Ny dronelov skal beskytte kritisk infrastruktur i Danmark

Introduktion til ny dronelov og dens betydning for kritisk infrastruktur

I en tid med stigende droneaktivitet over strategiske områder har Danmark længe arbejdet på en ny dronelov, der skal sikre bedre beskyttelse af kritisk infrastruktur som lufthavne, broer og havne. Seneste hændelse i Københavns Lufthavn, hvor flytrafikken blev lukket i fire timer på grund af uidentificerede droner, har sat fokus på nødvendigheden af hurtig lovgivning og klare retningslinjer.

Lovforslaget, som har været undervejs i over to år, skal give myndigheder og kritiske områder beføjelse til effektivt at neutralisere droner, der udgør en potentiel trussel. Men hvad indebærer denne lov, og hvordan kan den forbedre sikkerheden i Danmark? Det dykker vi ned i her.

Hvorfor er der behov for ny lovgivning om droner?

Droner er blevet mere tilgængelige, og deres anvendelse er eksploderet i både private og kommercielle sammenhænge. Samtidig har der været flere tilfælde, hvor droner er fløjet ulovligt nær kritisk infrastruktur og dermed skabt risiko for sikkerheden. Episoden i Københavns Lufthavn er blot et nyligt eksempel, men også Aalborg Lufthavn og Køge Havn har oplevet lignende problemer.

Transportminister Thomas Danielsen understreger, at lovgivningen skal gøre det muligt for relevante myndigheder at reagere hurtigt, herunder at kunne nedskyde ulovlige droner, for at undgå alvorlige konsekvenser for samfundet og den daglige drift.

Kritisk infrastruktur under pres

Kritisk infrastruktur omfatter ikke kun lufthavne og broer, men også havne, boreplatforme, fængsler, banegårde og store havvindmølleparker. Ifølge Kjeld Jensen, vicecenterleder ved Dronecenteret på Syddansk Universitet, halter Danmark teknologisk bagud i forhold til at beskytte disse områder mod droneangreb.

Han fremhæver behovet for at udvikle og implementere effektive overvågningsmetoder som kameraer, mikrofoner og radiofrekvensudstyr, som kan opdage og identificere droner hurtigt. Samtidig skal der være faste procedurer for, hvordan myndighederne skal reagere i tilfælde af trusler.

Hvad indeholder det nye lovforslag?

Det nye lovforslag, som forventes fremsat inden for kort tid og træde i kraft 1. januar 2026, indeholder flere centrale elementer:

• Ret til at neutralisere droner: Lufthavne, havne og andre kritiske områder får lov til at nedskyde droner, der flyver ulovligt og udgør en trussel.
• Klare retningslinjer: Myndigheder får fastsat, hvem der har kompetence til at handle i forskellige situationer, så der ikke opstår usikkerhed i krisesituationer.
• Strategi for håndtering: Der skal udarbejdes procedurer for hurtig og sikker neutralisering, genoprettelse af normal drift og efterfølgende opfølgning.

Dansk Industri Transport, der repræsenterer bl.a. lufthavne og luftfartsselskaber, har udtrykt stor tilfredshed med lovforslaget og opfordrer til hurtig vedtagelse. Chefkonsulent Mathias Milling understreger, at der er et klart behov for at beskytte mod ondsindede handlinger, og at en hurtig strategi er altafgørende.

Hvordan påvirker loven privat droneflyvning?

For private droneoperatører gælder stadig regler for sikker og ansvarlig flyvning, som kan findes på droneregler.dk. Her skal droneførere:

• Registrere sig som operatør og mærke dronen med operatørnummer.
• Overholde vægtgrænser og krav om dronecertifikat, afhængigt af dronevægt og udstyr.
• Tegne en droneforsikring.
• Orientere sig om flyvezoner på dronezoner.dk for at undgå flyvning i forbudte områder.

Disse regler sikrer, at privatpersoner flyver sikkert, men loven vil også tydeliggøre konsekvenserne ved at flyve ulovligt i nærheden af kritisk infrastruktur.

Eksempler på tidligere hændelser og konsekvenser

Udover episoden i Københavns Lufthavn, hvor fire timers lukning ramte både passagerer og flyselskaber, har Aalborg Lufthavn tidligere oplevet en lukning på 12 minutter grundet en hobbydrone. Disse afbrydelser koster både tid og penge og kan skabe farlige situationer, hvis flyvninger ikke kan gennemføres sikkert.

Også Køge Havn har haft besøg af uidentificerede droner, hvilket har skabt usikkerhed for både myndigheder og erhvervsliv. Situationen illustrerer, hvor bredt problemet med droner er, og hvorfor lovgivningen skal være effektiv og helhedsorienteret.

Læs også vores artikel om kvinde pakort på nordkystvejen i Allingabro stabil tilstand efter ulykke for at se, hvordan hurtig indsats kan gøre en forskel i kritiske situationer.

Fremtidige udfordringer og teknologiske løsninger

Sikkerheden omkring kritisk infrastruktur er en kompleks opgave, der kræver både lovgivning og teknologiske løsninger. Ifølge eksperter bør Danmark investere i avancerede detektionssystemer, som kan opdage og identificere droner inden de når følsomme områder. Samtidig skal der være beredskabsplaner, der sikrer hurtig beslutningstagning.

Det kan betyde integration af kameraer, akustiske sensorer og radiofrekvensmonitorering, som Kjeld Jensen påpeger. Erfaringer fra offshore vindmølleparker og fængsler kan give værdifuld viden om, hvordan man bedst beskytter forskellige typer af kritisk infrastruktur.

Konklusion: Hvorfor det nye lovforslag er vigtigt

Den nye dronelov er et vigtigt skridt mod at sikre Danmarks kritiske infrastruktur mod trusler fra ulovlige droner. Med klare rammer for neutralisering og ansvarlig myndighedshåndtering kan Danmark bedre forebygge afbrydelser, sikre offentlighedens sikkerhed og skabe tryghed i samfundet.

Det sidste års tid har vist, at truslen ikke er hypotetisk, men reel. Derfor er det afgørende, at lovforslaget vedtages hurtigt og implementeres effektivt, så vi kan håndtere både nuværende og fremtidige udfordringer på området.

For mere information om aktuelle emner og lovgivning, kan du besøge vores side og læse flere nyheder som lykke buhl en alsidig stemme i dansk kultur og medier.