Jens Stoltenberg om Nato-fejl og konsekvenserne for Ukraine

Jens Stoltenberg gør status over sine ti år som Nato-generalsekretær

Efter ti år som Nato-generalsekretær har Jens Stoltenberg åbnet op om nogle af de sværeste beslutninger og fejl under hans lederskab. I sin erindringsbog På min vakt tager han ansvar for to afgørende fejltagelser, som stadig har vidtrækkende konsekvenser – både for Afghanistan og for Ukraine. Denne artikel dykker ned i, hvad Stoltenberg selv mener gik galt, og hvordan disse fejl har påvirket den internationale sikkerhedssituation.

Den første fejl: For langvarigt engagement i Afghanistan

Stoltenberg erkender, at Nato under hans ledelse fastholdt en for ambitiøs målsætning om at omdanne Afghanistan til et fuldt fungerende demokrati. I bagklogskabens lys var dette urealistisk, og det førte til en for langvarig tilstedeværelse, som endte i et kaotisk amerikansk og Nato-tilbagetog i 2021.

Den lange indsats tappede ressourcer og fokus fra andre vigtige områder, og Taliban kunne hurtigt genvinde kontrollen, hvilket understreger kompleksiteten i internationale interventioner. Ifølge Stoltenberg var det en lærerig erfaring for Nato, der i dag står over for nye og mere komplekse trusler.

Den anden fejl: Forsinket støtte til Ukraine

Da Rusland annekterede Krim i 2014, blev Stoltenberg generalsekretær og tog initiativ til at styrke Natos støtte til Ukraine. Dog indrømmer han, at støtten kom for sent og ikke i tilstrækkeligt omfang til at forhindre Ruslands fuldskala invasion i 2022.

Han siger selv, at en tidligere og kraftigere militær støtte kunne have styrket Ukraines evne til at afskrække angrebet og måske endda forhindret krigen. Situationen i Ukraine er et tydeligt eksempel på, hvordan geopolitisk forsinkelse kan få alvorlige konsekvenser for Europas sikkerhed.

Konsekvenserne for Europa i dag

Krigen i Ukraine har ændret Europas sikkerhedslandskab fundamentalt. Stoltenbergs erkendelse understreger behovet for hurtigere beslutninger og øget samarbejde i forsvarsalliancer. Desuden viser det, hvor vigtigt det er for Danmark og andre europæiske lande at være forberedt på hybride trusler og cyberangreb – et område, hvor danske virksomheder og institutioner stadig oplever stigende trusler. Læs mere om danske virksomheders øgede risiko for hackerangreb her.

Stoltenbergs lederskab under pres: samarbejdet med USA

Stoltenbergs periode som generalsekretær var præget af tætte, men til tider anspændte relationer til USA, især under præsident Donald Trumps administration. I sin bog deler han detaljerede beretninger om møder med Trump, hvor Nato's fremtid og alliancens rolle blev diskuteret intenst.

Disse indblik giver et unikt perspektiv på de diplomatiske udfordringer, der følger med at lede en global forsvarsalliance i en tid med voksende usikkerhed.

Betydningen for Danmarks sikkerhedspolitik

Danmark har i denne kontekst en vigtig rolle i Nato og i den brede europæiske forsvarsstrategi. Stoltenbergs refleksioner kan bruges som en påmindelse om nødvendigheden af proaktivt engagement og investering i forsvarskapaciteter. Samtidig understreger situationen behovet for at forstå, hvordan globale konflikter kan påvirke danske interesser både direkte og indirekte.

Det er også relevant at se på, hvordan Danmark håndterer andre sikkerhedsudfordringer, såsom trafikulykker og ulykker med betydning for samfundet, som vi tidligere har dækket i artiklen om alvorlig ulykke i Allingabro, der minder os om vigtigheden af både civil og militær beredskab.

Hvordan kan Danmark og Europa forbedre beredskabet?

Erkendelserne fra Stoltenbergs lederskab peger på flere nødvendige tiltag for at styrke Europas forsvar og beredskab:

• Øget militært samarbejde: Hurtigere og mere koordineret støtte til udsatte lande som Ukraine.
• Forbedret efterretning og overvågning: Tidlig varsling af trusler kan forhindre eskalering.
• Investering i cyberforsvar: Beskyttelse mod digitale angreb er altafgørende, især som danske virksomheder oplever stigende trusler.
• Styrket kriseberedskab: Både militært og civil beredskab skal kunne reagere hurtigt på uventede situationer.

Ved at følge disse anbefalinger kan Danmark bidrage til et stærkere og mere modstandsdygtigt Europa.

Konklusion: Vigtige læringer fra Stoltenbergs tid som Nato-chef

Jens Stoltenbergs ærlige vurdering af sine ti år som Nato-generalsekretær giver værdifulde indsigter i de komplekse udfordringer, der følger med internationalt forsvarssamarbejde. Fejlene i Afghanistan og Ukraine minder os om, at selv de bedste intentioner kan føre til utilsigtede konsekvenser.

For Danmark og resten af Europa er det afgørende at lære af fortiden for at sikre en mere effektiv og rettidig respons på fremtidige trusler. Det gælder både militært, politisk og i forhold til samfundssikkerhed – hvor temaer som cybersikkerhed og beredskab også spiller en central rolle.

Vil du læse mere om aktuelle sikkerhedsudfordringer og nyheder, kan du besøge Pressenyheder.dk’s opdateringer om international politik og følge med i de seneste udviklinger.