Spanien og Nato: udfordringer ved forsvarsbudgetter

Introduktion til Spaniens position ved Nato-topmødet

Ved Nato-topmødet i Haag i juni 2023 blev der vedtaget et historisk mål om, at medlemslandene skal øge deres forsvarsudgifter til fem procent af bruttonationalproduktet (BNP). Selv om næsten alle lande bakkede op om denne beslutning, undgik Spanien at forpligte sig til denne stigning. Premierminister Pedro Sánchez erklærede, at Spanien kun vil bruge 2,1 procent af BNP på forsvar, hvilket har skabt debat og spændinger både internt i Nato og i spansk politik.

Spaniens begrundelser for lavere forsvarsbudget

Spaniens position bygger på flere faktorer, som premierminister Sánchez har fremhævet som nødvendige for landets samfundsmodel. Ifølge Sánchez er 2,1 procent et realistisk og tilstrækkeligt niveau, der ikke underminerer den spanske velfærdsstat. Denne holdning er også forankret i det socialdemokratiske partis værdier og den politiske virkelighed i Spanien, hvor en bred opbakning til øgede militærudgifter mangler.

Politisk modstand og interne udfordringer

Spanien oplever en splittelse i spørgsmålet om forsvarsudgifter, hvor oppositionen ønsker at støtte Nato, men samtidig ikke ønsker at styrke Sánchez’ position. Denne situation tvinger premierministeren til at balancere mellem internationale forpligtelser og indenrigspolitiske hensyn. Desuden har korruptionsskandaler ramt Sánchez’ regering, hvilket yderligere komplicerer hans handlemuligheder.

Historisk skepsis mod Nato i Spanien

Spanien har traditionelt haft en mere reserveret holdning til Nato sammenlignet med mange andre medlemslande. Selvom støtten til alliancen er steget efter Ruslands invasion af Ukraine, hviler den spanske skepsis på historiske og kulturelle faktorer. For eksempel blev den amerikanske flådebase i Sydspanien etableret under diktatoren Francisco Franco, hvilket har efterladt et ambivalent forhold til USA og Nato blandt dele af befolkningen.

Demonstrationer og offentlig mening

Op til topmødet i Haag oplevede Spanien flere demonstrationer, især fra venstrefløjen og koalitionspartiet Sumar, som også modsætter sig stigende militærudgifter. Denne folkelige modstand afspejler en bredere debat om militær oprustning og prioritering af offentlige midler i et land, der stadig kæmper med økonomiske udfordringer.

Sydeuropas fælles udfordringer med forsvarsbudgetter

Spanien er ikke alene i sin tøven med at opfylde Nato’s nye mål. Lande som Italien og Portugal udviser lignende skepsis over for øgede militærudgifter. For eksempel har Italien en lang tradition for at underforbruge de midler, der er afsat til forsvar, og demonstrerede mod de forventede stigninger i Rom kort før topmødet.

DR’s Europa-korrespondent Anna Gaarslev vurderer, at sydeuropæiske lande har underskrevet aftalen af politiske taktiske årsager. Det er en måde at undgå direkte konfrontationer, samtidig med at de fortsætter med en mere forsigtig tilgang til oprustning.

Konsekvenser for Spanien og forholdet til USA

Den amerikanske præsident Donald Trump kritiserede åbent Spanien for ikke at leve op til forsvarsforpligtelserne og truede med at forhandle bilaterale handelsaftaler, hvor Spanien skulle betale mere. Eksperter, herunder professor Morten Rievers Heiberg fra Københavns Universitet, anbefaler dog at tage Trumps udtalelser med forbehold, da handelsaftaler typisk forhandles via EU og ikke på bilateral basis.

Trods den hårde retorik vil Spanien sandsynligvis opleve en marginalisering i visse diplomatiske kredse, herunder risikoen for ikke at blive inviteret til prominente begivenheder i USA i den nærmeste fremtid. Dette minder om tidligere konflikter, som da Spanien trak tropper hjem fra Irak i 2004.

Spaniens alternative forslag til fælles europæisk forsvar

Pedro Sánchez har foreslået, at EU-landene i stedet for individuelle budgetforhøjelser bør fokusere på fælles finansiering og samarbejde gennem samproduktion og fælles indkøb af forsvarsmateriel. Dette perspektiv blev også fremhævet ved EU-topmødet i Bruxelles som et mere bæredygtigt alternativ til at måle indsatsen i procent af BNP alene.

Dette forslag kan skabe nye muligheder for et styrket europæisk forsvarssamarbejde, som også kan aflaste de enkelte medlemslande økonomisk. Det understreger desuden Spaniens ønske om at spille en konstruktiv rolle i forsvarsalliancen på egne præmisser.

Konklusion: En kompleks balance mellem national politik og internationalt ansvar

Spanien står over for en udfordrende opgave med at navigere mellem Nato’s krav og den indenlandske politiske virkelighed. Mens alliancen søger øget oprustning som svar på nye globale trusler, kæmper Spanien med historiske skepsis, politiske splittelser og økonomiske begrænsninger.

Det bliver interessant at følge, hvordan Spanien og andre sydeuropæiske lande vil håndtere denne balance i de kommende år, og hvilken rolle fælleseuropæiske tiltag vil spille i den fremtidige sikkerhedspolitik. For mere baggrund og indsigt i aktuelle politiske emner, kan du læse vores artikel om paf over synet hvorfor vi reagerer på det uventede.

Desuden kan du dykke ned i andre internationale emner som tragedie ved italiensk ferieområde, som sætter fokus på den bredere kontekst for Europas udfordringer.