Retsopgøret efter bloody sunday begynder i belfast
Efter 53 år begynder retssagen mod Soldier F for drab på Bloody Sunday. Familierne håber på retfærdighed i denne historiske sag i Nordirland.

Af Redaktionen
introduktion til bloody sunday og den historiske retssag
Den 30. januar 1972 markerer en af de mørkeste dage i Nordirlands konflikt, kendt som Bloody Sunday. På denne dag blev 13 fredelige demonstranter dræbt af britiske faldskærmssoldater under en borgerrettighedsdemonstration i Londonderry, også kaldet Derry. Nu, 53 år senere, begynder retssagen mod den tidligere soldat kendt som Soldier F, der er tiltalt for drab og drabsforsøg under disse blodige hændelser.
Retssagen finder sted ved Royal Courts of Justice i Belfast, og for mange er det et længe ventet skridt mod retfærdighed for ofrene og deres familier.
hvem er soldier f, og hvad står han anklaget for?
Soldier F, der på grund af en retskendelse ikke kan navngives offentligt, men formodes at være i midten af 70’erne, er den eneste britiske soldat, som retsforfølges for hændelserne på Bloody Sunday. Han er tiltalt for drabet på James Wray og William McKinney, to af de 13 dræbte, samt drabsforsøg på fem andre personer.
Selvom Soldier F har erklæret sig ikke-skyldig, hviler anklagerne på vidneudsagn fra andre soldater og omfattende efterforskning. Ifølge hærens egne optegnelser blev der affyret hele 108 skud af 21 soldater på dagen.
familiernes kamp for retfærdighed gennem årtier
Ofrenes familier har i over fem årtier kæmpet for sandhed og retfærdighed. I 1992 dannede de Bloody Sunday Justice Campaign med tre klare krav: en officiel frifindelse af de dræbte og sårede, forkastelse af den oprindelige Widgery-rapport, der frikendte soldaterne, samt retssager mod de ansvarlige.
Gennembruddet kom først i 2010 med Saville-rapporten, som konkluderede, at ofrene var ubevæbnede og uskyldige. Den daværende britiske premierminister, David Cameron, undskyldte officielt i parlamentet for disse urimelige drab.
Med retssagen mod Soldier F i gang bliver det tredje krav endelig mødt, selvom mange fortsat mener, at flere soldater burde stilles til ansvar.
hvad skete der på bloody sunday?
Den 30. januar 1972 havde omkring 15.000 mennesker samlet sig til en demonstration i Derry mod den kontroversielle interneringslov, som tillod tilbageholdelse uden retssag. Demonstrationen blev organiseret af Northern Ireland Civil Rights Association.
Hæren blev sat ind for at kontrollere demonstrationen, og efter sammenstød mellem unge demonstranter og soldater eskalerede situationen. Klokken 16.10 begyndte faldskærmssoldaterne at skyde med skarp ammunition mod demonstranterne, hvilket resulterede i 13 dræbte og mange sårede.
Hændelsen udløste vrede langt ud over Nordirland, og den britiske ambassade i Dublin blev brændt ned som følge af protester.
den langsommelige juridiske proces frem mod retssagen
Vejen til retssagen har været lang og kompliceret. I 2019 meddelte anklagemyndigheden, at Soldier F ville blive retsforfulgt, men sagen blev midlertidigt droppet i 2021 efter en anden sag kollapsede.
Efter appel fra ofrenes familier blev sagen dog genoptaget i 2022, og High Court vurderede, at der var tilstrækkeligt bevismateriale til at føre sagen videre. Forsvarets forsøg på at få sagen afvist blev afvist.
Dette juridiske opgør er et vigtigt skridt efter årtiers kamp for ansvarlighed og retfærdighed.
hvorfor betyder denne sag noget for nordirland og verden?
Bloody Sunday anses som en af de mest betydningsfulde begivenheder i The Troubles, den konflikt, der prægede Nordirland fra slutningen af 1960’erne til Langfredagsaftalen i 1998. Retssagen markerer ikke kun en juridisk milepæl, men også en symbolsk handling i forhold til forsoning og anerkendelse af fortidens uretfærdigheder.
Familiernes kamp og den fortsatte opmærksomhed på sagen viser, hvordan historisk uret kan have langvarige konsekvenser – både politisk og menneskeligt.
konklusion og fremtidige perspektiver
Retssagen mod Soldier F er et vigtigt kapitel i historien om Bloody Sunday og Nordirlands kamp for retfærdighed. Selvom kun én soldat står til ansvar, repræsenterer sagen et håb om, at sandheden endelig kommer frem, og at familierne får den anerkendelse og retfærdighed, de har ventet på i mere end et halvt århundrede.
Vil denne sag bane vejen for flere retssager? Kan det skabe en stærkere forsoning i Nordirland? Tiden vil vise, men én ting er sikkert: kampen for retfærdighed er ikke glemt.
For at få flere nyheder om aktuelle begivenheder og juridiske sager kan du læse vores artikel om unik hærværkssag i Holbæk, der også berører politiets indsats og retslige processer.
Vil du vide mere om vejrforhold, som kan påvirke dagligdagen i Danmark, kan du læse om DMI's varsling af kraftig regn og torden for Sjælland.
TAGS:
Redaktionen
Journalist hos PresseNyheder