyberforsvar og hurtige investeringsbeslutninger.

Det bliver afgørende, at regeringen fremlægger en klar og gennemsigtig plan for, hvordan de mange milliarder kroner skal prioriteres og finansieres. Ellers risikerer Danmark at stå svagt både militært og digitalt i en usikker verden.

For at forstå den bredere politiske kontekst kan det være relevant at se på, hvordan andre dagsordener og politiske debatter udvikler sig, som for eksempel Bla Blok vil afskaffe koranloven og hvad det betyder for ytringsfriheden. Dette illustrerer, hvordan forsvar og sikkerhedspolitik hænger sammen med større samfundsspørgsmål.

Læs også om, hvordan København skal ændre parkeringsregler for el- og delebiler, som et eksempel på, hvordan Danmark også arbejder med grøn omstilling parallelt med forsvarsfornyelsen.