Historien om blodbrevet og heksejagten i Danmark

Introduktion til blodbrevet og heksejagten i Danmark

I 1634 skrev skomageren Christen Pedersen fra Odense et brev, der skulle ændre hans liv for altid. Med sit eget blod skrev han en pagt med djævlen – et dokument, der i dag betragtes som en af Rigsarkivets mest fascinerende historiske klenodier. Denne artikel dykker ned i den dramatiske historie bag blodbrevet, den omfattende digitalisering af Rigsarkivets samlinger og den betydning, heksejagten har haft for det danske samfund.

Christen Pedersens blodbrev og dets betydning

Christen Pedersen var en fattig skomager med familie og en desperat økonomisk situation. I et forsøg på at forbedre sin skæbne skrev han en pagt med djævlen, hvor han lovede aldrig at vige fra djævlens side. Brevet blev skrevet med hans eget blod, hvilket gjorde det unikt og skræmmende. Denne handling førte til, at han blev dømt til døden, men han lykkedes heldigvis med at flygte og forsvandt fra arkivernes optegnelser.

Historien om Christen Pedersen illustrerer den stærke tro på overnaturlige kræfter og djævlen i 1600-tallets Danmark. Ifølge arkivar Emma Paaske, som står bag DR's serie Heksejagt, gennemsyrede trolddom og djævledyrkelse samfundet, og frygten for hekse og troldfolk var reel.

Rigsarkivets digitalisering af danmarks vigtigste dokumenter

Rigsarkivet gennemfører i dag en gigantisk digitaliseringsproces, hvor 5900 arkivkasser med dokumenter af 'enestående national betydning' gøres tilgængelige online. Ud over blodbrevet indeholder disse arkivalier alt fra Øresundstoldregnskaber og Christian 4.'s stilebøger til retsbøger fra hekseprocesser.

For den almindelige borger betyder det, at man snart kan få adgang til disse historiske materialer hjemmefra, uden at skulle besøge læsesalene i Viborg, Odense, Aabenraa eller København. Denne udvikling er et stort skridt for historisk forskning og offentlighedens adgang til Danmarks fortid.

Trolddomsforordningen og dens konsekvenser

Et andet centralt dokument i denne samling er trolddomsforordningen fra 1617, udstedt af Christian 4. Denne lov gjorde det ulovligt at skrive pagter med djævlen og at udøve hekseri. Forordningen lagde grundlaget for de omfattende hekseforfølgelser, hvor hundredvis af mennesker blev anklaget og dømt.

Trolddomsforordningen opfordrede desuden folk til at angive deres naboer, hvis de mistænkte hekseri, hvilket spredte mistillid og frygt i samfundet. Ifølge arkivar Emma Paaske var denne lov en af hovedårsagerne til, at heksejagten bredte sig som en steppebrand i Danmark og resten af Europa.

Hvordan loven påvirkede samfundet

Heksejagten ramte især kvinder hårdt, men også mænd blev dømt. Op mod tusind mennesker mistede livet, enten ved bålet eller i nogle tilfælde ved halshugning, som det skete for en adelskvinde. Loven gav fyrster som Christian 4. en politisk platform til at beskytte deres rige ved aktivt at forfølge troldfolk.

Fra arkivkasser til klik: fremtidens adgang til historien

I dag opbevares Rigsarkivets enorme samling i magasiner med omkring 700 kilometer arkivkasser. Tidligere krævede det en lang proces at få adgang til materialer som blodbrevet – først en bestilling, derefter en tur til en af læsesalene og omfattende sikkerhedsprocedurer.

Men med digitaliseringen bliver historien tilgængelig for alle via internettet. Det giver en unik mulighed for både forskere, studerende og historieinteresserede til at udforske Danmarks fortid på en helt ny måde.

Hvis du vil lære mere om dansk historie og samfundsforhold, kan du også læse vores artikel om nuværende politiske konflikter, som giver et nutidigt perspektiv på magt og politik.

Heksejagt i nutidens medier

Den nye DR-serie Heksejagt med Emma Paaske som vært giver et levende indblik i 1600-tallets hekseforfølgelser. Serien fortæller ikke blot om blodbrevet og lovgivningen, men også om de menneskelige historier bag anklagerne, dommene og frygten.

Serien er en vigtig del af at forstå, hvordan overtro og magtforhold formede Danmark, og hvordan fortidens begivenheder stadig har relevans i dag. Det er en anbefalelsesværdig kilde til både historisk indsigt og kulturel forståelse.

Konklusion og læring fra blodbrevet og heksejagten

Blodbrevet er mere end blot et mystisk dokument – det er et vindue til en tid, hvor tro, frygt og magt var tæt sammenvævede. Historien om Christen Pedersen og den danske heksejagt giver os mulighed for at reflektere over betydningen af retfærdighed, samfundsstrukturer og menneskers søgen efter håb i svære tider.

Med digitaliseringen af Rigsarkivets samlinger får vi alle chancen for at dykke ned i Danmarks rige historie, forstå fortidens fejltrin og værdsætte udviklingen i vores samfund. Det er spændende at tænke på, hvordan et gammelt brev skrevet med blod nu kan læses med et enkelt klik – en påmindelse om, at fortiden altid er til stede, blot i nye former.