Tidligere minkkommissionsmedlem tiltalt for millionhvidvask i kontanter

Baggrund for sagen om hvidvask i minkbranchen

I en opsigtsvækkende sag i byretten i Esbjerg står en 62-årig mand, som tidligere har haft en central rolle i minkbranchen, nu tiltalt for grov hvidvask og hæleri af omkring 6,2 millioner kroner i kontanter. Ifølge anklagemyndigheden skulle pengene stamme fra salg af hash og være blevet vasket hvide ved hjælp af minkskind, som blev solgt til udlandet. Tiltalte nægter sig skyldig og fastholder, at han ikke har været involveret i narkokriminalitet.

Hvordan narkopenge blev forbundet med minkskind

Efterforskningen, der kaldes Operation Bianco, startede som en almindelig sag om indsmugling af store mængder hash. Undervejs opdagede politiets Nationalenhed for Særlig Kriminalitet (NSK), at de store summer af kontanter fra hashsalget blev omsat til minkskind. Disse skind blev videreeksporteret, hvilket ifølge anklagerne skjulte de ulovlige penge. Sagen har ført til flere domme og tilståelser, men den 62-årige mand var også kendt for sin rolle i Overerstatnings- og taksationskommissionen, der vurderede erstatninger til minkavlere efter den danske minkbranche blev lukket ned.

Fra minknedlukning til hvidvask

Nedlukningen af minkbranchen i Danmark i 2020 skabte store økonomiske problemer for minkavlerne. Tiltalte forklarede i retten, at han begyndte at hjælpe minkavlere med at sælge deres skind, ikke for økonomisk gevinst, men for at støtte de berørte avlere. Dette samarbejde blev ifølge ham udnyttet af organiserede kriminelle til at vaske narkopenge hvide.

Kontanter og kommunikationen mellem tiltalte og kinesisk restauratør

En central del af sagen handler om flere sms'er og telefonopkald, der dokumenterer, at tiltalte modtog store kontantbeløb fra en kinesisk restauratør med baggrund i Aarhus, som også tidligere var minkavler. Den kinesiske mand, allerede idømt fem års fængsel for hvidvask af over 30 millioner kroner, var ifølge politiet hovedmanden bag operationen. Politiets overvågning inkluderede fotos, der viste restauratøren aflevere penge i en gul indkøbspose, hvilket blev bekræftet gennem mobiludlæsninger.

Kontanter skjult som sushi

Tiltalte påstod i retten, at posen med det store pengebeløb indeholdt sushi til ham selv, en forklaring anklagere fandt usædvanlig. I en sms-korrespondance blev det tydeligt, at restauratøren ønskede tiltalte til at afhente omkring en million kroner i kontanter, da hans hustru ikke følte sig tryg ved at have så store beløb hjemme. Tiltalte erkendte, at det ikke var usædvanligt for ham at håndtere store summer kontant, da han tidligere har solgt biler og derfor var vant til kontantbetalinger.

Tiltaltes forhold til kontanter og digitale betalingsløsninger

En markant del af sagen omhandler tiltaltes modvilje mod digitale betalingsformer. Han udtalte, at han foretrak kontanter og ikke kunne lide MobilePay eller lignende systemer. Tiltalte forklarede, at kontanter var mere trygge for ham, og at myndighederne også anbefalede at have kontanter til rådighed. Dette står i kontrast til den stigende digitalisering af betalinger i Danmark, hvor de fleste virksomheder og privatpersoner benytter elektroniske løsninger.

Politiets overvågning og beviser

Politiet har dokumenteret flere møder mellem tiltalte og restauratøren, blandt andet i en græsrabat ved Tørring, hvor tiltalte ifølge anklagerne modtog store kontantbeløb, som han skjulte under sin vest. Tiltalte hævdede, at han blot hentede en maskindel til reparation og benægtede at have haft kontanter på sig. Fotos og vidneudsagn peger dog i en anden retning.

Opbevaring af store kontantbeløb

Ved tiltaltes anholdelse fandt politiet omkring 160.000 kroner i kontanter gemt i staniolruller og en metalæske i hans walk-in-skab. Tiltalte forklarede, at pengene stammede fra arveforskud og salg af biler og våben. En del af pengene skulle ifølge ham skyldes en gæld til en minkavler. Anklageren stillede spørgsmål ved, hvorfor så store beløb ikke var sat ind i banken, hvortil tiltalte svarede, at han foretrak kontanter.

Betydningen af sagen for dansk økonomi og retssystem

Sagen illustrerer de udfordringer, danske myndigheder står overfor i bekæmpelsen af hvidvask, især når kontanter og fysiske varer som minkskind bruges til at skjule ulovlige midler. Samtidig sætter den fokus på, hvordan digitaliseringens udbredelse kan være en barriere for nogle, der stadig foretrækker traditionelle betalingsformer, hvilket kan udnyttes kriminelt.

For mere indsigt i retssager og juridiske problemstillinger kan du læse om Orsted tager juridisk kamp op mod Trump administrationens stop af vindmolleprojekt, som også berører komplekse juridiske spørgsmål.

Konklusion og fremtidige perspektiver

Sagen mod den 62-årige mand er ikke blot en individuel straffesag, men en del af en større indsats mod organiseret kriminalitet, hvor ulovlige midler skjules gennem tilsyneladende legitime forretninger. Den understreger vigtigheden af både opmærksomhed på kontanttransaktioner og øget brug af digitale løsninger for at mindske mulighederne for hvidvask.

Retssagen fortsætter med yderligere vidneafhøringer, og dens udfald vil få betydning for, hvordan lignende sager behandles fremover. Det viser også, hvordan danske virksomheder og myndigheder må tilpasse sig nye realiteter, hvor digitalisering og kriminalitetsbekæmpelse går hånd i hånd.

For flere nyheder om aktuelle sager og dansk erhvervsliv, kan du også udforske artikler som Daniel Levy stopper som direktør i Tottenham efter 25 år, der giver perspektiv på ledelsesændringer og virksomhedsledelse i en global kontekst.