Havforskningsråd anbefaler stop for torskefiskeri i Nordsøen

Introduktion til anbefalingen om stop for torskefiskeri

For første gang nogensinde anbefaler Det Internationale Havforskningsråd (ICES) et totalt stop for torskefiskeri i de danske farvande i Nordsøen og Skagerrak i 2026. Denne anbefaling markerer en alvorlig milepæl for Danmarks ikoniske torskebestand, som er under et stort pres. Men hvorfor er denne anbefaling så vigtig, og hvilke konsekvenser kan den få for fiskeriet og miljøet?

Årsager til anbefalingen om nul fangst

Torskebestanden i Nordsøen og Skagerrak er ifølge ICES så presset, at den ikke kan reproducere sig selv, hvis fiskeriet fortsætter som hidtil. Bestanden består af tre underbestande, hvoraf en er på et kritisk lavt niveau. Da det er svært at skelne mellem de tre underbestande under fiskeri, har ICES valgt at anbefale et totalt fiskestop for at sikre bæredygtighed og fremtidig genopretning.

Dette er ikke uden historisk kontekst. I Østersøen er torskefiskeri allerede forbudt, og i Kattegat må torsk kun fanges som bifangst. Denne udvikling understreger den alvorlige tilstand for torsken i danske farvande.

Reaktioner fra eksperter og interesseorganisationer

Bekymring fra miljøorganisationer

WWF Verdensnaturfonden kalder udviklingen "dybt alarmerende". Seniormarinbiolog Thomas Kirk Sørensen understreger, at torsk tidligere var udbredt i alle danske farvande, men nu nærmer vi os et kollaps også i Nordsøen. Dette tab ville ikke kun skade økosystemet, men også ramme fiskerierhvervet hårdt.

Fiskeriforeningens synspunkt

Michael Andersen, chefbiolog i Danmarks Fiskeriforening, mener, at anbefalingen er en overreaktion. Han påpeger, at der stadig findes mange torsk i Nordsøen, og at et totalt stop vil ramme fiskeriet unødigt hårdt. Ifølge ham bør man i stedet fokusere på regulerede kvoter, der tager hensyn til bestandens tilstand.

Fiskeriets betydning for Danmark

Torsken er en central del af Danmarks fiskerikultur og økonomi. Mange fiskere er afhængige af torsken som en værdifuld ressource. Et stop for torskefiskeri kan derfor få store konsekvenser for lokalsamfund og erhverv.

Det er dog vigtigt at huske, at bæredygtighed er nøglen til at sikre fiskeriets fremtid. Overfiskeri kan føre til kollaps, som vi allerede ser i Østersøen. Derfor er det nødvendigt at finde balancen mellem økonomiske interesser og naturbeskyttelse.

Hvad betyder anbefalingen for fremtidige fiskekvoter?

Anbefalingen fra ICES vil indgå som et vigtigt element i EU's kommende forhandlinger om fiskekvoter for 2026. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen har understreget, at videnskabelig rådgivning er central i beslutningsprocessen.

Det endelige udfald af forhandlingerne kan enten føre til et forbud eller en begrænsning af torskefiskeriet i Nordsøen og Skagerrak. Hvis anbefalingen ignoreres, risikerer man at forværre bestandens tilstand, hvilket vil få negative konsekvenser for både miljø og erhverv.

Hvordan kan fiskeriet tilpasse sig?

Fiskeriet kan tilpasse sig ved at fokusere på alternative arter eller ved at anvende selektive fiskeredskaber, der minimerer bifangst af torsk. Lystfiskeri efter torsk er allerede forbudt, og denne regulering kan udvides i fremtiden.

Derudover kan man lære af erfaringerne i Kattegat, hvor torsk kun må fanges som bifangst, og hvor der arbejdes med restaureringsprojekter for at styrke bestanden.

Konklusion og fremtidige perspektiver

Det Internationale Havforskningsråds anbefaling om nul fangst af torsk i Nordsøen og Skagerrak er en alvorlig advarsel om fiskeriets nuværende tilstand. For at sikre en bæredygtig fremtid for torsken og fiskerierhvervet er det nødvendigt at tage denne anbefaling alvorligt og arbejde for en langsigtet genopretning.

Samtidig må der findes løsninger, der tager hensyn til fiskernes levebrød og Danmarks økonomi. En kombination af videnskab, politik og praktiske tiltag vil være afgørende for at nå dette mål.

For mere indsigt i aktuelle miljø- og vejrforhold, kan du læse om kraftig regn rammer øst for Storebælt hvad kan du forvente, som også påvirker vores fælles natur og økonomi.