Nyt emballagegebyr gør dagligvarer dyrere for forbrugerne

introduktion til det nye emballagegebyr

Fra den 1. oktober 2023 træder et nyt emballagegebyr i kraft i Danmark, som forventes at gøre mange dagligvarer dyrere for den almindelige forbruger. Ændringen skyldes nye EU-regler, der pålægger producenterne større ansvar for håndtering af emballageaffald. Det betyder, at udgifterne til affaldshåndtering nu skal deles mere retfærdigt – men konsekvensen bliver, at prisen på flere varer vil stige i supermarkederne.

hvad er emballagegebyret, og hvorfor indføres det?

Historisk set har det været kommunernes ansvar at indsamle og sortere emballageaffald, men med det nye regelsæt overgår dette ansvar til producenterne. Cirka 7.000 virksomheder, som sælger varer direkte til danske forbrugere, skal registrere sig og betale gebyr baseret på mængden og typen af emballage, de bruger.

Formålet er at bremse den stadigt stigende mængde engangsemballage, som i 2023 nåede op på 493.000 tons afleveret på danske genbrugspladser – en betydelig stigning fra 431.000 tons i 2019. EU ønsker med reglerne at skabe et incitament for producenterne til at vælge mere bæredygtige emballageløsninger og reducere affaldsmængden.

hvordan påvirker gebyret priserne i supermarkedet?

Selvom det er producenterne, der skal betale gebyret, vil de fleste sende ekstraomkostningen videre til forbrugerne. For eksempel har store supermarkedskæder som Salling Group allerede advaret om, at det bliver svært at undgå prisstigninger på varer som pesto, olivenolie, syltetøj og flåede tomater.

Andreas Hastrup Clemmensen, fagchef i Dansk Erhverv, forklarer, at denne ekstraregning i sidste ende ender i husholdningsbudgettet. Det skyldes, at producenterne ikke kan absorbere omkostningerne uden at justere salgspriserne, især i et marked med hård konkurrence.

eksempel på gebyrberegning

Et konkret eksempel er en glasflaske med olivenolie, hvor gebyret afhænger af emballagens materiale: pap, glas og papir har forskellige gebyrsatser. Hvis en vare indeholder flere emballagematerialer, bliver regnestykket mere komplekst, og gebyret bliver højere. Det betyder, at små producenter skal håndtere en administrativ byrde for at opgøre og betale gebyret korrekt.

udfordringer for virksomhederne

Implementeringen af det nye emballagegebyr har mødt kritik, især på grund af den administrative kompleksitet. Virksomheder skal nu investere i nye it-systemer og ansætte personale til at håndtere registrering, opmåling og rapportering af emballagemængder.

Fagchef Andreas Hastrup Clemmensen fra Dansk Erhverv påpeger, at mens intentionen i gebyret er god – nemlig princippet om at forureneren betaler – er den praktiske implementering en stor udfordring for mange virksomheder.

case: zelected foods om gebyrets konsekvenser

Zelected Foods, en familieejet virksomhed, der producerer delikatessevarer som pesto og pasta, oplever gebyret som en stor byrde. Ejer Palle Lorenzen anerkender målet om at reducere miljøpåvirkningen, men kritiserer den bureaukratiske tilgang.

Han mener, at fokus burde være på emballageproducenter og større virksomheder, som kan påvirke produktionen af emballagematerialer, mens mindre virksomheder som hans har begrænsede muligheder for at ændre emballagens miljøprofil.

Derudover understreger Lorenzen, at hans virksomheds økonomi ikke kan bære gebyret alene, og at det derfor bliver nødvendigt at hæve priserne, hvilket rammer forbrugerne direkte.

hvad betyder det for dig som forbruger?

Som forbruger vil du opleve prisstigninger på en række dagligvarer, særligt dem med omfattende emballage. Eksempler inkluderer almindelige fødevarer som olivenolie, flåede tomater og syltetøj, som alle forventes at blive dyrere i de kommende måneder.

Det kan derfor være en god idé at være opmærksom på priserne og eventuelt vælge produkter med mindre emballage eller mere bæredygtige emballageløsninger for at mindske udgifterne.

hvordan kan man som forbruger bidrage?

• Vælg varer med minimal eller genanvendelig emballage.
• Støt producenter, der prioriterer miljøvenlig emballage.
• Brug genbrugsposer og undgå engangsplast, når du handler.
• Vær opmærksom på lokale initiativer for affaldssortering og genbrug.

den bredere kontekst og fremtiden

Det nye emballagegebyr er en del af en større EU-strategi for at skabe cirkulær økonomi og reducere plastikaffald. Danmark har traditionelt været frontløber i miljøindsatser, men gebyrets implementering viser også de praktiske udfordringer ved at ændre systemer og økonomiske strukturer.

Fremover kan vi forvente, at flere regler vil fokusere på producentansvar, og at virksomheder skal tænke mere bæredygtigt i deres emballagedesign. Det kan på sigt føre til innovation og bedre produkter, men de kommende år vil sandsynligvis byde på flere prisjusteringer.

Hvis du vil læse mere om aktuelle nyheder og samfundsændringer, kan du besøge vores artikelarkiv med nyheder, analyser og interviews.

konklusion

Det nye emballagegebyr, der trådte i kraft 1. oktober 2023, betyder dyrere dagligvarer for danskerne. Selvom det har en vigtig miljømæssig baggrund og sigter mod at gøre producenter ansvarlige for emballageaffald, skaber det store udfordringer for virksomheder – og dermed højere priser for forbrugerne.

Det bliver vigtigt, at både producenter, forbrugere og politikere samarbejder for at finde løsninger, der kan nedbringe affaldsmængderne uden at belaste økonomien unødigt. Indtil da må vi forberede os på, at emballagegebyret slår igennem på supermarkedets hylder.