Solpaneler på højkant: plads til både strøm og afgrøder

introduktion til solpaneler på højkant i landbruget

Debatten om solceller på landbrugsjord er ofte ophedet, fordi store solcelleanlæg kan tage plads fra dyrkbar jord. Men Aarhus Universitet har med et innovativt forsøg vist, at lodrette solpaneler kan placeres på marker uden at gå væsentligt på kompromis med afgrødeudbyttet. Denne løsning kan give danske landmænd mulighed for at producere både energi og fødevarer på samme areal.

hvorfor lodrette solpaneler er en gamechanger

Traditionelle solpaneler er typisk monteret skråt mod syd for at maksimere energiproduktionen. Aarhus Universitets forsøg i Foulum har vendt solpanelerne på højkant og arrangeret dem med 11 meter brede jordstriber imellem. Denne opsætning sikrer, at solpanelerne fanger lys i morgentimerne og sent om eftermiddagen, som er de tidspunkter, hvor strømmen er dyrest og mest efterspurgt.

Selvom lodrette paneler producerer lidt mindre strøm end de traditionelle, giver de altså en bedre udnyttelse af energien i peak-timerne. Dette er særligt relevant i et energimarked med stigende krav om fleksibel strømproduktion.

afgrødeudbytte mellem solpanelerne

Aarhus Universitets forsøg har vist, at afgrøder som hvede og kløvergræs kan dyrkes mellem de lodrette solpaneler med næsten samme udbytte som på marker uden solceller. Faktisk oplevede man kun en minimal nedgang i hvedeudbyttet, mens kløvergræs viste en lille fremgang, hvilket er overraskende positivt.

Professor Uffe Jørgensen fra Agroøkologisk Institut forklarer, at påvirkningen på afgrøderne er meget begrænset, og at denne metode kan være et vigtigt redskab til at reducere konflikter om jordanvendelse i Danmark og EU.

praktiske udfordringer for landmanden

En udfordring ved lodrette solpaneler er den fysiske adgang til marken. Landmanden skal køre rundt med traktorer og maskiner uden at beskadige panelerne, hvilket kræver omhyggelig planlægning og nye metoder i markdriften. Mogens Hjort Jensen, formand for Djursland Landboforening, peger på, at der skal opfindes nyt udstyr og arbejdsteknikker for at gøre løsningen praktisk anvendelig.

robotter som en mulig løsning

Et spændende fremtidsperspektiv er brugen af landbrugsrobotter, som kan navigere sikkert mellem solpanelerne. Robotterne kan drives af den energi, solpanelerne producerer, og dermed gøre det muligt at høste afgrøder uden risiko for at beskadige anlægget. Teknologien er endnu ikke færdigudviklet, men forsøget fra Aarhus Universitet peger på, at dette kan blive en del af fremtidens landbrug.

økonomiske aspekter og fremtidige muligheder

Direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen, ser positivt på forsøgene, men understreger, at driftsøkonomien bliver afgørende for, om løsningen kan udbredes i praksis. For at teknologien skal implementeres bredt, skal prisen og udbyttet af både energi og afgrøder stå mål med investeringerne.

Den danske og europæiske kamp om dyrkbar jord gør løsninger som denne ekstra vigtige. Hvis man kan maksimere udnyttelsen af jorden ved at kombinere energiproduktion og fødevareproduktion, kan det skabe bæredygtige landbrugsmodeller for fremtiden.

lokal forankring og accept

Udover de tekniske og økonomiske aspekter er det også vigtigt at inddrage lokalbefolkningen i processen. Aarhus Universitet fremhæver, at en bedre dialog med lokalsamfundet vil kunne skabe større forståelse og accept af solcelleanlæg på markerne. Dette er et vigtigt skridt for at undgå konflikter og sikre, at udviklingen sker i harmoni med lokalsamfundets ønsker.

konklusion og fremtidige perspektiver

Forsøgene med lodrette solpaneler på Aarhus Universitets forsøgsmarker viser stort potentiale for at kombinere energiproduktion og landbrug på samme areal. Med næsten samme udbytte af både strøm og afgrøder kan denne teknologi bidrage til at løse den voksende konflikt om jordressourcer i Danmark.

Der er fortsat behov for større skala-forsøg og udvikling af nye maskiner og robotteknologi, men perspektiverne er lovende. Landbrugets fremtid kan blive mere bæredygtig og teknologisk avanceret, hvor nye teknologier og metoder skaber plads til både fødevarer og grøn energi.

Dette projekt er et godt eksempel på, hvordan forskning kan bane vejen for innovative løsninger, der tilgodeser både miljø, økonomi og samfund. Fremtidens marker kan meget vel blive et sted, hvor solpaneler og afgrøder vokser side om side – til glæde for både landmanden og klimaet.

Læs også vores artikel om politisk debat om energipolitik, som kan påvirke fremtidens landbrug og energisystemer i Danmark.