Modstand mod solceller tænder nyt politisk engagement i Danmark

Modstand mod solceller skaber politisk opvågnen

I Danmark har den hastige udrulning af store solcelleanlæg på landbrugsjord vakt en ny bølge af politisk engagement – især blandt borgere, der bor tæt på disse projekter. Et markant eksempel er Helle Husted Lehmann fra Holstebro, der gik fra at være politisk uinteresseret til aktiv lokalpolitiker netop på grund af frygten for at få et stort solcelleanlæg som nabo.

Helle bor omkring 300 meter fra et planlagt solcelleområde og oplever, at hendes bekymringer ikke bliver taget alvorligt af det lokale byråd. Det har fået hende til at stille op for Danmarksdemokraterne med ønsket om at repræsentere de mange borgere, der føler sig overset i beslutningsprocessen.

Hvorfor skaber solceller på marker modstand?

Solceller på marker, også kaldet 'jernmarker', er billigere at etablere end tagmonterede anlæg og producerer en stor del af Danmarks solcelleenergi. Ifølge Energistyrelsens data kommer to tredjedele af solcellestrømmen fra anlæg over 1 MW placeret på landbrugsjord.

Men denne udvikling betyder, at værdifuld produktionsjord tages ud af landbrugets fødevareproduktion, hvilket bekymrer mange. Helle Husted Lehmann påpeger, at det kan føre til øget import af fødevarer, hvilket ikke alene påvirker selvforsyningen, men også klimaaftrykket negativt.

Konflikten mellem grøn energi og landbrug

Det er en kompleks balance at sikre grøn omstilling uden at gå på kompromis med fødevaresikkerhed og landdistrikternes trivsel. Mange borgere ønsker grøn energi, men ikke på bekostning af landskab, ejendomsværdi eller nærmiljø.

Professor Eva Sørensen fra Roskilde Universitet fremhæver, at modstanden ofte handler om manglende inddragelse og kompensation. Når beboere føler sig hørt og kompenseret, kan modstanden falde, men det kræver dialog og gennemsigtighed.

Solcellemodstand og kommunalpolitik

Den lokale modstand har fået flere borgere til at engagere sig politisk. DR har identificeret mindst ni kandidater, der stiller op til byråd med hovedfokus på at stoppe eller ændre solcelleprojekter, blandt andet hos Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Disse kandidater ser ikke politik som en karrierevej, men som en måde at repræsentere borgernes stemme mod hurtige beslutninger, der påvirker deres livskvalitet. Helle Husted Lehmann beskriver det som en borgerindsats, hvor hun ønsker at stille kritiske spørgsmål og sikre bedre dialog.

Mulig indflydelse i byrådet

Selvom modstanderne ofte er få i antal, kan de få betydning i byråd, hvis de tipper flertallet. Det kan føre til, at solcelleprojekter ændres eller helt droppes, hvis de ikke har lokal opbakning.

Helle erkender, at politik handler om meget mere end solceller og er forberedt på at tage fat på andre vigtige områder som skolebesparelser og ældrepleje i Holstebro Kommune.

Fremtidens solcellepolitik i Danmark

Med Folketingets ambitiøse mål om at mangedoble produktionen af grøn strøm forventes presset for at finde plads til solcelleanlæg at stige. Derfor arbejder myndighederne på at gøre det lettere at opsætte solceller på tage, som er mere pladsbesparende og mindre kontroversielle end markanlæg.

De nye regler, der trådte i kraft i august, skal give kommunerne bedre muligheder for at fremme tagmonterede solceller. Det kan potentielt mindske modstanden, hvis flere energiproducerer lokalt uden at gå på kompromis med landbrugsjord.

Eksempler på lokal succes med tagmonterede solceller

Nogle kommuner har allerede haft succes med initiativer, der fremmer solceller på offentlige bygninger og private tage. Det skaber grøn energi, samtidig med at landskabet bevares, og ejendomsværdier ikke forringes.

Konklusion og fremtidige perspektiver

Modstanden mod solcelleanlæg på marker har skabt nyt politisk engagement, som kan få afgørende betydning for fremtidens energipolitik i kommunerne. Borgerinddragelse, gennemsigtighed og fokus på bæredygtighed i bred forstand er nøgleord for at finde balancen mellem grøn omstilling og bevarelse af landdistrikternes værdier.

Helle Husted Lehmanns historie illustrerer, hvordan mærkesager kan føre til politisk aktivisme, der ikke kun handler om ét emne. Det viser også, at lokalt engagement kan påvirke beslutninger og styrke demokratiet. Læs mere om andre politiske emner og personligheder i Danmark, som vi dækker på Pressenyheder.dk.