Unge ukrainske mænd strømmer til Danmark efter ophævet udrejseforbud

en ny situation for danske kommuner

Danmark oplever i øjeblikket en markant stigning i antallet af unge ukrainske mænd, der søger tilflugt efter krigen i Ukraine. Aarhus Kommune forbereder sig på at modtage 182 ukrainere, hvoraf omkring 100 er mænd i alderen 18-22 år. Det er en markant ændring fra tidligere, hvor kommunen kun modtog syv unge mænd i denne aldersgruppe i september. Bine Jenshøj Elmose, centerchef for job og integration i Aarhus, understreger, at denne målgruppe kræver en helt anden tilgang end tidligere grupper af ukrainske flygtninge.

hvorfor stiger antallet af unge mænd?

Den øgede tilstrømning af unge ukrainske mænd hænger tæt sammen med, at Ukraines udrejseforbud for mænd mellem 18 og 22 år blev ophævet i slutningen af august 2025. Udrejseforbuddet blev oprindeligt indført for at sikre militærtjeneste, men da mænd først kunne tvinges ind i militæret ved 25-års alderen, valgte mange unge at forlade landet, mens det stadig var muligt.

Sofie Rose, postdoc ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet, påpeger, at mange unge frygter at blive indkaldt til militæret, og derfor søger de mod Europa, herunder Danmark, for at undgå krigen. Denne tendens ses ikke kun i Danmark, men også i nabolande som Polen og Norge, hvor Polen alene har oplevet en stigning på 10.000 unge ukrainere inden for den seneste måned.

kommunernes udfordringer med integration

Modtagelsen af denne nye gruppe unge mænd stiller kommunerne over for nye udfordringer. I Aarhus Kommune skal der findes bolig, jobmuligheder eller virksomhedspraktik til de mange ankomne inden for fire uger, som det kræves i særloven for ukrainere. Dette er en markant opgave, da unge mænd ofte kommer alene og uden netværk, hvilket gør både social og arbejdsmarkedsintegration mere kompleks.

Bine Jenshøj Elmose forklarer, at det er svært at finde nok virksomheder til at tilbyde praktikpladser eller job, og at der derfor er behov for flere virksomheder, som vil støtte integrationsindsatsen. Hun fremhæver, at det er nødvendigt at tænke meget målrettet på denne gruppes særlige behov og baggrund for at sikre en vellykket integration.

boligbehov og sociale hensyn

En anden udfordring er boligtilpasningen. De unge mænd har brug for en anden type bolig end de kvinder med børn, som kommunen tidligere har modtaget. Det er afgørende, at boligerne understøtter både tryghed og mulighed for social kontakt, så de unge ikke isoleres. Derudover kan mange af disse unge mænd have oplevet traumatiske hændelser, og derfor er det vigtigt at tilbyde psykosocial støtte.

uddannelse og jobintegration

For mange af de unge ukrainere er det vigtigt at komme i gang med uddannelse eller arbejde hurtigt for at skabe stabilitet og en følelse af formål. Kommunen har fokus på at tilbyde virksomhedspraktik, som kan føre til fast job, og på at matche de unges kompetencer med lokale behov. Det kræver et tæt samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner.

den sociale dimension og unge år

Niels Svankjær Christensen, chef for integrationsindsatsen i Røde Kors, understreger, at disse unge befinder sig i en vigtig, formativ periode i deres liv. Mange har måttet afbryde uddannelse eller arbejde og kan føle skyld over at have forladt Ukraine i en kritisk situation. Det stiller krav til integrationsindsatsen om også at tage højde for de unges mentale og sociale trivsel.

Netværksdannelse og social integration er derfor centrale elementer. Kommunerne skal skabe rammer for, at de unge kan møde både danske jævnaldrende og andre ukrainere, så de ikke føler sig isolerede. Det kan eksempelvis ske gennem lokale initiativer og samarbejde med frivillige organisationer.

hvad betyder det for Danmark fremover?

Den øgede tilstrømning af unge ukrainske mænd er ikke kun en midlertidig udfordring, men kan få langsigtede konsekvenser for både kommunernes ressourcer og det danske arbejdsmarked. Hvis integrationen lykkes, kan denne gruppe bidrage positivt til det danske samfund – både økonomisk og socialt.

Derfor er det vigtigt, at kommunerne får den nødvendige støtte og ressourcer til at håndtere modtagelsen og skabe gode rammer for de unge. Samtidig kræver det en koordineret indsats mellem myndigheder, erhvervsliv og civilsamfund.

konklusion og fremtidige perspektiver

Den nye situation med unge ukrainske mænd, der søger til Danmark efter ophævelse af udrejseforbuddet, stiller store krav til kommunerne. Aarhus Kommune er et eksempel på, hvordan modtagelsen skal omstilles til denne anderledes målgruppe med særlige behov for bolig, job og social støtte.

Virksomheder opfordres til at engagere sig i integrationsindsatsen for at skabe flere praktik- og jobmuligheder, mens sociale initiativer kan understøtte den mentale trivsel og netværksdannelse. Det er en kompleks opgave, men også en mulighed for at skabe en positiv udvikling for både de unge ukrainere og det danske samfund.

Hvis du vil læse mere om aktuelle begivenheder og andre vigtige emner, kan du besøge vores artikler sektion, hvor vi løbende opdaterer med dybdegående analyser og nyheder.