Politiets skyklapper: Undladelse af basale efterforskningsskridt

introduktion til politiets udfordringer med efterforskning

Politiet i Danmark står over for et øget pres for at håndtere store sagsbunker hurtigt, men ifølge anonyme kilder sker det desværre ofte på bekostning af grundig efterforskning. Flere betjente har fortalt, at de får ordrer om ikke at foretage selv de mest basale opslag i politiets egne systemer for at lukke sager hurtigst muligt. Denne praksis, kendt som at "tage skyklapper på", kan have alvorlige konsekvenser for retssikkerheden og tilliden til politiet.

hvad betyder det at tage skyklapper på i politiet?

Udtrykket "tage skyklapper på" beskriver en arbejdsmetode, hvor politibetjente bevidst undlader at undersøge potentielt relevante oplysninger, der kunne komplicere eller forlænge en sag. Det kan for eksempel være at undlade at slå op i politiets it-system "Finder" for at se, om en mistænkt har tidligere sager i andre politikredse. Selvom det kun tager få sekunder, frarådes det, fordi det kan forhindre, at sagen kan lukkes hurtigt.

En betjent fra Østjyllands Politi forklarer, at hvis man slår op og finder tidligere sager, kan man ikke bare lukke den aktuelle sag. Dette skaber et pres på betjentene for at undlade at bruge de tilgængelige ressourcer, hvilket strider imod politiets grundlæggende formål.

konsekvenser for retssikkerhed og offentlig tillid

At lukke sager uden at foretage de nødvendige efterforskningsskridt kan svække retssikkerheden markant. Politiets opgave er at oplyse sager korrekt og sikre, at mistænkte behandles retfærdigt. Når basale undersøgelser springes over, risikerer man, at alvorlige forbrydelser ikke bliver opdaget eller efterforsket tilstrækkeligt.

Dette skaber også en tillidskrise mellem borgerne og politiet. Når borgere oplever, at deres anmeldelser ikke bliver grundigt behandlet, kan det føre til mistillid over for retssystemet som helhed. Ifølge strafferetsekspert Søren Arvig Verdoner er det netop politiets ansvar at foretage et grundigt fagligt skøn og ikke blot fokusere på at lukke sager.

baggrunden for den hårde prioritering i politiet

Københavns Politi og Østjyllands Politi bekræfter, at der er et stort pres på ressourcerne, hvilket fører til prioritering af sager. Chefpolitiinspektør Karsten V. Hansen fra Østjyllands Politi forklarer, at der dagligt modtages så mange anmeldelser, at man er nødt til at prioritere de mest alvorlige sager højest.

Dette indebærer, at nogle sager lukker uden yderligere efterforskning, efter en ledelsesmæssig beslutning. Dog understreger han, at der bliver slået op i systemerne under visitationen, hvor sagerne først vurderes. Denne praksis modsiges dog af flere af de anonyme betjente, som oplever, at de bliver bedt om ikke at bruge systemerne.

eksempler på sager og dokumentation

DR har dokumentation fra to konkrete sager i Østjyllands Politikreds, hvor svindel for flere hundredetusinde kroner ikke blev fuldt efterforsket. I de breve, politiet har sendt til anmelderne, står der eksplicit, at politiet ikke har ressourcer til at slå op i egne systemer.

Chefpolitiinspektøren har oplyst, at disse formuleringer vil blive ændret for at afspejle, at politiet ikke har ressourcer til yderligere opslag, men at der som udgangspunkt foretages opslag ved visitationen. Dette understreger kompleksiteten i balancen mellem effektiv sagsbehandling og grundig efterforskning.

betjentenes frustration og faglige dilemmaer

Mange betjente oplever et stort fagligt dilemma, når de bliver bedt om at lukke sager uden at efterforske tilstrækkeligt. Flere har sagt fra over for ledelsen, men frygten for at miste jobbet begrænser åbenheden. En betjent fortæller, at mange er frustrerede, fordi de føler, at de bryder loven ved ikke at foretage de nødvendige efterforskningsskridt.

Dette dilemma forstærkes af, at sager, der burde have været efterforsket nærmere, i stedet bliver lukket for at reducere sagsbunker. Situationsbeskrivelserne kan virke paradoksale og er langt fra politiets oprindelige formål.

eksperternes vurdering af praksis

Strafferetsprofessor Nicolaj Sivan Holst fra Aarhus Universitet er klar i sin vurdering: En praksis, hvor politiet bevidst undlader at efterforske grundlæggende oplysninger, er hverken lovlig eller forsvarlig. Han understreger, at politiet ikke kan tillade sig at forblive bevidst uvidende, fordi det ville underminere hele retssystemet.

Søren Arvig Verdoner tilføjer, at politiets opgave er at foretage et grundigt fagligt skøn og ikke blot fokusere på at lukke så mange sager som muligt. At undlade at bruge it-systemer som "Finder" undergraver dette formål.

hvordan kan politiet forbedre sagsbehandlingen?

For at genoprette tillid og sikre retssikkerheden bør politiet prioritere ressourcer til bedre efterforskning, også i sager der ikke umiddelbart virker alvorlige. Det kan indebære:

• Øget bemanding for at mindske pres på betjentene.
• Bedre teknologisk støtte til hurtige opslag og analyse.
• Klare retningslinjer, der sikrer, at basale efterforskningsskridt aldrig springes over.
• Styrket intern kontrol og åbenhed, så betjente kan sige fra uden frygt.

At sikre grundig sagsbehandling kræver også ledelsesmæssig vilje til at prioritere kvalitet over kvantitet i sagsbehandlingen.

afsluttende tanker

Den aktuelle praksis med at lukke sager uden tilstrækkelig efterforskning kan have alvorlige konsekvenser for både retssikkerhed og borgernes tillid til politiet. Det er essentielt, at politiet genovervejer sine prioriteringer og skaber bedre rammer for grundig og retfærdig sagsbehandling.

For at forstå flere komplekse samfundsforhold kan du også læse vores artikel om paf over synet - hvorfor vi reagerer på det uventede, der giver indsigt i menneskelig adfærd i uventede situationer.

Endvidere kan du følge med i aktuelle begivenheder som kraftig kødannelse på E20 efter uheld på Fyn, hvor vi rapporterer om trafik og sikkerhed, der ofte berører politiets arbejde i praksis.