Politisk reklame forsvinder fra sociale medier i Danmark

Introduktion til den nye EU-forordning om politisk reklame

Den 1. juli 2024 trådte en ny EU-forordning i kraft, som har betydet, at Meta – ejeren af Facebook og Instagram – har valgt helt at stoppe for politiske annoncer på deres platforme i Danmark og resten af EU. Formålet med forordningen er at øge gennemsigtigheden omkring politiske budskaber og forhindre skjult politisk påvirkning og misinformation. Men konsekvenserne rækker længere end blot bedre dokumentation af politiske budskaber.

Hvordan påvirker forbuddet valgkampen i Danmark?

Med Meta’s beslutning om at lukke for køb af politiske annoncer, mister kandidater ved kommunal- og regionsvalget i Danmark en væsentlig kanal til at nå ud til vælgerne. Det betyder, at traditionelle valgplakater og mere klassiske kampagnemetoder igen kan få større betydning i gadebilledet. Ifølge valgforsker Ditte Shamshiri-Petersen fra Aalborg Universitet kan det især gå ud over de vælgere, der ikke allerede er politisk engagerede.

- Sociale medier har ikke revolutioneret valgkampen, men de har været vigtige for at minde folk om, at der foregår et valg, og hvem kandidaterne er, forklarer Shamshiri-Petersen. Hvis denne påmindelse udebliver, kan det føre til lavere valgdeltagelse – især blandt unge og de mindre interesserede.

Eksempel fra kommunalvalg

Ved kommunalvalg er det ofte svært at engagere vælgere, da interessen typisk er lavere end ved folketingsvalg. Her har politiske annoncer på sociale medier hjulpet kandidater uden store kampagnebudgetter til at komme frem i lyset. Nu risikerer denne gruppe vælgere at miste vigtig information, vurderer forskeren.

Hvorfor rammer forbuddet især unge vælgere?

Forskning fra Aarhus Universitet, repræsenteret ved postdoc Mads Fuglsang Hove, viser, at unge generelt er gode til at undgå politiske nyheder, men at de alligevel blev eksponeret for politisk indhold via sociale medier som Instagram og Facebook. Med forbuddet bliver denne eksponering væsentligt reduceret.

- Unge, der ikke aktivt søger politisk information, skal have den serveret gennem deres daglige mediebrug. Uden politiske annoncer mister de denne passive adgang, siger Hove. Det kan føre til, at flere unge slet ikke bliver opmærksomme på kommunalvalget og dermed ikke stemmer.

Forskellen på folketingsvalg og lokalvalg

Politisk reklame har mindre effekt ved folketingsvalg, hvor medierne dækker bredt og interessen generelt er høj. Ved lokalvalg, hvor færre søger information aktivt, har reklamerne større betydning for at oplyse og mobilisere vælgerne til stemmeurnerne.

Balancen mellem demokrati og digitale rettigheder

Selvom forskere er bekymrede for faldende valgdeltagelse, anerkender de også nødvendigheden af EU’s regulering, som skal beskytte mod skjult udenlandsk indblanding og misinformation. Det handler om at sikre, at politiske budskaber er tydeligt mærkede og transparente.

Mads Fuglsang Hove understreger, at vi står med en svær balance:

"Vi skal sikre, at vælgerne får relevant politisk information, samtidig med at vi beskytter vores digitale rettigheder og mindsker risikoen for manipulation."

Politikere kan stadig kommunikere ubetalt

Selvom politiske annoncer er forbudt, kan politikere fortsat dele opslag og politisk indhold på deres sociale medier. Forskellen er, at de ikke kan betale for at målrette og booste disse opslag til specifikke grupper. Spredningen af politiske budskaber vil derfor i højere grad afhænge af engagement som likes, kommentarer og delinger.

Det kan betyde, at politiske budskaber når ud til færre eller mere tilfældige modtagere, hvilket kan mindske kampagners effekt især for kandidater uden stor følgerskare.

Politisk kritik af EU’s regler

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har kritiseret EU’s forordning hårdt og kalder den et ”bureaukratisk monster”. Han mener, at reglerne risikerer at skade demokratiet ved at begrænse politiske kampagner og dermed vælgernes adgang til information.

I et skriftligt svar til DR udtrykte han bekymring for, at Danmark bliver prøvekanin for regler, der kan have uønskede konsekvenser. Hans kritik understreger spændingen mellem ønsket om demokratiske rettigheder og behovet for regulering af digitale platforme.

Konklusion: Hvad betyder det for vælgerne og valget 2024?

Den nye EU-forordning og Meta’s beslutning om at stoppe politiske annoncer ændrer fundamentalt, hvordan valgkampen udspiller sig digitalt i Danmark. Det kan føre til:

• Mindre politisk oplysning på sociale medier, især til unge og mindre engagerede vælgere.
• Større fokus på traditionelle kampagneformer som plakater og fysiske møder.
• En øget risiko for lavere valgdeltagelse ved lokalvalg.

For kandidater med begrænsede ressourcer kan det blive sværere at nå ud til vælgerne, hvilket kan påvirke valgets dynamik. Samtidig bliver det vigtigere for vælgerne at opsøge information aktivt.

Vil du vide mere om, hvordan digitale platforme påvirker politisk kommunikation, kan du læse vores artikel om digitale trusler mod danske virksomheder, der også berører cybersikkerhed og kommunikationssikkerhed i en digital tid.

Har du spørgsmål eller ønsker mere information, er du altid velkommen til at kontakte os.