Livskvalitet bedst på landet eller i byen? Ny undersøgelse svarer

Introduktion til livskvalitet i danskernes lokalområder

Hvor trives vi egentlig bedst i Danmark – på landet eller i byen? En omfattende undersøgelse baseret på svar fra over 122.000 danskere giver nu nye og interessante svar på dette spørgsmål. Livskvaliteten er nemlig ikke kun afhængig af økonomi eller uddannelse, men i høj grad også af de relationer, vi har til vores naboer og lokalområde.

Hvad betyder naboskab og lokale relationer for livskvaliteten?

Den store undersøgelse, gennemført af Realdania i samarbejde med Danmarks Statistik, peger på, at de små daglige møder – som en hilsen til naboen eller en snak med den lokale købmand – har stor betydning for vores velbefindende. Analysechef Henrik Mahncke understreger, at det at føle sig hjemme og tryg i sit lokalområde styrker livskvaliteten markant.

Dette bekræftes også af nationaløkonom Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet, som fremhæver, at nære relationer i nærmiljøet er altafgørende for lykke, og at denne undersøgelse bidrager med ny viden om betydningen af netop lokale fællesskaber.

Hvordan påvirker fællesarealer og boligområder naboskabet?

Undersøgelsen viser endvidere, at boligområder med fællesarealer fremmer naborelationer og dermed øger livskvaliteten. I modsætning til de store byer, hvor mange bor tæt, men ofte uden kontakt til deres naboer, er det i mindre kommuner som Fanø og Læsø, at tilfredsheden med naboskabet er størst. Det tyder på, at byplanlægning og boligdesign spiller en væsentlig rolle for sociale relationer.

Livskvalitet i kommuner: Hvem topper og hvem halter bagefter?

Kommunerne Læsø, Hørsholm, Lemvig og Langeland placerer sig i toppen, når det gælder livskvalitet, mens kommuner som Ishøj, Glostrup og Albertslund ligger i den lave ende. Modsat den gængse opfattelse om, at storbyerne altid er attraktive, viser undersøgelsen, at øer og landområder ofte scorer højere på livskvalitet.

Henrik Mahncke bemærker, at det ikke nødvendigvis er de rigeste eller mest veluddannede områder, der har den højeste livskvalitet, men snarere de steder, hvor fællesskab og tillid er stærke.

Eksempel: Langeland som model for fællesskab

Langeland er et godt eksempel på en kommune, hvor livskvaliteten er høj på trods af færre ressourcer. Her har man formået at skabe stærke sociale netværk og et trygt naboskab, som gør, at folk føler sig hjemme og værdsat.

Hvordan påvirker verdenskriser vores lokale livskvalitet?

I en tid med globale udfordringer som klimaændringer, krig og økonomiske kriser er det naturligt at spørge, hvordan disse påvirker vores livskvalitet. Henrik Mahncke skelner mellem den store tryghed – der handler om verdensbegivenheder – og den lille tryghed, som er vores nære relationer.

Det er især den lille tryghed i lokalområdet, der påvirker vores daglige velbefindende og kan skabe udsving i livskvaliteten. Selv i perioder med kriser har danskerne ifølge eksperterne formået at opretholde en høj livskvalitet takket være stærke fællesskaber.

Hvordan kan vi styrke livskvaliteten i lokalområder?

Realdanias undersøgelse understreger, at livskvalitet kan forbedres ved at fokusere på at skabe rum og muligheder for sociale møder i lokalområderne. Det kan være alt fra fællesaktiviteter til at designe boligområder, der fremmer naboskab og tillid.

Det handler også om, hvordan vi opfører os i det offentlige rum. I en tid hvor mange handler online og færre taler sammen i supermarkedet, bliver det endnu vigtigere at værne om de små samtaler og møder, som styrker fællesskabet.

Praktiske tiltag for bedre naboskab og livskvalitet

• Skab flere fællesarealer og grønne områder i boligområder.
• Arranger lokale aktiviteter, der engagerer beboere i alle aldre.
• Styrk lokale butikker og caféer som mødesteder for naboskab.
• Fremme inkluderende byplanlægning med fokus på sociale relationer.

Et eksempel på lokal uenighed, der påvirker naboskabet, kan ses i nabostrid i Tisvildeleje, hvor store byggerier udfordrer det eksisterende fællesskab. Denne type konflikter understreger vigtigheden af at balancere udvikling med beboernes trivsel.

Konklusion: Livskvalitet smitter – og kan styrkes

Den nyeste forskning viser tydeligt, at livskvalitet ikke kun afhænger af materielle faktorer, men i høj grad af de relationer og det fællesskab, vi har i vores lokalområde. Både på landet og i byen kan vi derfor arbejde målrettet på at styrke naboskab og sociale møder for at øge trygheden og trivslen.

Det er en vigtig påmindelse i en verden præget af usikkerhed, at den nære tryghed og det gode naboskab er blandt de stærkeste faktorer for vores lykke. Derfor bør vi alle engagere os i vores lokalområder og værne om de små relationer, som gør en stor forskel i hverdagen.

Læs også om forslaget om lavere moms på fødevarer, der kan påvirke danskernes økonomiske rammer og dermed også livskvaliteten.