Influencere og børns privatliv: Hvornår går loven over grænsen?

Introduktion til sharenting og de juridiske udfordringer

I en tid hvor sociale medier fylder mere end nogensinde i vores hverdag, deler mange influencere billeder og videoer af deres børn med tusindvis af følgere. Selvom det kan virke uskyldigt, viser forskning fra Aalborg Universitet, at langt de fleste af disse delinger faktisk kan være ulovlige i forhold til databeskyttelsesloven. Denne praksis kaldes "sharenting" – en sammentrækning af ordene sharing og parenting. Men hvorfor er dette et problem, og hvordan påvirker det børnenes ret til privatliv?

Hvad betyder sharenting for børns rettigheder?

Sharenting beskriver forældres deling af personoplysninger om deres børn på sociale medier. Disse oplysninger omfatter billeder, videoer og andre personlige detaljer. Ifølge juraprofessor Tanja Kammersgaard Christensen og børneretsekspert Anne Mørk indebærer denne praksis ofte en krænkelse af børns ret til privatliv, fordi børn ikke kan give gyldigt samtykke til delingen af deres oplysninger. GDPR kræver, at samtykke skal være frivilligt, og en sådan frivillighed kan ikke eksistere, når der er en magtubalance mellem forælder og barn.

Eksempler på problematiske cases

Forskningen indeholder blandt andet analyser af tre fiktive cases: et kendispar, en sanger og en familie med et barn med funktionsnedsættelser. I alle tilfælde har forældrene en kommerciel interesse i at dele indholdet, da det kan generere sponsorerede indtægter. Det betyder, at der skal foreligge et klart juridisk grundlag for delingen – noget der ofte ikke er til stede, fordi børnene ikke kan give samtykke.

Privatpersoner versus offentlige personer: Hvor går grænsen?

Mange private forældre kan undre sig over, om de også risikerer at bryde loven ved at dele billeder af deres børn. Ifølge Tanja Kammersgaard er private personer som udgangspunkt ikke omfattet af databeskyttelsesloven, men grænserne er uklare, og det er svært at afgøre, hvornår noget er privat, og hvornår det ikke er. Problematikken bliver mere kompleks, når private profiler opfører sig som influencere og tjener penge på deres indhold.

De alvorlige konsekvenser ved deling af børnebilleder

Udover privatlivskrænkelsen kan sharenting føre til alvorlige sikkerhedsrisici for børnene. Det amerikanske National Center for Missing and Exploited Children rapporterer, at halvdelen af billederne på pædofile fora stammer fra familier, der selv har delt billederne på sociale medier. Barclays forudser, at to tredjedele af fremtidige identitetstyverier i 2030 vil være relateret til sharenting. Disse tal understreger den alvorlige risiko ved uhæmmet deling af børns oplysninger online.

Hvem beskytter børnene i Danmark?

I Danmark er der stor usikkerhed om, hvem der håndhæver børns rettigheder i forbindelse med sharenting. Juraprofessorerne peger på, at Datatilsynet i øjeblikket ikke har tilstrækkeligt fokus på området, og at der reelt ikke findes myndigheder, der konsekvent straffer eller regulerer ulovlig deling af børneoplysninger på sociale medier. Derfor anbefaler eksperterne, at regeringen nedsætter en ekspertgruppe eller kommission, som kan gennemgå reglerne og foreslå nye tiltag.

Datatilsynet har i et skriftligt svar til DR understreget, at børn har krav på særlig databeskyttelse, og at de arbejder med oplysning og konkrete sager, men kritikken om manglende håndhævelse står stadig.

Hvordan kan forældre beskytte børns privatliv?

Forældre kan tage flere forholdsregler for at beskytte deres børns privatliv, når de deler indhold online:

• Undgå at dele billeder eller oplysninger, som kan afsløre barnets identitet eller private forhold.
• Overvej konsekvenserne for barnets fremtidige digitale fodspor.
• Brug privatindstillinger og begræns adgangen til opslag.
• Drøft med barnet, når det er gammelt nok, hvordan det ønsker at blive portrætteret online.

Disse tiltag kan mindske risikoen for både privatlivskrænkelse og identitetstyveri.

Fremtidige perspektiver og anbefalinger

Sharenting er en voksende udfordring i det digitale samfund, og det kræver et opdateret lovgivningsmæssigt fokus. Den danske regering bør følge anbefalingen fra Aalborg Universitet og etablere en ekspertkommission, som kan udarbejde klare retningslinjer for, hvordan influencere og forældre må dele indhold om børn. Dette vil både sikre børns rettigheder og skabe klarhed for forældrene.

Hvis du vil læse mere om aktuelle samfundsspørgsmål og digitale tendenser, kan du blandt andet se artiklen om nabostrid i Tisvildeleje, som viser hvordan digitale og sociale konflikter kan påvirke lokalsamfund.

Konklusion

Deling af børnebilleder på sociale medier er mere end blot en privat handling – det er en juridisk og etisk problemstilling, der kræver opmærksomhed. Influencere, der deler billeder af deres børn uden gyldigt samtykke, risikerer at krænke børnenes ret til privatliv og udsætte dem for sikkerhedsrisici som identitetstyveri. Danmark mangler i dag klare regler og håndhævelse på området, men øget opmærksomhed og politiske initiativer kan sikre bedre beskyttelse af børn i den digitale verden.

Vil du vide mere om databeskyttelse og politik, kan du også læse vores cookie policy for at forstå, hvordan dine data håndteres online.