Registrerede hadforbrydelser næsten fordoblet på to år

stigning i hadforbrydelser i danmark

Antallet af hadforbrydelser registreret af Rigspolitiet i Danmark er steget markant over de seneste to år. I 2024 blev der registreret 877 sager som hadforbrydelser, hvilket næsten er en fordobling sammenlignet med 487 sager i 2022. Denne markante stigning viser et bekymrende billede af udviklingen i samfundet og understreger behovet for øget opmærksomhed og indsats.

hvad er hadforbrydelser?

Hadforbrydelser opdeles typisk i tre hovedkategorier: hadmotiveret kriminalitet, hadefulde ytringer og racediskrimination. Disse forbrydelser er karakteriseret ved, at de er motiveret af fjendtlighed over for en bestemt gruppe baseret på race, religion, etnicitet, seksuel orientering eller lignende faktorer. Ifølge Rigspolitiets rapport udgøres størstedelen af sagerne af både racistiske og religiøse motiver.

registrering og brug af søgenøgler

Politiet anvender et system med såkaldte "søgenøgler" til at registrere hadforbrydelser. En søgenøgle fungerer som et tag, der knyttes til en sag, når det vurderes overvejende sandsynligt, at sagen omhandler en hadforbrydelse. Denne metode sikrer en mere struktureret registrering og gør det muligt at følge udviklingen over tid.

Siden Hamas' angreb på Israel i oktober 2023 har Rigspolitiet udvidet søgenøglen med ordet "jødedom" for at styrke indsatsen mod antisemitiske hændelser. Denne udvidelse har bidraget til stigningen i registrerede hadforbrydelser, men politiet peger også på, at en øget tilbøjelighed til at anmelde og forbedret registrering spiller en rolle.

hvorfor er stigningen bekymrende?

En undersøgelse fra Justitsministeriet viser, at mellem 7.000 og 10.000 personer i Danmark årligt oplever hadmotiveret vold, hvilket antyder et betydeligt mørketal i forhold til de registrerede sager. Institut for Menneskerettigheder understreger, at registreringspraksissen bør styrkes for at få et mere retvisende billede af omfanget.

Tine Birkelund Thomsen, ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder, anbefaler, at politiet indfører en obligatorisk markering i sagsbehandlingen for at indikere, om der er et hadefuldt motiv bag. Hun udtrykker også bekymring for, at de eksisterende indsatser ikke er tilstrækkelige til at håndtere problemets omfang.

hadforbrydelser i digitale medier

Rapporten fremhæver, at halvdelen af sagerne om hadefulde ytringer i 2024 fandt sted på digitale platforme. Dette understreger, hvordan sociale medier og internettet i høj grad fungerer som arenaer for had og diskrimination, hvilket kræver målrettede tiltag for at modvirke spredningen.

Det er vigtigt at forstå, at hadforbrydelser ikke blot er et politisk eller juridisk problem, men også et samfundsproblem, der påvirker den sociale sammenhængskraft og trygheden for mange borgere.

hvad gør politiet og samfundet?

Ud over at udvide brugen af søgenøgler arbejder politiet intensivt med forebyggelse og oplysning. Samarbejde med civilsamfundet, uddannelse af betjente i håndtering af hadforbrydelser og øget overvågning af online platforme er nogle af de tiltag, der er i fokus.

Det er også væsentligt, at borgere føler sig trygge ved at anmelde hadforbrydelser. Her spiller tillid til politiets indsats og klare kommunikationskanaler en stor rolle.

eksempler på aktuelle sager og betydning

Et konkret eksempel på den stigende opmærksomhed er politiets håndtering af antisemitiske hændelser efter konflikten i Mellemøsten i 2023. Den øgede brug af søgenøglen "jødedom" viser, hvordan internationale begivenheder kan påvirke den lokale sikkerhedssituation.

Samtidig har medier og organisationer et ansvar for at fremme dialog og oplysning, så hadforbrydelser ikke får lov til at vokse i det skjulte. Læs flere artikler om samfundsudvikling og sikkerhed på Pressenyheder.dk.

konklusion og fremtidige tiltag

Den næsten fordoblede registrering af hadforbrydelser på to år i Danmark er et tydeligt signal om et voksende problem. Kombinationen af øget registrering, politisk fokus og samfundets opmærksomhed er afgørende for at kunne bekæmpe denne form for kriminalitet effektivt.

Fremtidige tiltag bør blandt andet inkludere bedre uddannelse af politi og myndigheder, styrket samarbejde med civilsamfundet, og ikke mindst øget digital overvågning. Samtidig er det vigtigt at skabe tryghed for ofre, så flere tør anmelde.

Hvis du ønsker at følge med i udviklingen omkring hadforbrydelser og andre samfundsrelevante emner, kan du læse videre på Pressenyheder.dk, hvor vi løbende opdaterer med nyheder og analyser.