Hvorfor grundejerforeninger prioriterer prepping frem for beredskabsplaner

Introduktion til beredskab i grundejerforeninger

I Danmark opfordrer myndighederne i stigende grad til, at lokale foreninger som grundejerforeninger har beredskabsplaner for at kunne håndtere kriser som strømafbrydelser eller brand. Men i praksis er det langt fra alle foreninger, der har en sådan plan klar. I Aalborgs kvarter Hasseris har formanden for grundejerforeningen, Thorkil Neergaard, udtrykt skepsis over for konceptet.

Han mener, at ansvaret for at lave og vedligeholde en beredskabsplan ligger tungt på de frivillige skuldre og kræver kompetencer, som mange grundejerforeninger ikke råder over. Derfor vælger mange at fokusere på mere praktiske og overskuelige tiltag.

Hvorfor grundejerforeninger tøver med beredskabsplaner

En beredskabsplan skal ikke blot eksistere på papir, men også være en plan, som beboerne har tillid til og ved, hvordan de skal bruge i en krisesituation. Ifølge Thorkil Neergaard er det en stor udfordring at sikre, at planen fungerer i praksis.

Desuden viser en rundspørge foretaget blandt 500 grundejerforeninger, at under én procent rent faktisk har udarbejdet en beredskabsplan. Dette underbygger, at mange oplever det som for stort et ansvar eller en for kompleks opgave at håndtere på frivillig basis.

Kompetencekrav og frivillighedens begrænsninger

At lave en beredskabsplan kræver viden om risikovurdering, koordinering og kommunikation. Ikke alle foreninger har adgang til disse kompetencer, og det kan være svært at motivere frivillige til at påtage sig denne opgave uden professionel støtte.

Derudover skal planen opdateres løbende, og i en krisesituation skal alle kunne handle efter planen, hvilket kræver træning og engagement.

Prepping som en praktisk løsning

I stedet for at udarbejde komplekse beredskabsplaner har Hasseris Grundejerforening valgt at fokusere på informationsindsatser og prepping. Prepping handler om at forberede sig individuelt eller i fællesskab på en krise ved at have nødvendige forsyninger som vand, mad og batterier på lager.

For nylig arrangerede foreningen en kombineret vinsmagning og prepping-event, hvor omkring 100 medlemmer deltog og fik praktisk viden om, hvordan man bedst sikrer sig mod en krisesituation.

Fordele ved prepping

• Prepping er konkret og håndgribeligt, hvilket gør det lettere for medlemmer at tage det til sig.
• Det kræver ikke samme grad af koordinering og planlægning som en fuld beredskabsplan.
• Det styrker fællesskabet og bevidstheden om kriseberedskab på en hyggelig og uformel måde.

Den rolle grundejerforeninger kan spille

Selvom mange grundejerforeninger ikke laver formelle beredskabsplaner, er deres rolle vigtig i at øge beboernes bevidsthed om beredskab. Informative initiativer som foredrag, workshops og fælles forberedelser kan gøre en reel forskel, når en krise rammer.

Det er også vigtigt, at foreninger følger med i vejrudsigter og lokale forhold. For eksempel kan DMI’s varsler om kraftig regn og torden være afgørende informationer, som grundejerforeninger hurtigt kan dele med deres medlemmer for at øge beredskabet.

Hvordan kan foreningerne styrke beredskabet fremover?

Selvom det ikke virker realistisk at forvente, at alle grundejerforeninger får udarbejdet detaljerede beredskabsplaner, kan der arbejdes med følgende tiltag:

1. Uddannelse og oplysning: Inviter eksperter til at holde oplæg om kriseberedskab og prepping.
2. Praktiske øvelser: Afhold øvelser, der involverer håndtering af strømafbrydelse eller brandalarm.
3. Fællesskab og samarbejde: Skab netværk mellem naboforeninger for at dele ressourcer og erfaringer.
4. Informationsdeling: Brug nyhedsbreve og sociale medier til at holde alle opdaterede om relevante forhold og beredskabsråd.

Eksempel: samarbejde om beredskab i praksis

En grundejerforening i København har for nylig samarbejdet med lokale myndigheder og naboforeninger for at etablere et fælles nødberedskab, som blandt andet inkluderer opbevaring af batterier, fælles kontaktlister og aftaler om hjælp ved strømafbrydelser. Dette er et eksempel på, hvordan foreninger kan tage ansvar uden at skulle udvikle omfattende planer alene.

Konklusion: beredskab kræver balance mellem ambition og realisme

Det er klart, at beredskab er vigtigt, men for mange grundejerforeninger er det nødvendigt at finde en balance mellem ambitiøse planer og det praktisk mulige. Prepping og informationsindsats er gode første skridt, som kan styrke fællesskabet og beredskabet i lokalområdet.

Hvis du vil læse mere om, hvordan forskellige lokalsamfund håndterer uforudsete hændelser, kan du også se artiklen om et trafikuheld i København, hvor hurtig reaktion gjorde en forskel.

Alt i alt viser erfaringerne, at grundejerforeninger bedst bidrager til samfundssikkerheden ved at gøre beredskabet tilgængeligt, enkelt og engagerende for deres medlemmer.