Lokalsamfundet protesterer mod lukning af asylcenter i Jelling

introduktion til asylcenterets betydning i jelling

Asylcenteret i Jelling har i mere end tre årtier været en integreret del af byens liv og kultur. Her bor knap 200 asylansøgere, som i høj grad har bidraget til det sociale fællesskab gennem deltagelse i lokale aktiviteter, skolegang og frivilligt arbejde. Derfor er det en hård nyhed for både beboere og lokale borgere, at Udlændingestyrelsen har besluttet at lukke centeret til februar som led i en økonomisk besparelse.

Beslutningen har udløst betydelig bekymring i Jelling, hvor beboere og frivillige har slået sig sammen i protester, blandt andet arrangeret et fakkeltog for at vise deres modstand mod lukningen.

lokalsamfundets unikke opbakning til asylcenteret

Marianne Falkenstrøm Quist, frivilligkoordinator på asylcenteret, understreger, at Jelling har et lokalsamfund med en helt særlig og sjælden opbakning til asylcenteret. Hun påpeger, at det samarbejde og fællesskab, der er opbygget mellem beboere og lokale, ikke findes i samme grad andre steder i landet.

Lokale borgere som Claus Løgstrup Ottesen fremhæver, at asylcenteret er en vigtig del af byens sociale struktur. Han nævner, hvordan lukningen vil påvirke skolemiljøet, idrætsforeninger og det lokale liv i bredere forstand. Det er ikke kun beboernes hjem, det handler om, men hele Jellings sociale sammenhængskraft.

frivilliges rolle i det sociale netværk

Med over 70 frivillige, der ugentligt organiserer aktiviteter såsom fodbold, madlavning og kulturelle arrangementer, fungerer asylcenteret som et knudepunkt for integration og samvær. Denne indsats har betydet, at beboere og lokale i høj grad har knyttet tætte bånd, som nu risikerer at blive brudt.

beboernes perspektiv på hjem og fællesskab

Rashmee Lama og hendes familie, der har boet på asylcenteret i seks år, oplever lukningen som et tab af hjem og tryghed. Jelling repræsenterer for dem mere end blot et midlertidigt opholdssted – det er et fællesskab, hvor børnene går i skole og deltager i fritidsaktiviteter. Uvisheden om den fremtidige boligplacering skaber stor usikkerhed og stress for familien.

Rashmee fortæller, hvordan beslutningen har påvirket hendes søvn og mentale velbefindende, og hvordan det var svært at forklare hendes 11-årige søn, at de skal flytte væk fra det, de har kaldt hjem.

røde kors kritiserer lukningen

Røde Kors, som driver asylcenteret på vegne af Udlændingestyrelsen, har udtrykt skarp kritik af beslutningen. Generalsekretær Anders Ladekarl kalder lukningen for ’torskedum’ især fordi Jelling er et af landets mest velfungerende asylcentre med en stærk integration i lokalsamfundet.

Han fremhæver, at mindre velfungerende centre kunne have været lukket i stedet, og påpeger, at de samlede omkostninger ved at lukke Jelling risikerer at blive højere, når man medregner følgeudgifter til flytning og nye foranstaltninger for de sårbare beboere.

økonomiske overvejelser bag beslutningen

Udlændingestyrelsen forklarer, at lukningen er en del af en bredere strategi for at reducere udgifterne ved asylcenterdrift, efter tidligere økonomiske tilpasninger ikke har skabt den ønskede balance. Styrelsen arbejder ifølge deres udtalelse på en langsigtet plan i samarbejde med Røde Kors for at sikre hensyn til beboerne ved flytningen.

konsekvenser for lokalsamfundet og videre perspektiver

Det er ikke kun beboerne, der mærker konsekvenserne af lukningen. Hele Jellings sociale og kulturelle dynamik trues, idet både skoler og foreninger mister medlemmer og samarbejdspartnere. Denne udvikling kan have langvarige negative effekter på integration og social sammenhængskraft i området.

Som en sidebemærkning kan det nævnes, at lignende lokale udfordringer og politiske beslutninger om integration også er blevet diskuteret i andre sammenhænge, eksempelvis i artiklen om Bla Blok vil afskaffe koranloven – hvad betyder det for ytringsfriheden, hvor integrations- og kulturpolitik er i fokus.

konklusion og fremtidige muligheder

Lukningen af asylcenteret i Jelling vækker stor bekymring og protest blandt både beboere og det lokale samfund. Det er ikke blot et spørgsmål om økonomi, men om tabet af et velfungerende fællesskab, der har skabt integration og samhørighed gennem mange år.

For at minimere de sociale og menneskelige omkostninger ved lukningen bør beslutningstagere overveje helhedsorienterede løsninger og inddrage lokale aktører tættere i planlægningen. Samtidig er det vigtigt at fastholde fokus på at skabe trygge og inkluderende rammer for asylansøgere i hele Danmark.

Læs også vores artikel om Lykke Buhl en alsidig stemme i dansk kultur og medier, der sætter fokus på kulturel forståelse og integration på tværs af samfundet.