Kommuner kæmper mod 44 meter høje elmaster i naturen

introduktion til konflikten om elmaster i naturen

Flere sydsjællandske kommuner står nu sammen i kampen mod planerne om at opstille 44 meter høje elmaster gennem beskyttede naturområder. Projektet, der skal sikre transport af strøm fra solcelleparker på Lolland og Falster til København, møder massiv modstand fra lokale beboere og politikere. Særligt Næstved og Faxe Kommuner er aktive i at udfordre de statslige planer, da de frygter, at elmasterne vil ødelægge den unikke natur og forringe livskvaliteten i området.

hvad er planen for de nye elmaster?

Det statsejede selskab Energinet har foreslået opstilling af højspændingsmaster på op til 44 meters højde med en bredde på cirka 30 meter. Masterne skal placeres med 240-350 meters mellemrum og vil udgøre en vigtig del af det fremtidige elnet, der skal transportere grøn energi fra sydsjællandske solcelleparker til hovedstadsområdet.

Ud over masterne planlægges en transformerstation nær Præstø Fjord, som potentielt vil dække et område på omkring 6.000 kvadratmeter – næsten en fodboldbane i størrelse. Kablerne skal desuden graves ned gennem et fredet skovområde, hvilket har skabt yderligere bekymring hos lokale borgere.

tekniske udfordringer ved nedgravning

Energinet argumenterer for, at det kun er muligt at grave kablerne ned over knap en tredjedel af strækningen uden at gå på kompromis med spændingsniveauet i elnettet. Derfor vurderer de, at de resterende strækninger må hænges op på høje master.

lokal modstand og politikernes rolle

Beboerne, som Lasse Richter Eriksen fra Tappernøje, oplever en direkte trussel mod deres livskvalitet. Lasse beskriver, hvordan udsigten fra hans hjem, som i dag består af fredet natur og fjord, snart kan blive erstattet af massive stålmaster og en transformerstation.

Næstved Kommunes klima-, miljø- og friluftsturismeudvalg med formand Rune Kristensen i spidsen har sendt et brev til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard for at få planerne ændret. Faxe Kommune har taget lignende skridt, herunder at hyre en advokat til at udfordre projektets lovlighed.

Begge kommuner understreger vigtigheden af den grønne omstilling, men insisterer på, at den ikke må ske på bekostning af sårbar natur og lokale interesser.

kommunernes argumenter for ændringer

• Bevarelse af Natura 2000-områder og dyreliv, herunder vigtige fugletrækruter.
• Beskyttelse af lokal livskvalitet og ejendomsværdi.
• Alternativer til højspændingsmaster, såsom fuld nedgravning eller placering af kabler i vandet.

den grønne omstilling og lokale frustrationer

Selvom der er bred opbakning til grøn energi, føler mange lokale, at byrden ved nye infrastrukturanlæg placeres uretfærdigt. Lasse Richter Eriksen påpeger, at han allerede har vindmøller og solcelleparker i sit nærområde, og at det ikke giver mening, at energiforbruget i København skal gå ud over hans lokalsamfund.

Han foreslår, at man i stedet kunne satse på vindmøller inden for Københavns grænser og udvide eksisterende vindmølleparker for at undgå yderligere naturødelæggelse i landdistrikterne.

hvordan kan projektet løses bedre?

Eksperter og lokale borgere efterspørger mere fleksibilitet i placering og tekniske løsninger. Mulighederne omfatter:

• Gravning af kabler ned hele vejen, hvor teknisk muligt, for at minimere visuel påvirkning.
• Alternativ ruteplanlægning for at undgå fredede områder og fugletrækruter.
• Undersøgelser af undervandskabler som et miljøvenligt alternativ.

Disse forslag kræver dog ekstra investeringer og planlægning, men kan sikre bedre balance mellem grøn energi og naturbeskyttelse.

hvornår forventes projektet at blive gennemført?

Projektet er et af tre fremskyndelsesprojekter prioriteret af Folketinget og forventes påbegyndt i 2028 med en driftsstart i 2033. Det er derfor afgørende, at de lokale kommuner og Energinet finder en løsning snarest, så anlægsarbejdet kan ske med størst mulig hensyntagen til natur og borgere.

konklusion og fremtidige perspektiver

Den aktuelle konflikt om 44 meter høje elmaster i beskyttet natur illustrerer de komplekse udfordringer i den grønne omstilling. Det er afgørende, at staten, kommunerne og lokale borgere samarbejder for at finde løsninger, der både sikrer øget grøn energitransport og bevarer naturværdier.

Læs også vores artikel om Københavns ændringer i parkeringsregler for el- og delebiler, der understøtter den grønne omstilling i hovedstadsområdet.

Ved at kombinere tekniske innovationer, lokal forankring og miljøhensyn kan vi skabe et bæredygtigt elnet, der gavner hele Danmark uden at gå på kompromis med vores unikke naturområder.