Hvem holder Netanyahu ved magten i Israels regering?

Introduktion til Netanyahus politiske støtte i Israel

Israels premierminister Benjamin Netanyahu står i spidsen for en af de mest konservative og religiøse regeringer i landets historie. Selvom han er centrum for beslutningerne, er hans magt ofte afhængig af andre nøglefigurer i regeringskoalitionen. Forståelsen af, hvem der reelt holder Netanyahu ved magten, er afgørende for at forstå Israels nuværende politiske kurs, især i lyset af konflikten med Hamas og situationen i Gaza.

Bezalel Smotrich: finansminister og bosætterbevægelsens stemme

Bezalel Smotrich er leder af Det Religiøse Zionist Parti, som repræsenterer en ortodoks, ultranationalistisk fløj. Han bor selv på den besatte Vestbred og har stærke bånd til bosætterbevægelsen. Smotrichs parti går ind for annektering af Vestbredden og modsætter sig blandt andet LGBT+-rettigheder. I august godkendte Smotrich over 3.400 nye bosættelser på Vestbredden, en handling, som mange internationale aktører betragter som ulovlig efter international lovgivning.

Hans religiøse overbevisning afspejler en ambition om at omdanne Israel til et teokrati, hvor religiøse ledere udøver magt på vegne af Gud – en position, der kan stå i kontrast til Netanyahus mere nationalistiske, men ikke-religiøse, holdning. Smotrichs indflydelse tvinger Netanyahu til at fastholde en hård linje, især i konflikten med palæstinenserne.

Itamar Ben-Gvir: minister for national sikkerhed med radikal dagsorden

Itamar Ben-Gvir, leder af partiet Jødisk Magt, deler mange af de religiøse og nationalistiske holdninger med Smotrich, men er endnu mere radikal. Han har rødder i den kontroversielle Kach-bevægelse, som tidligere er blevet betegnet som en terrororganisation af USA og forbudt i Israel under racismelovgivningen.

Ben-Gvir har blandt andet opfordret til annektering af Vestbredden og til, at arabiske israelske borgere emigrerer. Hans handlinger, som for eksempel at bede ved Al-Aqsa-moskeen i strid med en årtier gammel aftale, har udløst vrede i Mellemøsten. Selvom hans parti kun har få mandater, spiller Ben-Gvir en afgørende rolle i at sikre Netanyahus flertal og presser ham til at føre en mere kompromisløs politik.

Gideon Saar: konservativ uden for højrefløjen

Gideon Saar er en konservativ politiker, der tidligere har været en del af Netanyahus parti, Likud. Han adskiller sig fra Smotrich og Ben-Gvir ved ikke at basere sin politik på religiøse dagsordener, men har dog tidligere tilsluttet sig idéen om at annektere israelske bosættelser og har været imod oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Saar dannede i 2020 partiet Nyt Håb efter bruddet med Likud, som han mente var blevet for domineret af Netanyahus interesser. Hans parti har fire mandater i Knesset, og hans støtte eller modstand kan derfor true Netanyahus regering, der kun har et lille flertal. Saar fungerer som en slags politisk rival, der kan udfordre Netanyahu internt.

Netanyahus afhængighed af koalitionens balance

Netanyahu har ikke et bredt flertal i Knesset, og derfor er han nødt til at balancere mellem de radikale højrefløjspartier og mere konservative stemmer som Saar. Denne afhængighed betyder, at hans politik ofte formes og begrænses af koalitionens mest ekstreme kræfter, især i spørgsmål om Gaza-konflikten.

Eksempelvis viser analyser, at Netanyahu tidligere har været mere pragmatisk overfor palæstinenserne, men presset fra Smotrich og Ben-Gvir har ført til en mere hård linje. Dette blev tydeligt, da Netanyahu ikke udnyttede en våbenhvile i november 2023 til at forhandle en mere permanent løsning, delvist fordi de radikale krævede fortsættelse af konflikten.

Konsekvenser for Israel og regionen

Den politiske dynamik i Israel har direkte konsekvenser for fredsprocessen og stabiliteten i Mellemøsten. Når Netanyahu presses til at føre en mere hård linje, øges risikoen for eskalation af vold og forværring af konflikten i Gaza. Samtidig gør det sværere at opnå diplomatiske løsninger, hvilket også påvirker internationale relationer.

Danmarks tilbud om hjælp til palæstinensiske patienter, som blev afvist af Israel, illustrerer den komplekse situation, hvor humanitære hensyn ofte kolliderer med sikkerhedspolitiske overvejelser og interne politiske magtkampe.

Hvordan kan situationen udvikle sig?

Netanyahus position er ikke uforanderlig. Hvis koalitionens balance ændres, eller hvis partier som Nyt Håb trækker sig, kan det skabe politisk usikkerhed og muligvis føre til nye forhandlinger eller valg. Det er også muligt, at øget internationalt pres og interne protester kan tvinge regeringen til at revurdere sin kurs.

For mere baggrund om politiske konflikter og ulykker i Danmark, kan man læse om alvorlig ulykke i Allingabro bilist rammer fodgænger, som viser, hvordan politiske beslutninger også har indflydelse på andre samfundsområder.

Konklusion: nøglefigurer former Israels fremtid

Benjamin Netanyahus magt hviler i høj grad på støtte fra radikale og konservative partier som Det Religiøse Zionist Parti, Jødisk Magt og Nyt Håb. Disse partier former i høj grad Israels politik, især i spørgsmål om bosættelser, sikkerhed og forholdet til palæstinenserne.

Forståelsen af disse nøglefigurers roller giver en dybere indsigt i Israels politiske landskab og de udfordringer, som fredsprocessen og stabiliteten i regionen står overfor.