Sådan håndterer regeringen krisekommunikation ved hybride angreb

Introduktion til regeringens krisekommunikation ved hybride angreb

Den danske regering står over for nye udfordringer i kommunikationen til befolkningen, når det gælder hybride angreb som nylige droneindgreb i luftrummet. I modsætning til coronakrisen, hvor information var mere direkte og omfattende, kræver denne situation en anderledes tilgang til krisekommunikation. Eksperter understreger, at fuld transparens og åben dialog er nødvendigt for at opretholde tilliden og skabe tryghed blandt danskerne.

Hvorfor er krisekommunikation svær under hybride trusler?

Professor i kriseadfærd ved Aarhus Universitet, Michael Bang Petersen, påpeger, at kommunikationen i en hybrid krise er langt mere kompleks end under pandemien. Det skyldes blandt andet, at myndighederne ikke altid kan dele alle oplysninger af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket kan skabe usikkerhed i befolkningen.

Katrine Thielke, ekstern lektor i strategisk kommunikation og ekspert i cybertrusler, understreger, at det er afgørende at fortælle, hvad man ved, og hvad man endnu ikke ved, for at undgå spekulationer og frygt.

Eksempel fra droneaktiviteten i dansk luftrum

Den seneste droneaktivitet, der har lukket det danske luftrum flere gange, illustrerer behovet for åbenhed. Mens statsministerens videotale til nationen adresserede situationens alvor og vedvarende karakter, kritiserede eksperter pressemødet, hvor mange spørgsmål fra pressen ikke blev besvaret fyldestgørende.

Vigtigheden af transparens og åbenhed

Transparens i krisekommunikation skaber tillid og modvirker rygtedannelse. Michael Bang Petersen forklarer, at tilbageholdelse af information ofte fører til usikkerhed og, at folk søger information fra mindre pålidelige kilder.

Det betyder ikke, at alle detaljer kan offentliggøres, men myndighederne skal kommunikere klart om situationens udvikling og usikkerheder. Statsministerens formulering om, at vi skal vænne os til hybride trusler, er et skridt i den rigtige retning.

Hvordan kan myndighederne gøre det bedre?

• Besvare journalisternes spørgsmål mere direkte for at undgå ubesvarede huller.
• Informere om både kendte fakta og usikkerheder for at undgå spekulationer.
• Inddrage kritikere og opfordre til en fælles dialog for at styrke samhørigheden.

Risikoen ved at skabe splittelse i krisesituationer

Mette Frederiksen advarede i sin tale mod, at modstandere og kritikere kunne skabe splittelse, som fjenden bag hybridangreb ønsker. Men eksperterne advarer om, at statsministerens kritik af oppositionen kan have en modsat effekt.

Michael Bang Petersen fremhæver, at magthavere bør invitere kritiske stemmer til dialog i stedet for at afvise dem. Dette kan skabe en fælles forståelse og mindske polarisering, som er særligt vigtig i krisetider.

Katrine Thielke påpeger, at en statsminister skal udvise ekstra varsomhed med kritik, da det kan forstærke splittelse i samfundet. Hun mener, at hurtige politiske overbud og mistillidserklæringer bør undgås for at bevare roen.

Sådan kan danskerne forholde sig til krisekommunikation

For borgerne er det vigtigt at følge officielle kilder og være kritisk over for rygter og misinformation. I situationer med hybride angreb, hvor myndighederne ikke kan dele alle detaljer, kan det være fristende at søge svar andre steder, men dette øger risikoen for misforståelser.

Det danske samfund kan lære af historiske eksempler, som det britiske 'Keep calm and carry on'-budskab under 2. verdenskrig, hvor befolkningen blev opfordret til ro og tillid til myndighederne.

Vigtigheden af ansvarlig mediedækning

Medier har en vigtig rolle i at formidle krisekommunikation på en faktuel og balanceret måde uden at skabe unødvendig frygt. På Pressenyheder.dk kan du følge aktuelle sager og få opdateringer, der er baseret på pålidelige kilder.

Konklusion: Krav til regeringens krisekommunikation fremover

Den danske regering skal balancere mellem sikkerhedshensyn og offentlighedens behov for information. Krisekommunikation ved hybride angreb kræver større åbenhed, ærlighed om usikkerheder og inddragelse af kritiske stemmer. Det er nøglen til at bevare befolkningens tillid og ro i en kompleks og udfordrende tid.

For yderligere at forstå betydningen af åbenhed i krisekommunikation, kan du læse mere om hvordan medier dækker kritiske hændelser og skaber tryghed gennem faktuel rapportering.