Parisaftalens klimamål er på randen af kollaps

hvorfor er parisaftalens mål så vigtigt?

Parisaftalen, som blev vedtaget i 2015, satte et ambitiøst mål: at begrænse den globale temperaturstigning til under 1,5 grader sammenlignet med førindustrielle niveauer. Dette mål er essentielt for at undgå de mest katastrofale konsekvenser af klimaforandringer som ekstreme hedebølger, ødelæggelse af økosystemer og havstigninger.

FN's klimaforskningspanel, IPCC, har gentagne gange understreget, at selv en lille stigning over 1,5 grader kan forværre klimaets påvirkninger betydeligt. Derfor er denne grænse kritisk for fremtidens bæredygtighed.

hvad truer parisaftalens mål i dag?

På trods af de oprindelige løfter til at reducere drivhusgasudledninger, er flere faktorer med til at sætte Parisaftalens mål under pres. FN's generalsekretær, António Guterres, advarer om, at vi er på randen af et kollaps. Han peger på flere årsager:

• Geopolitiske spændinger: Rivalisering mellem stormagter som Kina og EU har forsinket offentliggørelsen af klimahandlingsplaner.
• Handelskonflikter: Økonomiske usikkerheder og handelsbarrierer gør lande tilbageholdende med at forpligte sig til ambitiøse reduktioner.
• Prioritering af andre kriser: Coronapandemien og militære konflikter har flyttet fokus væk fra klimaindsatsen.

hvordan påvirker forsinkede klimamål verden?

Det haster, fordi hver forsinkelse øger risikoen for alvorlige klimakatastrofer. Ifølge IPCC er der nu kun 50 procent chance for, at målet om 1,5 graders opvarmning nås inden 2030 eller 2035. Hvis ikke landene fremlægger og implementerer ambitiøse klimahandlingsplaner, vil temperaturstigningerne overstige denne grænse, hvilket kan føre til:

• Hyppigere og mere intense hedebølger, der truer menneskers sundhed og landbrug.
• Alvorlige skader på havmiljøer, som koralrev og fiskebestande, der er vitale for økosystemer og fiskeri.
• Stigende havniveauer, der kan true lavtliggende kystområder og øer.

hvordan spiller eu og kina en afgørende rolle?

EU og Kina anses for at være nøglespillere i klimadiplomatiet. Begge har store økonomier med betydelige drivhusgasudledninger. Ifølge AFP har de været langsomme til at offentliggøre opdaterede nationale klimaplaner for 2035, hvilket skaber usikkerhed i det globale samarbejde.

Det er derfor afgørende, at disse aktører skubber på for at fremskynde indsatsen, så det globale mål kan holdes. EU har tidligere vist ambitiøse tiltag, men den nuværende forsinkelse illustrerer de udfordringer, der følger med politiske og økonomiske hensyn.

kan klimatopmødet i new york ændre kursen?

FN afholdt i september 2024 et vigtigt klimatopmøde i New York med håb om at revitalisere indsatsen inden COP30 i Brasilien i november. Her samles næsten 200 lande for at forhandle og opdatere deres klimamål.

Guterres understreger, at det ikke handler om panik, men om at udvise beslutsomhed og lægge pres på lande for at handle effektivt.

Dette møde kan blive en afgørende platform for at fremme mere ambitiøse og gennemførlige handlingsplaner, der dækker hele økonomier og alle drivhusgasudledninger.

hvad kan vi som borgere gøre?

Selvom det internationale samarbejde er centralt, spiller hver enkelt borger også en rolle i kampen mod klimaforandringer. Ved at støtte grønne initiativer, reducere eget CO2-aftryk og engagere sig i lokalpolitik kan vi bidrage til at skabe momentum for klimahandling.

Hos Millionaerklubben kan du også deltage i aktiespil, hvor du kan lære mere om bæredygtige investeringer og deres potentiale for at støtte grøn omstilling.

konklusion: det er nu, vi skal handle

Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader er mere skrøbeligt end nogensinde. Forsinkelser og usikkerheder truer med at sende verden ud på en farlig kurs med ødelæggende konsekvenser.

Men der er stadig håb. FN's klimatopmøder og det voksende pres fra borgere og virksomheder kan sikre, at lande over hele verden fremlægger og gennemfører ambitiøse klimahandlingsplaner. Det kræver dog en fælles indsats og en vilje til at prioritere klimaet højt på den politiske dagsorden.

Vil du læse mere om aktuelle begivenheder og internationale spændinger, kan du også se vores artikel om Trump planlægger at omdøbe forsvarsministeriet til krigsministeriet, som giver indblik i, hvordan globale magtspil kan påvirke klimaindsatsen.