Mobilforbud i skolen: Kommer for sent og løser ikke alle problemer

introduktion til mobilforbuddet i folkeskolen

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget at indføre et mobilforbud i både folkeskoler og fritidstilbud, som træder i kraft fra skoleåret 2026/2027. Formålet er at begrænse børns skærmbrug og skabe bedre læringsmiljøer. Men ifølge lektor Andreas Lieberoth fra Aarhus Universitet kommer forbuddet ti år for sent og adresserer kun en del af problemet.

hvorfor mobilforbuddet kommer for sent

De fleste danske skoler har allerede implementeret mobilpolitikker i klasseværelserne gennem 2010'erne. Lærere har håndteret mobiltelefonernes udfordringer ved at fastsætte klare regler om brug under undervisningen. Derfor vil det nye lovkrav have begrænset effekt på adfærden i skolen.

Lieberoth påpeger, at mobilens rolle i skolen i dag er anderledes end for ti år siden, da teknologien og børns digitale vaner har udviklet sig markant. At lave mobilfri skole løser ikke alle digitale udfordringer, fordi børn også bruger mange andre digitale enheder og platforme.

signaleffekten af loven

Selvom mobilforbuddet ikke er en revolutionerende nyhed for skolerne, har det en vigtig signalværdi. Det skaber klarhed for forældre og lærere om, hvornår og hvordan børn må medbringe og bruge deres telefoner i skoletiden. Det kan for eksempel tydeliggøre regler om, hvorvidt telefoner skal afleveres i starten af dagen, og hvordan forældre kan kontakte deres børn i løbet af skoledagen.

Skolerne kan også få støtte til at implementere tekniske løsninger som firewalls og digitale filtre, der blokerer for uønskede hjemmesider og tjenester, hvilket kan understøtte det pædagogiske arbejde.

skærmbrug handler ikke kun om mobiler

Et væsentligt problem med skærmbrug i skolen er ikke mobiltelefonerne, men de computere, som eleverne selv medbringer. Disse enheder bruges ofte i undervisningen, men det kan være udfordrende for lærerne at holde øje med, hvad eleverne laver online under timerne.

For eksempel opleves det, at nogle elever benytter AI-tjenester til at løse opgaver eller shopper online, mens de burde fokusere på undervisningen. Denne form for digital distraktion er sværere at regulere end mobiltelefonernes brug.

hvordan kan skolerne håndtere digitale udfordringer?

• Indførelse af tekniske løsninger som firewalls og overvågningssoftware, der kan blokere uønskede websites.
• Øget efteruddannelse af lærere i digital pædagogik og it-vejledning.
• Udvikling af klare retningslinjer for brug af alle digitale enheder – ikke kun mobiler.
• Samarbejde med forældre for at skabe forståelse for digital dannelse.

det større dannelsesproblem i folkeskolen

Lieberoth understreger, at det grundlæggende problem ikke bare er mobiltelefonernes tilstedeværelse i skolen, men den digitale dannelse af børnene. At lave mobilfri skole sikrer ikke, at børn bliver mobilfri uden for skoletiden, hvor sociale medier og digitale platforme som TikTok spiller en central rolle.

Derfor er det vigtigt, at voksne i skolen og hjemmet hjælper børn med at navigere sikkert og kompetent i den digitale verden. Det handler om at lære børn om digital etik, mobning online, informationssøgning og at udvikle sunde digitale vaner.

eksempel på digital dannelse i praksis

I en folkeskole i Aarhus har man indført et tværfagligt forløb, hvor elever lærer både om online mobning, kildekritik og ansvarlig brug af sociale medier. Det har ført til færre konflikter og større forståelse blandt eleverne for, hvordan de skal opføre sig digitalt.

mobilforbuddet i en større samfundsmæssig kontekst

Det nye lovforslag, som støttes af regeringen samt en række partier som SF, Radikale og Dansk Folkeparti, skal ses som et skridt mod bedre kontrol og struktur i skolernes digitale miljø. Men det løser ikke alle udfordringer ved børns skærmbrug.

For at belyse kompleksiteten kan man sammenligne med andre samfundsområder, hvor tekniske regler skal suppleres med oplysning og dannelse for at skabe varige forandringer.

Vil du læse mere om aktuelle samfundshændelser, kan du besøge artiklen om en aktuel politisag i Virum, som også viser vigtigheden af at forstå digitale og sociale dynamikker i vores samfund.

konklusion og fremtidige perspektiver

Mobilforbuddet i folkeskolen, der træder i kraft i 2026, kommer efter de fleste skoler allerede har indført lignende regler. Derfor vil forbuddet ikke revolutionere skoledagen, men kan hjælpe med at skabe klarhed og politisk opbakning til tekniske løsninger.

Den største udfordring ligger fortsat i at sikre digital dannelse og kompetencer hos børn, så de kan navigere sikkert i en kompleks digital verden udenfor skoletiden. Det kræver både pædagogisk indsats, samarbejde med forældre og løbende udvikling af skolernes it-strategier.

Læs også om, hvordan ekstreme vejrforhold kan påvirke dagligdagen – et eksempel på de mange faktorer, som elever, forældre og skoler skal navigere i hver dag.