Genvurdering af grønlandske børnesager efter kritik af tvangsfjernelser

Indledning til genvurdering af grønlandske børnesager

Tvangsfjernelse af børn fra grønlandske forældre har længe været genstand for debat og kritik. Sager som den 38-årige Keira Kronvolds, der mistede sin nyfødte datter Zammi kort efter fødslen, har sat fokus på, hvordan kommunerne vurderer forældreevner hos familier med grønlandsk baggrund. Kritikere frygter, at kulturelle og sproglige misforståelser fører til fejlvurderinger og uretfærdige beslutninger.

I denne artikel undersøger vi de udfordringer, der er forbundet med forældrekompetenceundersøgelser (FKU), den nye genvurdering af sager og hvad det betyder for grønlandske familier i Danmark.

Baggrund for tvangsfjernelser og kritik af testmetoder

FKU’er er psykologiske tests, der bruges til at vurdere forældres evne til at tage sig af deres børn. Testene inkluderer observationer, IQ-tests, og vurderinger af evne til empati og stresshåndtering. Men flere eksperter og organisationer, herunder Institut for Menneskerettigheder og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), har kritiseret, at disse tests ikke tager højde for grønlandske kulturelle normer og sprog.

Eksempelvis viste Keira Kronvolds sag, hvordan manglende øjenkontakt med en dukke i testen blev brugt som bevis for manglende forældrekompetence, selvom kulturelle forskelle i mimik og adfærd ikke blev anerkendt. Det har skabt frygt for, at familier uretfærdigt mister deres børn på grundlag af misforståelser.

Den nye rådgivningsenhed og genvurdering af sager

I begyndelsen af 2025 besluttede den danske og grønlandske regering at stoppe brugen af FKU’er i sager om grønlandske børn. I stedet er der oprettet en særlig rådgivningsenhed under Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO), der har ekspertise i grønlandsk sprog og kultur.

VISO skal rådgive kommunerne og genvurdere cirka 300 igangværende anbringelsessager, hvor FKU tidligere har været brugt. Denne indsats skal sikre, at beslutninger ikke bygger på kulturelt ukorrekte vurderinger. For eksempel blev Keira Kronvold indkaldt til en ny samtale, hvor hun håber på en retfærdig vurdering og måske at få sin datter hjem.

Udfordringer ved genvurderinger og kritik fra eksperter

Selvom genvurderingen er et vigtigt skridt, fremhæver fagfolk som jurist Tina Naamansen og advokat Jeanette Gjørret, at processen kan være utilstrækkelig. De mener, at det ikke er nok kun at gennemgå dokumenter – forældrene bør også observeres i samvær med deres børn, så man undgår at gentage tidligere fejl.

Tina Naamansen påpeger også, at mange sager indeholder juridiske fejl og modsigelser, hvilket gør en grundig juridisk gennemgang nødvendig før genvurdering. Jeanette Gjørret understreger, at selvom testene er afskaffet, har de tidligere vurderinger stor betydning for domstolenes afgørelser, og mange anbringelser forventes desværre ikke at blive omgjort.

Eksempel på personlig kamp og kommunens perspektiv

Keira Kronvolds historie er et stærkt eksempel på de følelser og udfordringer, som mange grønlandske forældre oplever. På trods af at hun følger kommunens krav og viser engagement, blev hendes datter tvangsfjernet. Kommunens direktør, Lars Sloth, forklarer, at beslutninger om anbringelser altid bygger på mange faktorer og et grundigt arbejde, og at de fulgte Socialstyrelsens vejledninger på tidspunktet for beslutningen.

Samtidig hilser kommunen den nye lovgivning velkommen, der skal forbedre vurderingerne og sikre bedre forståelse af grønlandske familiers særlige forhold.

Konklusion og fremtidige perspektiver

Den nye indsats med genvurdering af grønlandske børnesager markerer et vigtigt skridt mod mere retfærdige og kulturelt sensitive beslutninger. Det er vigtigt, at kommunerne får bedre rådgivning, og at sagerne behandles med respekt for de unikke kulturelle og sproglige forhold.

Dog er der fortsat bekymring for, at de samme fejl kan ske igen uden grundige observationer og juridiske vurderinger. For familier som Keira Kronvold er håbet, at genvurderingerne vil føre til, at flere børn kan komme hjem til trygge og stabile omgivelser.

Hvis du vil vide mere om, hvordan man kan beskytte sig mod svindel og misforståelser i offentlige sager, kan du læse vores guide Sadan beskytter du dig mod bedrageri mod ældre i Sydsjælland og Lolland Falster. Det er også vigtigt at være opmærksom på rettigheder og juridisk støtte, når man navigerer i komplekse sagsforløb som tvangsfjernelse.