Retten til at være rask ved psykiatriske diagnoser

Introduktion til retten til at være rask

I Danmark oplever mange med psykiatriske diagnoser, at deres tilstand følger dem livet igennem, selv når symptomerne er væk. Debatten om en formel ret til at blive erklæret rask, hvis man ikke længere har symptomer på en psykisk lidelse, er derfor aktuel og vigtig.

Artiklen gennemgår baggrunden for ønsket om en sådan ret, udfordringerne ved nuværende praksis, konkrete eksempler og de forskellige holdninger i psykiatrien og politik.

Hvorfor ønsker flere en ret til at være rask?

Mange med tidligere psykiatriske diagnoser oplever, at diagnosen fortsat påvirker deres liv negativt, selv efter de er symptomfri. Diagnosen kan føre til stigmatisering, diskrimination og begrænsninger i dagligdagen.

For eksempel kan personer med tidligere ADHD- eller depressionsdiagnoser opleve, at de bliver mødt med fordomme i sundhedssystemet eller på arbejdsmarkedet. En undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at seks ud af ti med en psykiatrisk diagnose har oplevet diskrimination – især i job og sundhedsvæsenet.

Eksemplet Diana Pedersen

Diana Pedersen fik diagnosen ADHD som barn, men i voksenlivet havde hun ingen symptomer og tog ikke medicin. Alligevel oplevede hun begrænsninger, eksempelvis ved ikke at kunne få erhvervskørekort til bus og ved at blive sat i specialgrupper under graviditet uden behov.

Efter en revurdering hos en psykiater blev diagnosen fjernet, hvilket lettede hende og gav hende en følelse af normalitet og frihed. Hendes historie illustrerer behovet for en nemmere adgang til at få diagnoser revurderet.

Udfordringer ved nuværende praksis

I dag kan psykiatriske diagnoser ikke slettes fra journalen, selvom man er rask. Man kan dog få noteret, at symptomer ikke længere er til stede. Denne praksis skaber frustrationer, da diagnosen fortsat kan påvirke rettigheder og sociale relationer negativt.

Bedre Psykiatri og SIND arbejder for, at patienter får en lovfæstet ret til at få diagnosen revurderet og eventuelt fjernet, hvis kriterierne ikke længere opfyldes.

Praktiske barrierer

Mange patienter oplever, at det er svært at få adgang til revurdering, og at læger og psykiatere ofte ikke prioriterer dette. Der er også en bekymring om tilbagefald, som Sundhedsstyrelsen fremhæver som grund til at undlade en formel raskmelding.

Debatten i politik og sundhedsvæsen

I 2019 foreslog SF en rettighed til raskmelding ved psykiatriske diagnoser, men forslaget blev nedstemt med argument om usikkerhed ved tilbagefald og risiko for øget diskrimination af dem, der ikke kan erklæres raske.

Formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, Jakob Klærke, understreger, at hospitalernes fokus bør være på at hjælpe de hårdest ramte patienter på grund af lange ventetider og kvalitetsspørgsmål.

Han mener, at praktiserende læger kan udstede erklæringer om raskhed, når det er relevant, og at det vigtigste er at bekæmpe stigmatisering omkring psykisk sygdom.

Stigmatisering og psykiatrisk diagnose

En central udfordring er, hvordan psykiatriske diagnoser opfattes i samfundet. Mange mennesker oplever, at diagnosen bliver en mærkat, de ikke kan slippe af med – uanset deres aktuelle tilstand.

Den offentlige kampagne "En af os" har arbejdet med at nedbryde fordomme og fremme åbenhed siden 2011, men det er uklart, om det har medført en markant forbedring i holdninger.

Vejen frem: balance mellem behandling og anerkendelse

Diana Pedersen pointerer, at der skal være plads til både dem, der har brug for behandling, og dem, der ønsker at blive erklæret raske. Hun mener, at systemet har ansvaret for at sikre, at diagnosen ikke bliver en livslang byrde, hvis symptomerne er væk.

Det er en kompleks balance at skabe plads til individuelle oplevelser og behov samtidig med, at man sikrer kvaliteten af behandlingen for de mest sårbare.

Praktiske anbefalinger

• Indfør en lovfæstet ret til revurdering af psykiatriske diagnoser efter en passende periode.
• Styrk samarbejdet mellem psykiatere, praktiserende læger og patienter i revurderingsprocessen.
• Fortsæt og udbyg kampagner mod stigmatisering og diskrimination i samfundet.
• Udarbejd klare retningslinjer, der balancerer risikoen for tilbagefald med patienternes ret til anerkendelse af raskhed.

Konklusion

Retten til at være rask ved psykiatriske diagnoser er en vigtig debat, som berører både patienter, pårørende, sundhedsvæsenet og politikere. Selvom der er udfordringer med at sikre en sikker og retfærdig revurdering, peger flere på, at systemet bør imødekomme behovet for, at diagnoser ikke skal definere en person hele livet.

Det er derfor et presserende tema at finde løsninger, der både beskytter de syge og anerkender dem, der er blevet raske. På Pressenyheder.dk kan du følge flere aktuelle historier og debatter om sundhed og samfund, der berører os alle.