Stigning i antibiotikaresistente bakterier skaber bekymring i Norden

Hvad er antibiotikaresistente bakterier?

Antibiotikaresistente bakterier er mikroorganismer, som har udviklet evnen til at modstå antibiotika, der normalt bruges til at bekæmpe infektioner. En af de mest bekymrende typer i Norden er CPE-enterobacter, som er resistente over for carbapenemer – en gruppe af antibiotika, der ofte er sidste udvej i behandlingen.

Disse bakterier findes naturligt i tarmfloraen hos mennesker, men når de bliver resistente, kan de forårsage alvorlige infektioner, som er vanskelige at behandle. Dette skaber en betydelig trussel for folkesundheden og øger risikoen for spredning i hospitaler og samfundet.

Markant stigning i forekomsten i Norge

Norske sundhedsmyndigheder har rapporteret en alarmerende stigning i antallet af påviste tilfælde med CPE-bakterier. I 2024 blev 274 personer diagnosticeret med disse resistente bakterier, hvilket er en stigning på 19 % sammenlignet med året før. Overlæge Ragnhild Raastad fra det norske folkesundhedsinstitut understreger, at det især er de seneste tre år, hvor denne stigning har været markant.

Den øgede forekomst betyder, at der er større risiko for, at bakterierne spreder sig i sundhedsvæsenet, især blandt sårbare patienter med svækket immunforsvar. Derfor er det vigtigt at have fokus på både tidlig påvisning og effektive forebyggelsesmetoder.

Hvordan spredes antibiotikaresistente bakterier?

Disse bakterier kan spredes på flere måder, herunder:

• Direkte kontakt mellem mennesker, især i sundhedsfaciliteter.
• Kontaminerede overflader og medicinsk udstyr.
• Forkert eller overforbrug af antibiotika, som fremmer udviklingen af resistens.

For eksempel kan en patient, der har været indlagt i udlandet, bære resistente bakterier med sig hjem til Danmark eller Norge, hvilket kan føre til lokale udbrud.

Vigtigheden af korrekt brug af antibiotika

En af de mest effektive måder at bremse spredningen af antibiotikaresistente bakterier på er at sikre en ansvarlig brug af antibiotika. Overforbrug og fejlanvendelse bidrager til resistensudvikling. Det er derfor afgørende, at både læger og patienter følger retningslinjerne nøje.

Danske sundhedsmyndigheder har lanceret kampagner for at øge bevidstheden om korrekt antibiotikabrug, og lignende tiltag er på vej i Norge i lyset af den stigende forekomst af CPE-bakterier.

Forebyggelse i sundhedsvæsenet

For at forhindre spredning i hospitaler og plejeinstitutioner er det vigtigt at implementere strenge infektionskontrolforanstaltninger. Dette inkluderer:

• Screening af patienter, der har været i områder med kendt resistens.
• Isolering af inficerede eller koloniserede patienter.
• Grundig håndhygiejne blandt sundhedspersonale.
• Desinfektion af medicinsk udstyr og overflader.

Disse tiltag hjælper med at minimere risikoen for udbrud og beskytter både patienter og personale.

Konsekvenser for folkesundheden

Hvis antibiotikaresistensen fortsætter med at stige, kan vi stå over for en situation, hvor almindelige infektioner bliver livstruende, og behandlinger bliver ineffektive. Det vil kunne forlænge hospitalsophold, øge omkostningerne for sundhedssystemet og forværre patienternes prognose.

I en tid, hvor vi også ser trusler fra andre områder som cybersikkerhed i Danmark, viser det, hvor vigtigt det er at være forberedt på forskellige sundheds- og samfundsudfordringer.

Hvordan kan du beskytte dig?

Som borger kan du bidrage til at mindske spredningen ved at:

1. Undgå unødvendig brug af antibiotika.
2. Overholde god håndhygiejne, især ved besøg på hospitaler.
3. Følge lægens anvisninger nøje, hvis du bliver ordineret antibiotika.
4. Informere sundhedspersonalet om eventuelle tidligere infektioner med resistente bakterier.

Hvis du ønsker at læse mere om aktuelle sundhedsnyheder og andre relevante emner, kan du også besøge historien om Mette Overmarks kamp mod brystkræft, som giver et indblik i patienters udfordringer og håb.

Afsluttende tanker

Stigningen i antibiotikaresistente bakterier som CPE-enterobacter er en alvorlig udfordring for det nordiske sundhedsvæsen. Det kræver et koordineret indsats fra myndigheder, sundhedspersonale og borgere for at håndtere truslen effektivt.

Ved at fokusere på forebyggelse, korrekt behandling og oplysning kan vi bremse udviklingen og beskytte vores samfund mod farlige infektioner i fremtiden.