Kongehusets møder med nazister: diplomati eller sympati?

Kongehusets møder med nazister: en historisk gennemgang

Det danske kongehus mødtes flere gange med ledende nazister i Tyskland i 1930'erne, blandt andre Adolf Hitler og Hermann Göring. Disse møder har længe været genstand for debat og ny forskning. Men hvad var baggrunden for disse kontakter, og hvordan skal vi forstå dem i dag?

Diplomati i en svær tid

Kong Christian 10. og kronprinsparret Frederik og Ingrid besøgte Nazityskland flere gange i årene op til 2. verdenskrig. Ifølge seniorforsker Steen Andersen fra Rigsarkivet var disse møder udtryk for soft diplomacy – en blød diplomatisk tilgang, hvor kongehuset repræsenterede Danmark i en tid med usikkerhed og frygt.

Som Steen Andersen påpeger, fulgte kongen regeringens linje og agerede på vegne af Danmark. Det var en tid, hvor Danmark var bange for krig og et stærkt Tyskland, og diplomatiske relationer var nødvendige for at beskytte danske interesser.

Kongehusets pligt og det politiske klima

Det var kongens rolle at tage ansvar for nationens sikkerhed, og med et moderne udtryk kan man sige, at han 'tog en for holdet' ved at mødes med Hitler fire gange. Disse møder var ikke udtryk for sympati med nazisternes ideologi, men snarere en nødvendighed i et komplekst politisk klima.

Prinsesse Helena og kongehusets kontroversielle medlem

En særlig kontrovers er knyttet til prinsesse Helena, der var gift med prins Harald. Hun viste sympati for det nazistiske regime og advokerede for en positiv holdning til danske nazister. Modstandsbevægelsen betragtede hende som et problem, og kongen tog afstand fra hendes synspunkter.

Efter krigen blev prinsesse Helena landsforvist og sat i husarrest, og hun levede isoleret i Danmark, da hun vendte tilbage i 1949. Dette kapitel i kongehusets historie illustrerer, at sympatier inden for familien var svært kontroversielle og håndteret med stor alvor.

Dagbøgerne som nøgle til forståelse

Kong Christian 10. førte dagbøger, der kan give indsigt i hans tanker og holdninger under krigen. Ifølge Steen Andersen er dagbøgerne et vigtigt historisk redskab, men de er en del af kongehusets private arkiv, hvor adgang er begrænset.

Disse dagbøger indeholder blandt andet kongens refleksion over nazisternes påbud om jødestjerner, hvor han udtrykte, at alle i Danmark burde bære Davidsstjernen i solidaritet. Dette viser en menneskelig og modig side af kongens virke under besættelsen.

Debatten om åbenhed og fortidens præmisser

Forfatter Peter Kramer har i sin bog Ridser i lakken hævdet, at kongehusets forbindelser til Nazityskland var tættere, end tidligere kendt. Dette har mødt kritik fra historikere som Steen Andersen, der opfordrer til at forstå møderne i deres diplomatiske kontekst.

Kongehuset balancerer i dag mellem ønsket om åbenhed og behovet for fortrolighed. Arkivar Steen Andersen understreger, at dagbøger og fortrolige oplysninger skal beskyttes for at sikre, at nutidens ledere kan betro sig frit uden frygt for offentliggørelse.

Dronning Margrethes perspektiv

Dronning Margrethe har offentligt talt om den vrede og skam, som hendes forældre følte under besættelsen, og det chok, som den tyske invasion udløste. Det understreger den menneskelige og nationale dimension, som kongehuset har måttet navigere i gennem historien.

Konklusion: en kompleks historie med læring til i dag

Kongehusets møder med nazisterne var et produkt af tidens komplekse diplomatiske realiteter, ikke nødvendigvis et udtryk for sympati. Historien viser, hvordan kongehuset bevægede sig på en smal og vanskelig sti, hvor nationale interesser og moralske dilemmaer spillede sammen.

For den moderne dansker er det en vigtig påmindelse om at forstå fortiden på dens egne præmisser, samtidig med at man stiller kritiske spørgsmål. Åbenhed og historisk indsigt er nøglen til at forstå og lære af denne del af Danmarks historie.

Vil du vide mere om aktuelle nyheder og debatter, kan du læse om Brøndby IFs nye udebanetrøjer eller følge med i, hvordan Rolf Sørensen stopper som cykelkommentator i 2025.