Hemmelige adresser til politibetjente kan spores i åbne datasæt

indledning til problematikken omkring hemmelige adresser

Flere politibetjente og fængselsbetjente i Danmark er tildelt hemmelige adresser for at beskytte dem mod trusler og chikane. Men ny analyse viser, at disse såkaldte "hemmelige adresser" kan spores gennem åbne og kommercielle datasæt, der indeholder GPS-data fra mobiltelefoner. Denne udvikling vækker stor bekymring blandt fagforeninger og sikkerhedseksperter, da det underminerer den beskyttelse, der netop skulle sikre politiets ansatte.

hvordan kan hemmelige adresser spores i praksis?

En undersøgelse foretaget af Radio IIII har afsløret, at GPS-lokationsdata, som er indsamlet af datakøbmænd, kan bruges til at kortlægge færden for personer med hemmelig adresse. Et eksempel viser, hvordan en persons bevægelser gennem en arbejdsdag i et fængsel kan identificeres, og efterfølgende kan vedkommendes identitet, familieforhold og bopæl fastslås ved hjælp af andre åbne kilder.

Den amerikanske virksomhed Factori har leveret et datasæt med over 200.000 danske brugeres lokationsdata, indsamlet over en uge i 2025. Disse data er frit tilgængelige for kommercielle formål, hvilket åbner op for misbrug. Denne situation illustrerer tydeligt, hvordan moderne teknologi kan kompromittere den fortrolighed, der er afgørende for politiets sikkerhed.

fagforeningernes bekymringer og krav

Heino Kegel, formand for Politiforbundet, kalder situationen for "rigtig skræmmende" og understreger, at mange betjente har hemmelige adresser på grund af konkrete trusler. Han frygter, at kriminelle organisationer kan udnytte disse data til at skade politiets ansatte.

Bo Yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet, fremhæver, at hemmelige adresser er en vital beskyttelse, da fængselsbetjente ofte arbejder med farlige personer, som ikke ønsker kontakt med samfundet. Han støtter et forslag om, at brug af sådanne data til kriminelle formål skal være en skærpende omstændighed i straffeprocessen.

myndighedernes reaktion og forebyggende tiltag

Rigspolitiet og Kriminalforsorgen er bekendt med problemstillingen og understreger nødvendigheden af øget opmærksomhed på digitale spor. Kriminalforsorgen har allerede opfordret sine medarbejdere til at deaktivere lokaltjenester på mobilapps, fordi mange apps videresælger data til tredjepart.

Justitsminister Peter Hummelgaard udtrykker alvorlig bekymring over sikkerheden for betjente, der dagligt arbejder for samfundets tryghed. Han understreger, at det er vigtigt, at myndighederne adresserer problemet effektivt for at beskytte de ansatte.

datakøb på det grå marked og konsekvenser

Køb og salg af lokationsdata foregår ofte på et gråt marked, hvor det kan være svært at skelne mellem lovlige og ulovlige datasæt. Dette gør det vanskeligt at regulere og kontrollere, hvem der har adgang til følsomme oplysninger.

It-specialist Christian Panton har bistået med at analysere datasættet fra Factori og advarer om, at uden bedre regulering og beskyttelse kan denne praksis føre til alvorlige sikkerhedsbrister for ansatte i udsatte positioner.

hvad kan politiet og samfundet gøre?

For at imødegå denne udfordring foreslår fagforeningerne, at brug af kommercielle lokationsdata til kriminelle formål straffes hårdere. Desuden er det vigtigt, at politiet og fængselsvæsnet øger deres digitale sikkerhedsforanstaltninger og uddanner medarbejdere i databeskyttelse.

Derudover kan politiet drage fordel af teknologiske løsninger, som sikrer, at hemmelige adresser forbliver uidentificerbare i offentligt tilgængelige datasæt.

et eksempel på betydningen af data- og it-sikkerhed

En sammenligning kan trækkes til andre områder, hvor sikkerhed og privatliv er afgørende. Læs for eksempel om pas på falske modelagenter på Instagram, hvor digitale spor ligeledes kan misbruges til at skade uskyldige.

konklusion og fremtidige perspektiver

Den aktuelle situation med politiets hemmelige adresser, der kan spores via åbne datasæt, udgør en alvorlig trussel mod medarbejdernes sikkerhed. Det viser, hvordan teknologiske fremskridt og dataøkonomi kan have utilsigtede konsekvenser for privatliv og tryghed.

Det er nødvendigt med stærkere lovgivning, øget opmærksomhed og innovative sikkerhedsløsninger for at beskytte de ansatte, som arbejder for at sikre samfundet. Samtidig skal offentligheden være opmærksom på, hvordan deres egne digitale spor kan bidrage til større datatilgængelighed, som kan misbruges.

For yderligere indsigt i samfundsrelevante emner kan du også læse om Soren Gade moder modstand ved genvalg som folketingsformand.