Tvangsfjernelse af grønlandske børn: Diskrimination i Danmark

indledning til en kompleks sag om tvangsfjernelse

I Danmark og Grønland har sagen om Ivana Nikoline Brønlund og hendes tvangsfjernede datter skabt stor debat om diskrimination og manglende ligeværd for grønlændere. Efter seks uger og to dage blev Ivana genforenet med sin datter, efter Ankestyrelsen fastslog, at tvangsfjernelsen var foretaget på et forkert grundlag. Denne sag er et eksempel på de systemiske udfordringer, grønlændere oplever i det danske system, især i sager om børneanbringelser.

baggrunden for tvangsfjernelsen og dens konsekvenser

Ivana Nikoline Brønlund fik sin datter fjernet blot en time efter fødslen den 11. august, en handling der udløste internationale protester. Tvangsfjernelsen skete efter en forældrekompetenceundersøgelse (FKU) foretaget af Høje-Taastrup Kommune, som siden maj 2023 ikke længere har været lovligt at bruge for familier med grønlandsk baggrund. Den standardiserede psykologiske test blev kritiseret for ikke at tage højde for kulturelle forskelle, hvilket kan føre til fejlvurderinger.

Den lange adskillelse har haft psykiske og følelsesmæssige konsekvenser for mor og barn, hvor især de seks uger uden kontakt kan have langvarige følger for tilknytningen mellem mor og datter. Ivana har selv oplevet svære traumer fra sin barndom, hvilket blev brugt i vurderingen, men som kritikere mener ikke bør føre til diskriminerende beslutninger.

kritik af kommunens håndtering og systemiske problemer

Høje-Taastrup Kommunes handlinger har mødt skarp kritik fra både grønlandske politikere, menneskerettighedsinstitutioner og danske socialministre. Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har betegnet kommunens overtrædelse af lovgivningen som ”stærkt kritisabel”. Samtidig understreges det, at familier med grønlandsk baggrund skal kunne føle sig trygge ved, at reglerne bliver fulgt.

Den grønlandske regeringschef Jens-Frederik Nielsen kalder sagen for ”en grel sag” og et tydeligt udtryk for, at der mangler ligeværd mellem grønlændere og danskere i behandlingen af familier. Denne mangel på ligeværd er et gennemgående tema i flere sager om tvangsanbringelser af grønlandske børn.

de udskældte forældrekompetenceundersøgelser og deres problemer

Forældrekompetenceundersøgelserne (FKU) har været kraftigt kritiseret for deres ensidige og kulturelt ufølsomme tilgang. De bygger ofte på psykologiske tests, der ikke tager højde for grønlandske normer og familiekulturer, hvilket kan føre til fejldomme og tvangsfjernelser på et forkert grundlag.

Som følge heraf besluttede den danske og grønlandske regering i begyndelsen af 2025 at stoppe brugen af FKU i sager om grønlandske familier og i stedet etablere en særlig rådgivningsenhed. Denne enhed skal også gennemgå tidligere sager, hvor FKU har været anvendt.

eksempler på konsekvenser af fejlvurderinger

• Ivana Nikoline Brønlunds sag, hvor tvangsfjernelsen blev omgjort efter massiv kritik
• Andre grønlandske familier, som efterfølgende har fået deres sager genvurderet
• Følelsesmæssige og sociale skader på børn og familier ved unødvendige anbringelser

reaktioner fra politik og civilsamfund

Der er bred enighed blandt politikere om, at sagen er tragisk og illustrerer et større problem med forskelsbehandling. Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen kalder sagen dybt tragisk og understreger behovet for at handle mod racisme og fordomme over for grønlændere i Danmark.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) mener, at sagen viser, at lovgivningen ikke altid bliver fulgt, og at diskrimination stadig eksisterer. Hun efterlyser en uvildig undersøgelse af alle tvangsanbringelsessager med grønlandske familier for at skabe klarhed og retfærdighed.

Civilsamfundet, herunder bisidder Laila Berthelsen, understreger, at undskyldninger ikke er nok. Der skal en konkret indsats til for at sikre respekt og ligeværd for grønlændere i det danske system.

vejen frem: læring og forbedringer i systemet

Som respons på kritikken har Høje-Taastrup Kommune iværksat en systematisk arbejdsgang og tjekliste, der sikrer, at borgernes grønlandske tilknytning bliver korrekt registreret og taget i betragtning. Dette er et vigtigt skridt, men langt fra nok i sig selv.

Den nye rådgivningsenhed for grønlandske familier skal sikre, at beslutninger om anbringelser træffes med større kulturel forståelse og juridisk korrekthed. Det forventes, at denne enheds arbejde vil skabe bedre resultater og forebygge unødvendige tvangsfjernelser.

hvad kan vi lære af sagen?

1. Vigtigheden af kulturel sensitivitet i socialt arbejde og myndighedsbehandling
2. Behovet for mere uddannelse og viden om grønlandsk kultur blandt sagsbehandlere
3. Betydningen af uvildige vurderinger og løbende kontrol med kommunale beslutninger
4. Rammer for bedre dialog mellem grønlandske familier og danske myndigheder

konklusion og fremtidsperspektiver

Sagen om Ivana Nikoline Brønlund og hendes datter illustrerer de store udfordringer og den fortsatte diskrimination, som mange grønlandske familier oplever i Danmark. Selvom der er taget politiske initiativer og etableret nye rådgivningsstrukturer, er der stadig lang vej til reelt ligeværd.

Det er afgørende, at myndigheder og politikere ikke blot reagerer på enkeltsager, men systematisk arbejder for at fjerne fordomme og skabe et retfærdigt system. Som læser kan du også følge med i andre aktuelle nyheder og politiske sager på Pressenyheder.dk, hvor vi dækker relevante emner, der berører både det grønlandske og danske samfund.

Sammenfattende må vi insistere på, at lovgivning og praksis altid skal respektere kulturelle forskelle og sikre, at ingen børn og familier lider under diskrimination.