Fupmærker vildleder forbrugere og virksomheder i Danmark

Introduktion til fupmærker i Danmark

I Danmark har forbrugerne længe kunnet stole på kendte mærker som Fairtrade, e-mærket og Svanemærket, som sikrer ansvarlighed og kvalitet. Men nu har en række virksomheder solgt falske forbrugermærker – såkaldte fupmærker – til næsten 100 virksomheder. Disse mærker kræver ingen reelle initiativer eller standarder, men bruges til at fremstå socialt ansvarlige overfor kunderne.

Forbrugerombudsmanden har derfor grebet ind og slået fast, at disse mærker er i strid med markedsføringsloven, fordi de vildleder forbrugerne. Denne sag er den første af sin slags, hvor en decideret forretningsmodel er bygget på salg af falske mærker, forklarer specialkonsulent Stine Balschmidt Svenningsen.

Hvad er fupmærker, og hvordan virker de?

Fupmærkerne adskiller sig ved, at virksomheder kan købe retten til at bruge dem uden at skulle leve op til nogen krav. Det betyder, at en butik eller webshop kan sætte et mærke på sin hjemmeside, som signalerer ansvarlighed inden for arbejdsmiljø, CSR eller datasikkerhed – uden at have gennemført nogen indsats på disse områder.

Et eksempel er "Stop papirspilds"-certifikatet, som den internationale virksomhed Würth tidligere har brugt. Selvom virksomheden har implementeret tiltag mod papirspild, var mærket købt uden krav til dokumentation, hvilket kan forvirre forbrugerne.

Virksomhedernes ansvar ved brug af fupmærker

Selvom det er bagmændene bag mærkerne, som Forbrugerombudsmanden har rettet kritikken mod, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt de virksomheder, der køber mærkerne, også har et ansvar. Stine Balschmidt Svenningsen peger på, at nogle virksomheder sandsynligvis har vidst, at der ikke var reelle krav for at få mærkerne, men alligevel brugte dem til at styrke deres image.

En enkeltmandsvirksomhed, personligrevisor.dk, har eksempelvis erkendt at have købt mærkerne for SEO-optimering, hvor flere hjemmesider linker til deres side, hvilket øger synligheden på Google. Her bliver mærkerne brugt mere strategisk end som ægte kvalitetsstempel.

Forbrugerombudsmandens indsats og reaktion

Forbrugerombudsmanden har slået fast, at mærker ikke må være "varm luft", og at de skal baseres på reelle og verificerbare initiativer. Derfor har man indskærpet reglerne overfor virksomheden Makeitmedia, som stod bag salget af de falske mærker og har lukket de hjemmesider, hvor mærkerne blev solgt.

Makeitmedia har tilbudt at refundere kunderne for 2024, som en reaktion på kritikken. DR Nyheder forsøgte at få en kommentar, men virksomheden har ikke ønsket at udtale sig yderligere.

SSL-certifikatet og dets problematik

Et af de omtalte mærker var et sikkerhedsmærke, som krævede, at virksomheden havde et SSL-certifikat for krypteret dataforbindelse. Men netop SSL-certifikater er i dag standard for webshops, og derfor giver det ikke mening at fremhæve dem som et særligt kvalitetsmærke.

Dette eksempel viser, hvordan fupmærker kan skabe falske forventninger hos forbrugerne, der tror, at virksomheden går længere end konkurrenterne, selvom det blot er almindelig praksis.

Konsekvenser for forbrugere og virksomheder

Forbrugerne risikerer at blive vildledt til at tro, at virksomheder tager større ansvar, end de reelt gør. Det underminerer tilliden til ægte certificeringer og mærker, der bygger på dokumenterede standarder. Derfor er det vigtigt at være kritisk over for nye og ukendte mærker, man ser på en virksomheds hjemmeside.

Virksomheder, der bruger fupmærker, kan få en kortsigtet fordel i form af bedre image eller SEO, men risikerer samtidig at miste troværdighed, hvis det bliver opdaget. I værste fald kan de også komme i konflikt med lovgivningen, som det ses i denne sag.

Sådan undgår du at blive vildledt som forbruger

Forbrugere bør altid undersøge, om et mærke er kendt og troværdigt. Kendte mærker som Fairtrade og e-mærket er underlagt strenge krav, mens ukendte mærker, der ikke stiller krav, ofte kan være fupmærker.

Det er også værd at spørge virksomheden direkte om deres initiativer inden for CSR, miljø eller datasikkerhed, hvis mærkerne ikke er kendte. Et mærke skal være mere end blot et logo – det skal afspejle reel handling.

Afslutning og fremtidige perspektiver

Sagen om fupmærker i Danmark understreger behovet for øget opmærksomhed på, hvad certificeringer og mærker egentlig betyder. Forbrugerombudsmandens indgriben er et vigtigt skridt for at beskytte forbrugerne mod vildledning og sikre fair konkurrence.

Fremover vil vi forhåbentlig se en styrkelse af reglerne for certificeringer og bedre oplysning til både virksomheder og forbrugere. I mellemtiden er det essentielt at være kritisk og undersøgende, når man støder på nye mærker på nettet.

Læs også vores artikel om thomas gyldal petersen ny politisk direktor hos aktive ejere for at følge med i aktuelle politiske tiltag, der kan påvirke erhvervslivet.