Ruslands hybride angreb tester Europas grænser

Introduktion til Ruslands hybride angreb i Europa

De seneste måneder har Europa oplevet en række hybride angreb, især i form af dronekrænkelser og luftrumsovertrædelser, som mange eksperter knytter til Rusland. Selvom myndighederne endnu ikke kan udpege en kapabel aktør med endegyldig sikkerhed, peger både politikere og seniorforskere på et mønster, der tyder på, at Rusland tester grænserne for, hvad det europæiske forsvar kan håndtere.

Disse hændelser har fundet sted i Danmark, Polen, Estland, Rumænien og flere andre NATO-lande, hvor der er observeret både droner og militære fly, der krænker luftrummet. Denne artikel dykker ned i, hvorfor Rusland muligvis eskalerer disse angreb, hvad det betyder for Europas sikkerhed, og hvordan Europa kan reagere.

Hvad er hybride angreb, og hvorfor er de svære at opdage?

Hybride angreb er komplekse og ofte skjulte operationer, der kombinerer militære, teknologiske og politiske elementer. De kan inkludere cyberangreb, misinformation, droner og mindre konventionelle militære bevægelser. Dette gør det vanskeligt for traditionelle efterretningstjenester at identificere og reagere effektivt.

Eksempelvis har Danmark oplevet forstyrrelser i lufthavnene, som myndighederne mistænker kan være forårsaget af droner, men uden endelige beviser. Samtidig har Ukraines præsident Zelenskyj og Tysklands forsvarsminister Boris Pistorius antydet russisk involvering.

Ruslands strategi: At teste Europas grænser

Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS forklarer, at Rusland aktivt tester, hvor langt de kan gå med disse angreb. Efter Donald Trumps præsidentperiode, hvor USA havde en mindre aggressiv holdning over for Rusland, har Moskva ifølge Splidsboel oplevet et mindre modtryk – en ”betonmur” – der tidligere har begrænset deres handlinger.

Dette har ført til en situation, hvor Rusland undersøger, hvor meget de kan trænge ind i NATO-landes luftrum og cyberspace uden at møde alvorlige konsekvenser. Den nylige opdagelse af russiske droner i Polen og Rumænien illustrerer denne udvikling.

Eksempler på krænkelser i Europa

• I Polen blev russiske droner opdaget og identificeret hurtigt.
• Den 13. september blev en russisk drone fundet i Rumæniens luftrum.
• I Danmark og Norge har der været flere tilfælde af luftrumskrænkelser, hvor Norge direkte har beskyldt Rusland.

Disse hændelser skaber bekymring for, at Rusland bruger hybride metoder til at teste Europas forsvarsvilje og kapacitet.

Den danske og europæiske reaktion på truslen

Selvom der ikke er offentlige beviser for russisk involvering i alle hændelser, har statsminister Mette Frederiksen understreget, at Rusland udgør den største trussel mod Europas sikkerhed. Samtidig har Rusland benægtet alle anklager og kaldt forstyrrelserne i Danmark for iscenesatte provokationer.

Europa står over for udfordringen med at reagere effektivt på disse hybride trusler. En igangværende debat i EU om at etablere en dronemur illustrerer ønsket om at styrke forsvaret mod denne type angreb. Denne dronemur skal kunne opdage og neutralisere fjendtlige droner, før de skaber forstyrrelser.

Det er også vigtigt at nævne, at reaktionen ikke kun er militær, men også politisk og diplomatisk, hvor man forsøger at undgå en eskalering, som kan føre til en bredere konflikt.

Hvorfor fortsætter Rusland med provokationerne?

Flemming Splidsboel påpeger, at en af grundene til, at Rusland fortsætter, er manglen på en klar og fælles reaktion fra NATO og EU. Uden konsekvenser eller straf for disse krænkelser føler Rusland sig fristet til at presse grænserne yderligere.

Det er en kalkuleret risiko, hvor Rusland afprøver, hvor langt de kan gå, uden at det fører til alvorlige modangreb eller sanktioner. Som han siger: ”De sidder i Moskva og ser, at der ikke er kommet nogen konsekvens, og tænker, at de kan prøve at rykke længere ind.”

Konsekvenser for Europas sikkerhed

Hvis denne adfærd fortsætter, risikerer Europa at stå over for øgede sikkerhedstrusler, der kan skabe ustabilitet og øge spændingerne mellem stormagterne. Det understreger behovet for både øget overvågning, bedre samarbejde og en mere håndfast strategi for håndtering af hybride trusler.

Hvordan kan Europa styrke sit forsvar mod hybride trusler?

For at imødegå truslen er det essentielt, at Europa:

• Styrker grænseovervågning og luftrumsbeskyttelse med avanceret teknologi som radarer og dronemure.
• Forbedrer efterretningstjenesternes samarbejde på tværs af lande for hurtigere at identificere og reagere på trusler.
• Udvikler klare reaktionsplaner, der kan afskrække Rusland fra at eskalere provokationerne.
• Engagerer sig i diplomatiske initiativer for at reducere spændinger og skabe dialog.

Det er også vigtigt at lære af tidligere hændelser, som for eksempel de nylige dronekontroverser, der kan læses mere om i artiklen om pas på falske modelagenter på Instagram, hvor misinformation og skjulte trusler også spiller en rolle i moderne sikkerhedsudfordringer.

Konklusion: En fælles indsats mod en kompleks trussel

Ruslands hybride angreb udgør en kompleks og dynamisk trussel mod Europas sikkerhed. Ved at forstå mønstrene og motivet bag disse angreb kan Europa bedre forberede sig på at imødegå dem. Det kræver en kombination af teknologiske løsninger, politisk vilje og internationalt samarbejde.

At ignorere eller undervurdere disse trusler kan føre til en eskalering, som vil få alvorlige konsekvenser for den europæiske fred og stabilitet. Derfor er det afgørende, at Danmark og det øvrige Europa handler proaktivt og samlet for at sikre, at grænserne ikke overskrides uden konsekvenser.

Vil du læse om andre aktuelle sikkerhedsudfordringer, kan du blandt andet se nærmere på busulykke ved London Victoria Station, som også viser, hvordan uventede hændelser kan påvirke samfund og beredskab.