Kinas daka-turisme: rejse, fotografer og del

Introduktion til daka-turisme i Kina

Kina oplever en ny rejsetrend kaldet daka-turisme, hvor millioner af rejsende kombinerer kortvarige ture med intensive fotooplevelser. I stedet for at fokusere på dybe kulturelle oplevelser handler det om at skabe og dele perfekte billeder fra ikoniske steder. Denne udvikling har stor betydning for både turistindustrien og økonomien, især under landets store ferier som Den Gyldne Uge.

Hvad er daka-turisme, og hvorfor er det populært?

Daka-turisme kan oversættes til 'rejse, fotografer og del'. Det er en form for turisme, hvor rejsende rejser rundt til særligt fotogene destinationer, tager billeder eller videoer, og deler dem på sociale medier. I Kina, hvor mange har begrænset ferie – typisk 13 dage om året – maksimeres tiden ved at planlægge stramme ture med mange fotostop. Denne rejseform minder om Instagram-turisme i Danmark, men kineserne har taget konceptet til et helt nyt niveau.

Eksempler på daka-turisme i praksis

Et kendt eksempel er i Chongqing, hvor et tog kører gennem et lejlighedskompleks – et syn, som tiltrækker hundredvis dagligt. Turister stiller sig op i digitale køer for at få billetter og fange det perfekte billede. Ligeledes har Changsha skabt en replika af en 1980'er kinesisk by med neonskilte og autentiske detaljer, der giver unge mulighed for at opleve en svunden tid gennem fotos.

Den gyldne uges betydning for kinesisk turisme

Den Gyldne Uge er en af to store nationale ferier, hvor millioner af kinesere er på farten. Transportministeriet forventer op mod 2,4 milliarder ture med tog, bus og fly i løbet af ugen, med enkelte dage, hvor over 300 millioner rejser. Denne massive bevægelse skaber både trafikpropper og lange køer til populære attraktioner, hvilket afspejler den enorme efterspørgsel efter daka-turisme.

Hvordan påvirker det turismeøkonomien?

Selvom millioner rejser og fotograferer, er det ikke ensbetydende med øget forbrug. Mange daka-turister, især de unge, bruger begrænsede midler og prioriterer billeder frem for shopping eller dyre oplevelser. Denne tendens kaldes også qiongyou eller "fattigrejseri", hvor rejsende vælger billige nattog og undgår dyre hoteller for at spare penge.

Byers rolle i at tiltrække fotograferende turister

Borgmestre i kinesiske byer ser daka-turisme som en mulighed for vækst og investerer i at skabe attraktive fotomiljøer. I Xiapu i sydøstkina har man skabt landlige scener med udklædte bønder og okser, iscenesat med røg og koreografi, for at give turister nostalgiske billeder. I Shanghai er den tidligere franske koncession et hotspot, hvor unge kvinder hyrer professionelle fotografer med sminkør og lyssætning for at få modelagtige billeder.

Konsekvenser for lokalbefolkning og turismetilbud

Den øgede fokus på fotooplevelser skaber nye jobmuligheder, men også udfordringer. For eksempel opkræver lokale i Xiapu betaling for at fotografere de maleriske landskaber, hvilket har gjort dem virale på sociale medier. Samtidig risikerer byer at blive overfyldte uden at se tilsvarende økonomisk gevinst, da turisterne ofte ikke bruger mange penge ud over fotograferingen.

Økonomiske udfordringer bag daka-turismens popularitet

Kinas økonomi har oplevet en afmatning, og mange borgere føler sig mindre velstående end tidligere. Boligmarkedets stagnation og et usikkert arbejdsmarked får folk til at spare, hvilket afspejles i deres forbrug under rejser. Denne økonomiske forsigtighed begrænser turismens bidrag til BNP, selv om antallet af rejsende stiger.

Ungdommens rejsemønstre og forbrug

En undersøgelse blandt kinesiske universitetsstuderende viste, at fire ud af fem daka-turister var under 28 år og brugte mellem 1000 og 2000 kroner på deres ture. De rejser ofte billigst muligt og prioriterer billeder frem for komfort eller shopping. Denne målgruppe sætter præg på både turismens form og økonomiske impact.

Kinas daka-turisme set i et globalt perspektiv

Selvom indenlandsk turisme blomstrer, holder kineserne igen med rejser til Europa. Visit Copenhagen rapporterer, at kinesiske bookinger stadig er 20 % lavere end før covid-19. Det illustrerer, at daka-trenden primært er et indenlandsk fænomen, der ikke nødvendigvis styrker global turisme i samme omfang.

For danske medier og kulturpersonligheder kan man finde inspiration i, hvordan sociale medier påvirker rejsemønstre, som blandt andet beskrevet i Lykke Buhl en alsidig stemme i dansk kultur og medier. På samme måde kan man reflektere over, hvordan digital deling ændrer vores opfattelse af rejser.

Konklusion: daka-turismeens fremtid og betydning

Daka-turismen i Kina er mere end blot en rejsetrend – den er et kulturelt fænomen, der spejler landets ferievaner, økonomiske forhold og sociale medievaner. Mens det skaber øget mobilitet og nye turistattraktioner, udfordrer det også den traditionelle turismeøkonomi, fordi det ikke nødvendigvis øger forbruget.

For både kinesiske byer og internationale aktører er det vigtigt at forstå denne balance mellem oplevelse og økonomi. Daka-turismen viser, hvordan moderne teknologi, begrænset tid og økonomisk forsigtighed former nye måder at rejse på, som også kan inspirere globale destinationer til at tænke kreativt omkring turisme.

Vil du beskytte dig selv mod økonomiske tab, når du rejser? Læs også sadan beskytter du dig mod bedrageri mod ældre i Sydsjælland og Lolland Falster for gode råd om sikkerhed og økonomi.