Kritiske solcellenaboer kræver mere end penge og afstand

indledning: hvorfor solcellenaboer er skeptiske

I takt med regeringens 17 nye initiativer for grøn energi, der blandt andet skal dæmpe modstanden mod solcelleanlæg, melder kritiske naboer sig stadig højt. Grethe Ulstrup fra Stoholm i Viborg Kommune repræsenterer mange danskere, som sætter deres livskvalitet og natur højt. For hende og naboerne er det ikke nok med øget kompensation og større afstand til solcelleanlæg for at acceptere de store VE-projekter.

Solcelleanlæg, der dækker arealer svarende til flere hundrede fodboldbaner, påvirker ikke blot udsigten, men også følelsen af at bo tæt på natur. I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor initiativerne ikke rammer plet, hvad borgerne egentlig ønsker sig, og hvordan fremtidens grønne energi kan forenes med lokal opbakning.

regeringens initiativer og deres begrænsninger

Regeringen har fastsat et krav om mindst 750 meters afstand mellem solcelleanlæg og beboelser, når anlæggene omgiver boligen på tre sider eller mere. Selvom dette er en forbedring i forhold til tidligere anbefalinger, oplever mange naboer stadig afstanden som utilstrækkelig. Grethe Ulstrup udtrykker, at selv denne nye afstand ikke fjerner de store ulemper ved at have et kæmpe industrielt anlæg tæt på.

Økonomisk kompensation er et andet tiltag. I dag får naboer til solcelleanlæg en gennemsnitlig årlig udbetaling på cirka 4.500 kroner gennem VE-bonusordningen, mens vindmølle-naboer modtager omkring 16.000 kroner årligt. Klima- og energiminister Lars Aagaard har foreslået at fordoble kompensationen for solceller, men ifølge Ulstrup er beløbet stadig ”til at le af”.

borgerinddragelse er nøglen til accept

Simon Lex, lektor på Københavns Universitet, der har forsket i modstand mod grøn energi, understreger, at penge og afstand ikke i sig selv løser problemet. Han pointerer, at manglen på reel borgerinddragelse skaber modstand.

Undersøgelser viser, at folk ønsker at have indflydelse på placeringen af anlæggene og på, hvad de får til gengæld, eksempelvis forbedret natur eller rekreative områder. Når regeringen kun tilbyder kompensation uden reel dialog, kan det opfattes som nedladende og respektløst – en oplevelse, der kan sammenlignes med et »hold kæft bolsje«, forklarer Lex.

lokalt ejerskab kan øge opbakningen

Derudover fremhæves lokalt medejerskab, for eksempel gennem billige anparter, som en vigtig faktor for at få flere borgere til at støtte grøn energi. Dette element savner eksperten i regeringens udspil. Lokal deltagelse skaber ikke blot økonomisk gevinst, men også en større følelse af ejerskab og ansvar for projekterne.

eksempler fra Stoholm og andre lokalområder

Stoholm i Viborg Kommune er et konkret eksempel, hvor beboere står overfor anlæg, der skal dække 385 hektar med solceller og vindmøller – svarende til Rådhuspladsen i København 130 gange. Her har beboerne tydeligt meldt ud, at de ikke ønsker flere anlæg, da det truer deres livskvalitet og natur.

Andre steder i Danmark opleves lignende situationer, hvor lokal modstand kan forsinke eller stoppe projekter. For at læse om andre aktuelle sager og initiativer inden for dansk politik og samfund, kan du besøge artiklen om politiets indsats på Tjærebyvej og trafikuheld på Kalundborgvej.

hvad kan regeringen gøre for at forbedre accepten?

• Styrket borgerinddragelse: Regeringen bør etablere dialogfora, hvor naboer kan komme med input til placering og udformning af anlæg.
• Øget lokal medejerskab: Tilbud om andele i projekterne kan skabe både økonomisk og psykologisk incitament til opbakning.
• Bedre kompensation: Udover penge kan kompensation indeholde forbedringer af lokal natur og rekreative faciliteter.
• Længere afstandskrav: En mere generøs afstand kan mindske gener og forbedre livskvaliteten for naboerne.

fremtidens grønne energi og borgernes rolle

For at accelerere udrulningen af vedvarende energi på land kræver det mere end tekniske løsninger. Det handler også om sociale og kulturelle aspekter, som inkluderer respekt for borgernes ønsker og livskvalitet. Ifølge Simon Lex kan en mere inkluderende tilgang bane vejen for et grønnere Danmark, hvor både klima og mennesker trives.

Det er tydeligt, at den nuværende model, hvor regeringen tilbyder kompensation og sætter afstandskrav, ikke i tilstrækkelig grad løser konflikten. En bæredygtig energifremtid skal bygge på gensidig respekt og reel dialog med de lokalsamfund, der lever tæt på de grønne energianlæg.

konklusion og fremtidige perspektiver

Modstanden mod solcelleanlæg blandt naboer som Grethe Ulstrup i Stoholm viser, at økonomisk kompensation og afstandskrav ikke er nok. Borgerinddragelse og lokalt ejerskab er centrale elementer, hvis vi skal skabe bred opbakning til Danmarks grønne omstilling.

Regeringens 17 initiativer er et skridt i den rigtige retning, men for at sikre en vellykket implementering må der satses mere på dialog, respekt og reel deltagelse fra de berørte borgere. På den måde kan grøn energi blive en fælles gevinst frem for en kilde til konflikt.

For flere historier om samfundsengagement og aktuelle politiske tiltag, kan du også læse om aktuelt efterlysningsarbejde i Sønderjylland, der også berører lokale fællesskaber og deres betydning.