Regeringen vil fjerne tekniske barrierer for lavere fødevaremoms
Regeringen arbejder på at fjerne tekniske barrierer for lavere fødevaremoms, men lover ikke billigere fødevarer foreløbigt. Læs mere om baggrunden og udfordringerne her.

Af Redaktionen
indledning til regeringens arbejde med fødevaremomsen
De høje priser på basale fødevarer har længe været en udfordring for mange danske familier. Mens nabolandet Sverige har valgt at halvere momsen på fødevarer for at lette presset på forbrugerne, har Danmark stået over for tekniske og politiske barrierer, som har gjort en tilsvarende løsning vanskelig. Regeringen har nu sat et initiativ i gang for at rydde disse tekniske barrierer af vejen, men lover ikke umiddelbart lavere priser på fødevarer.
hvorfor tekniske barrierer har blokeret for differentieret moms
En af hovedårsagerne til, at Danmark ikke har kunnet indføre en lavere moms på fødevarer, har været de gamle it-systemer i Skatteministeriet. Disse systemer er ikke indrettet til at håndtere differentieret moms, hvilket betyder, at en politisk beslutning om lavere moms på eksempelvis frugt og grønt ikke umiddelbart kan implementeres teknisk. Ifølge skatteministeriet kan det tage tre år eller mere at opdatere systemerne til at klare denne opgave.
Statsminister Mette Frederiksen har udtalt, at regeringen nu vil arbejde på at få fjernet disse tekniske stopklodser, så en politisk beslutning kan træffes på et senere tidspunkt. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen understreger samtidig, at det ikke nødvendigvis betyder, at momsen på fødevarer kommer til at blive sat ned.
de politiske holdninger til fødevaremoms i regeringen
Inden for regeringen er der ikke enighed om differentieret moms på fødevarer. Moderaterne har været de mest tydelige fortalere for en sænkning af momsen, mens Socialdemokratiet og Venstre er mere tilbageholdende. Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne fremhæver, at Danmark står med et akut problem med fødevarepriser, og at man ikke har den samme mulighed som Sverige for at sænke momsen på fødevarer.
Det betyder, at selvom de tekniske barrierer bliver fjernet, kan det tage tid, før der træffes en politisk beslutning, og endnu længere tid før eventuelle ændringer slår igennem i priserne.
fødevarepriserne i danmark nu og sammenlignet med eu
Priserne på fødevarer i Danmark er steget markant og ligger nu 19 procent over EU-gennemsnittet. Varer som oksekød, smør, kaffe og yoghurt har været særlig udsat for prisstigninger. Denne udvikling har skabt stor bekymring blandt forbrugere og fagforeninger.
3F har for eksempel foreslået at sænke fødevaremomsen fra 25 til 20 procent for at lette presset på familiernes økonomi. Forbundsformand Henning Overgaard mener, at en sådan sænkning vil være mere relevant end regeringens fokus på afgifter på slik og chokolade, som ikke er basale fødevarer.
Han roser dog regeringens initiativer for at sænke elafgiften og fjerne afgifter på kaffe og chokolade, selvom han samtidig udtrykker skuffelse over, at der ikke er blevet handlet hurtigere på fødevareområdet.
økonomiske konsekvenser ved sænkning af momsen
Det økonomiske råderum for at sænke momsen på fødevarer er ifølge Skatteministeriet meget stort. En sænkning af momsen på frugt og grønt til 5 procent vil koste staten cirka 5,3 milliarder kroner årligt, mens en generel sænkning til 15 procent for alle fødevarer vil koste omkring 12,9 milliarder kroner om året.
Regeringen har ikke afsat midler til en sådan sænkning, hvilket ifølge Mette Frederiksen skyldes, at det ikke kun er et spørgsmål om økonomi, men også om teknisk gennemførlighed. Derfor prioriterer regeringen at løse de tekniske problemer først, så der på sigt kan tages stilling til en politisk løsning.
hvordan påvirker det danske forbrugere?
For danske forbrugere betyder regeringens nuværende udmeldinger, at de ikke kan forvente en hurtig eller direkte sænkning af fødevarepriserne gennem lavere moms. De høje priser på basale varer vil derfor fortsætte i den nærmeste fremtid.
Det skaber frustration, især for familier med stramme budgetter, som oplever, at lønnen ikke rækker til de stigende udgifter i supermarkedet. Samtidig er der en voksende debat om, hvordan man bedst kan støtte disse familier – om det skal være gennem momssænkninger, øgede tilskud eller andre politiske initiativer.
Læs også vores artikel om politijagt i Aarhus ender med sigtelse for narko og trusler, der illustrerer, hvordan økonomiske udfordringer også kan have konsekvenser for samfundets tryghed og sikkerhed.
mulige fremtidige scenarier for fødevaremoms
Fremtiden for fødevaremoms i Danmark hænger i høj grad på det igangværende arbejde med at opdatere it-systemerne. Når de tekniske barrierer er fjernet, kan politikerne tage en reelle beslutning om, hvorvidt momsen skal differentieres.
Hvis momsen på fødevarer sænkes, kan det skabe en mærkbar lettelse for forbrugerne, men det vil også kræve et stort økonomisk kompromis i statskassen. Alternativt kan regeringen vælge andre tiltag som målrettede tilskud eller skattefradrag for at hjælpe familier med fødevareudgifter.
Det er også muligt, at debatten om fødevaremoms bliver en del af større politiske forhandlinger, hvor flere emner kobles sammen. For eksempel kan initiativer om bæredygtighed og sundhedspolitik spille en rolle i, hvordan fødevaremomsen fremover udformes.
konklusion og perspektiver
Regeringens beslutning om at fjerne tekniske barrierer for en differentieret moms på fødevarer er et vigtigt skridt, men det løser ikke umiddelbart problemet med høje fødevarepriser for danske forbrugere. Der skal stadig træffes politiske beslutninger, og det kan tage tid, før vi ser konkrete ændringer.
Det danske samfund står over for en kompleks udfordring, hvor tekniske, politiske og økonomiske faktorer spiller sammen. Forbrugerne kan dog glæde sig over, at der er fokus på problemet, og at regeringen arbejder på at skabe grundlaget for en mulig momssænkning i fremtiden.
For flere nyheder om politiske beslutninger og samfundsudvikling, kan du læse om Thomas Gyldal Petersen ny politisk direktør hos aktive ejere, som giver et indblik i den politiske ledelse og dens betydning for samfundet.
TAGS:
Redaktionen
Journalist hos PresseNyheder