Grønlands alkoholpolitik kræver ny handling nu

Introduktion til grønlands alkoholpolitik

Alkoholpolitikken i Grønland har længe været en udfordring for både myndigheder og samfund. På trods af klare anbefalinger og rapporter om nødvendige tiltag, er der endnu ikke sket væsentlige ændringer. Unicef Grønland og forskere peger på, at der er et akut behov for, at politikerne tager ansvar og handler for at beskytte børn og familier mod alkoholrelaterede skader.

Baggrund for de aktuelle udfordringer

Grønland kæmper med sociale problemer som misbrug, vold og selvmord, som i høj grad har forbindelse til alkoholforbruget. Ifølge seneste analyser ligger det gennemsnitlige alkoholforbrug i Grønland på 8,5 liter ren alkohol per år per person over 14 år, hvilket er tæt på Danmarks 9,3 liter per person over 18 år, men konsekvenserne i Grønland er ofte mere alvorlige.

Unicef Grønland understreger, at børnenes tarv skal komme først. Tina Dam, programchef hos Unicef Grønland, udtaler: "Vi er nødt til at have børnenes tarv først. De voksnes behov og ret til at købe alkohol må komme i anden række."

De politiske anbefalinger og hvorfor de stadig mangler implementering

For ti måneder siden blev der fremlagt en rapport med anbefalinger til en ny alkoholpolitik, som Grønlands regering selv havde bestilt. Målet var et samfund, hvor hverken børn eller voksne skades af alkohol. Blandt anbefalingerne var:

• Indførelse af et offentligt ejet alkoholmonopol inden for fem år, inspireret af Sveriges model.
• Hævning af aldersgrænsen for køb af alkohol fra 18 til 21 år.
• Begrænsning af alkoholsalg i butikker i weekender.

Men efter det grønlandske valg gik udviklingen i stå, og politikken blev lagt i skuffen. Tina Dam udtrykker frustration: "Vi er nødt til at gøre noget andet, end vi plejer."

Social undtagelsestilstand og behovet for politisk mod

Den grønlandske minister for børn, unge og familier, Mads Pedersen (IA), har talt om en mulig social undtagelsestilstand, der understreger alvoret i situationen. Bonnie Jensen, lektor ved Grønlands Universitet, bekræfter, at problemerne er så store, at det er nødvendigt at genoverveje de hidtidige metoder.

Hun påpeger, at nuværende kommunale metoder, især anbringelser uden for hjemmet, ikke altid er til barnets bedste. "Vi har prøvet det her mange år, men det er ikke sikkert, at det er den bedste løsning for alle børn," siger hun.

Økonomiske konsekvenser og behovet for forebyggelse

Årligt koster en gennemsnitlig anbringelse på institution omkring en million kroner. I Grønland er der cirka 800 anbringelser årligt, hvor halvdelen foregår på institutioner. Denne store økonomiske byrde kunne ifølge forskerne bruges bedre.

Bonnie Jensen mener, at pengene i højere grad bør kanaliseres direkte til familier for at forebygge anbringelser. Selvom det politisk kan være svært at acceptere, fordi det kan opfattes som en form for belønning, er det tid til nye tilgange.

børnenes stemme i alkoholdebatten

Unicef Grønland har arrangeret børnetopmøder, hvor børn på tværs af landet kan give deres mening til kende om misbrug og tryghed i hjemmet. Det står klart, at børnene ønsker et hjem uden misbrug af alkohol, som ofte er roden til vold og overgreb.

Tina Dam understreger: "Børnene er bevidste om, at alkoholmisbrug udfordrer trygheden i hjemmet. De ønsker sig et liv uden den usikkerhed."

Aktuelle regler og muligheder for ændring

Grønland har allerede en mere restriktiv alkoholpolitik end Danmark med en aldersgrænse på 18 år, restriktioner på butikssalg og udskænkningstider samt lokale forbud i visse områder. Alligevel mener eksperter, at der er plads til forbedringer.

Det kræver politisk vilje at gennemføre stramninger, men som Bonnie Jensen siger: "Tingene kan godt ændres, hvis nogen vil stå på mål for beslutningerne." Det er netop denne mod, der skal til nu.

Konklusion og fremtidsperspektiver

Grønlands alkoholpolitik står i dag i stampe, men konsekvenserne for samfundet og især børnene er alvorlige. Der er et presserende behov for handling, der prioriterer børns sikkerhed og velfærd over voksnes adgang til alkohol. Med politisk engagement og nye tilgange kan Grønland skabe et tryggere samfund.

Læs også vores artikel om trafikulykker og deres sociale konsekvenser for at forstå, hvordan samfundets udfordringer hænger sammen.