Nyt plasmatapningscenter åbner i Midt- og Vestjylland

introduktion til plasmatapning i midt- og vestjylland

Danmark har et voksende behov for plasma, og for at sikre selvforsyning åbnes et nyt plasmatapningscenter på Regionshospitalet Gødstrup. Tidligere har Midt- og Vestjylland kun haft ét sted i Aarhus, hvor man kunne donere plasma, men fra begyndelsen af november bliver det muligt at afgive plasma i Gødstrup. Dette skridt er afgørende for at dække det nationale behov og styrke forsyningssikkerheden.

hvorfor er plasmatapning vigtigt for danmark?

Plasma er en livsvigtig komponent i behandlingen af patienter med nedsat immunforsvar og ved større blodtab, blandt andet efter operationer eller ulykker. Ifølge Bloddonorerne Danmark mangler der i øjeblikket omkring 26.000 plasmadonorer på landsplan. I Region Midtjylland alene er der behov for cirka 2.000 nye donorer for at nå målet om at tappe 4 ton plasma årligt fra midt- og vestjyske donorer.

Danske Regioner har siden 2021 arbejdet målrettet på at gøre Danmark selvforsynende med plasma, og vi er nu næsten halvvejs med 49 procent af behovet dækket. Det nye center i Gødstrup er derfor en vigtig brik i strategien for at nå 100 procent. Karin Friis Back, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, understreger vigtigheden af at forberede sig på fremtidige udfordringer ved at øge den hjemlige produktion.

hvad indebærer det at donere plasma?

hvem kan blive plasmadonor?

For at donere plasma skal man være mellem 17 og 65 år og veje mindst 60 kg. Det er desuden afgørende, at donorens blodårer er egnede til tapning, hvilket vurderes af blodbankens personale. Fordi kravene til plasmadonorer er færre end for bloddonorer, er det for mange lettere at blive plasmadonor. For eksempel er der ingen karantæneperioder ved indtagelse af smertestillende medicin eller besøg hos tandlægen.

hvordan foregår en plasmatapning?

En plasmatapning minder om en almindelig blodtapning, men tager lidt længere tid, cirka 45 minutter i alt, hvoraf de 25 minutter går med selve tapningen. Under processen bliver plasma adskilt fra blodcellerne, og donoren er under konstant opsyn. For at sikre donorens velbefindende tilbydes drikkevarer og snacks, så kroppen hurtigt kan genopbygge det donerede plasma.

hvor ofte kan man donere?

Plasma kan doneres cirka hver 14. dag, hvilket er betydeligt oftere end fuldblod, som kan doneres op til fire gange om året. Dette skyldes, at plasmaets proteiner genopbygges hurtigt, og man kan derfor donere op til 25-30 gange årligt, hvis man ønsker det.

udfordringer ved at rekruttere plasmadonorer

Selvom det nye center i Gødstrup åbner snart, er det en udfordring at tiltrække nok donorer hurtigt nok. Karina Jensen, overbioanalytiker ved Regionshospital Gødstrups Blodbank, forventer, at det bliver hårdt arbejde at fylde alle tider ved åbningen den 4. november. Derfor er der sat store kræfter ind på rekrutteringskampagner for at nå de nødvendige 2.000 nye donorer i regionen.

Det er vigtigt at forstå, at donation af plasma ikke kun hjælper det enkelte hospital, men styrker hele Danmarks beredskab og muliggør behandling af mange patienter. For flere oplysninger om donation og tilmelding kan man besøge Bloddonor.dk, hvor man også kan finde praktiske oplysninger og booke tid.

den nationale betydning af øget plasmatapning

Danmarks ambition om selvforsyning med plasma afspejler en global tendens, hvor mange lande søger at mindske afhængigheden af importeret plasma. Dette er vigtigt for at sikre stabilitet i behandlingsmuligheder og undgå forsyningsproblemer, som kan opstå ved internationale kriser.

Som et konkret eksempel har regionerne i Danmark oplevet, at plasma er blevet kaldt 'det nye guld' på grund af dets vigtighed og mangel på tilstrækkelige mængder. Derfor investeres der i nye centre som det i Gødstrup, men også i Nordjylland, for at øge kapaciteten.

sådan kan du bidrage som plasmadonor

Hvis du ønsker at blive plasmadonor, kan du tilmelde dig på Bloddonor.dk. Det kræver ingen særlige forudsætninger ud over alder, vægt og en godkendt blodåre. Det er en enkel, sikker og vigtig måde at hjælpe med at redde liv.

Donationen tager under en time, og du kan ofte donere hyppigere end ved almindelig bloddonation. Samtidig får du personlig opfølgning og vejledning fra blodbankens personale.

At blive plasmadonor er en konkret måde, hvorpå man kan gøre en forskel for både lokalsamfundet og hele landet. Læs også om lignende sundhedsrelaterede emner som Bjorn Borgs åbenhed om prostatakræft og cybersikkerhed i danske virksomheder efter corona, som også berører vores fælles sundhed og sikkerhed.

konklusion og fremtidige perspektiver

Det kommende plasmatapningscenter i Gødstrup er et vigtigt skridt for Midt- og Vestjylland og hele Danmark. Med øget donorrekruttering og flere tapningssteder kommer vi tættere på målet om fuld selvforsyning med plasma, hvilket er essentielt for at sikre patientbehandling i fremtiden.

Som borger kan du bidrage ved at blive plasmadonor og dermed støtte op om en bæredygtig og robust sundhedssektor. Det er en nem, hurtig og livsvigtig indsats, hvor alle kan være med.